|
|
| Terrorgrupperne i USA, Canada, Mellem- og Sydamerika er ikke så kendte herhjemme som grupperne fra Mellemøsten og Europa. Mange af de amerikanske grupper arbejder for lokal frihed. |
|
|
Lautaro Ungdoms Bevægelse (MJL)
(Movimiento Juvenil Lautaro, The Lautaro faction of the United Popular Action Movement (MAPU/L), Lautaro Popular Rebel Forces (FRPL)) |
Grundlagt: Slutningen af 1980'erne
Formål : Vælte regeringen
Base: Chile
Leder: Vides ikke
Størrelse: Vides ikke
Her opererer de: Chile. Hovedsagelig i Santiago de Chile
Støttet af: Vides ikke
 |
Lautaro Youth Movement er en meget voldelig anti-amerikansk ekstremist gruppe kendt for at have myrdet politimænd, overfaldet mormon-kirker, og begået bankrøverier. Den chilenske regering har ved hjælp af kontra terrorisme formået at svække organisationen i de seneste år.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism, 2000. United States Department of State, April 2001 The International Policy Institute for Counter-Terrorism
Federation of American Scientists, Intelligence and Resource Program
|
|
|
Manuel Rodriguez Patriotiske Front (FPMR)
(Frente Patriotico Manuel Rodriguez) |
Grundlagt: 1983
Formål : Ingen officiel formålserklæring
Base: Chile
Leder: Vides ikke
Størrelse: 50-100 medlemmer
Her opererer de: Chile
Støttet af: Vides ikke
|
Manuel Rodriguez Patriotiske Front (FPMR) er den bevæbnede fløj af Chiles Kommunist Parti. Gruppen er opkaldt efter helten fra Chiles uafhængighedskrig mod Spanien. I slutningen af 1980'erne blev organisationen delt i to, hvoraf den ene forvandledes til et politisk parti i 1991. Den anden halvdel (FPMR/D) er Chiles eneste aktive terrorist organisation
|
Links:
Patterns of Global Terrorism, 2000. United States Department of State, April 2001
The International Policy Institute for Counter-Terrorism
Federation of American Scientists, Intelligence and Resource Program |
|
|
Morazanist Patriotiske Front (FPM)
(Frente Patriotico Morazanista) |
Grundlagt: Slutningen af 1980'erne
Formål : hindre USA's indblanding i Honduras økonomi og politik
Base: Honduras
Leder: Vides ikke
Størrelse: Vides ikke
Her opererer de: Honduras
Støttet af: Nicaraguas forrige regering og formentlig Cuba.
|
Morazanist Patriotiske Front's (FPM) mål er først og fremmest amerikansk militær og offentligt ansatte i Honduras. Størstedelen af FPM's gerninger blev udført mellem 1988-90.
|
|
Links:
Patterns of Global Terrorism, 2000, United States Department of State, April 2001
The International Policy Institute for Counter-Terrorism |
|
|
Den Nationale Befrielseshær (ELN)
Ejercito de Liberación Nacional) |
Grundlagt: 1965
Formål : Vælte regeringen til fordel for socialistisk styre
Base: Colombia
Leder: Manuel Pérez Martinez
Størrelse: Ml. 3.000 og 6.000 væbnede kæmpere plus tilhængere.
Her opererer de: Colombias bjerge og landområder i nord, nordøst og sydvest. Også i Venzuelas grænseregioner
Støttet af: Cuba støtter med medicin og politisk vejledning
|
 |
ELN er en marxistisk-leninistisk gruppe inspireret af Fidel Castro og Che Guevara. Organisationen tager afstand fra den "socialisme" der regerede den tidligere Østblok, og den betegner sig selv som internationalistisk på trods af ordet "national" i dets navn.
I 1999 indtrådte organisationen i forhandlinger med Colombias regering efter en kampagne af massekidnapninger for at demonstrere sin styrke og tvinge Pastrana-administrationen til at forhandle. Bogota og ELN brugte det meste af 2000 på at diskutere, hvor det ville være sikkert at holde fredsforhandlinge, men fandt ikke en løsning.
Organisationens aktiviteter inkluderer blandt andet kidnapning, flykapring, bombninger, pengeafpresning og guerillakrig. Kidnapningerne går ofte ud over ansatte i store udenlandske virksomheder - specielt inden for benzin industrien. ELN har ofte overfaldet energi-infrastruktur og forvoldet stor skade på vandrør og elværk. |
Kendte terroraktioner:
8. september 2000: ELN mistænkt for at have kidnappet 30-35 mennesker ved Colombias stillehavskyst.
18. oktober 1998: En bombe eksploderede i nogle olierør, hvilket medførte 71 døde og over 100 sårede, samt alvorlige materielle skader da olien brød ud i ild.
27. juni 1997: 60 ELN-medlemmer kidnappede 3 ansatte i et brasiliansk firma. To blev løsladt d. 1/7, 1997, mens en spansk ingeniør stadig holdes fanget. Løsesummen lyder på $9.000 til mad til "folket". |
Links:
Patterns of Global Terrorism, 2000, United States Department of State, April 2001
The International Policy Institute for Counter-Terrorism
ELN's hjemmeside |
|
|
Revolutionære Bevæbnede Styrker i Colombia (FARC)
(Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia) |
Grundlagt: 1964
Formål : Vælte regeringen
Base: Colombia
Leder: Manuel Marulanda "Tirofijo" + 6 andre bl.a. Jorge Briceno "Mono Jojoy"
Størrelse: Mellem 9.000 og 12.000
Her opererer de: Colombia plus en del aktiviteter i Venezuela, Panama og Ecuador
Støttet af: Cuba støtter med medicin og politisk vejledning
|
 |
FARC udsprang i sin tid fra Colombias Kommunistiske Parti. Organisationen er den største, bedst trænede og bedst udstyrede guerillaorganisation i Colombia. FARC er militært organiseret og er anti-amerikansk. I 2000 førte FARC langsommelige fredsforhandlinger med Pastrana-administrationen, som har ført til diverse bevillinger så som en afmilitariseret zone til brug for "forhandlingssted".
|
Kendte terroraktioner:
18. august 2000: To piger på 12 og 15 år dør, da en bombe eksploderer uden for en hvidevarebutik i Carmen de bolivar, Colombia.
1. juli 2000: Raketter lavet af gas-cylindre fyldt med eksplosivt materiale skydes mod et indkøbsdistrikt i Cali, Colombia. 1 dør og 37 bliver såret - alle civile.
25. februar 1999: 3 amerikanere bliver kidnappet efter et besøg i et indianerreservat. D. 4/3 blev de fundet skudt, i Venzuela nær den colombianske grænse.
3. november 1998: En politistation blev overfaldet med hjemmelavede missiler. 138 døde og 30 sårede.
23. marts 1998: Ved en vejspærring dræbte FARC-medlemmer 3 og sårede 14. 27 andre blev kidnappet - heriblandt to amerikanere og en italiener.
|
Links:
FARC's hjemmeside
Patterns of Global Terrorism, 2000, United States Department of State, April 2001
The International Policy Institute for Counter-Terrorism |
|
|
Den lysende Sti (SL)
(Sendero Luminoso) |
Grundlagt: Sidst i 1960'erne
Formål : Vælte regeringen til fordel for et fredeligt, revolutionært regime
Base: Peru
Leder: Vides ikke
Størrelse: Omkring 1.500 og 2.500 medlemmer. Nogle kilder påstår dog kun mellem 100-200 medlemmer
Her opererer de: Peruvianske landområder
Støttet af: Vides ikke
|
Sendero Luminoso blev grundlagt af tidligere universitetsprofessor Abimael Guzman. Hans lære støbte grundpillerne til SL's militante moistiske doktrin. Gruppen er den største af de to oprørsgrupper, der eksisterer i Peru. I 1980'erne blev SL en af de mest nådesløse terroristorganisationer i den vestlige verden - omkring 30.000 mennesker er blevet dræbt siden SL optog væbnet kamp i 1980.
Organisationen kæmper også imod enhver form for inflydelse fra udenlanske regeringer og andre latinamerikanske guerrilla grupper. SL bruger specielt bomber til sine terroristaktioner. Både diplomatiske missioner, udenlandske forretninger og peruvianske institutioner har været mål for Sendero Luminoso.
Den Lysende Sti har et negativt image. Organisationen prøver ikke at vinde hjerter og hjerner, men indskærper dens ledelse af folket, hvorfor den ikke tøver med drab for at dominere. SL er ligeledes kendt for sin brutalitet. Dets Pol Pot livs- og revolutionskoncept er langt fra, hvad MRTA's ledere mener med revolution. Samtidig har SL vokset sig stærk på grund af specifikke aktioner. I 1980 begyndte Den Lysende Sti den væbnede kamp på et tidspunkt, hvor andre organisationer påstod, at det var umuligt. |
Kendte terroraktioner:
15. august 1997: 30 arbejdere for et fransk oliekompagni blev kidnappet. To dage efter blev de alle løsladt uskadt mod en løsesum bestående af medicin, mad, tøj og batterier.
24. maj 1995: 4 mennesker bliver dræbt og 30 såret, da en bilbombe eksploderer ved Maria Angola Hotel i Lima.
7. juli 1993: 2 europæiske turister bliver fundet dræbt i Ayacucho regionen, som SL kontrollerer.
28. december 1992: En bilbombe sprænger ved den japanske og den kinesiske ambassade i Lima. 12 såret og mange materielle skader.
2. oktober 1992: En italiensk Lay-missionær bliver skudt i Jangas. |
Links:
Patterns of Global Terrorism, 2000. United States Department of State, April 2001
The International Policy Institute for Counter-Terrorism
Committee to Support the Revolution in Peru
Grundig hjemmeside med information om Sendero Luminoso |
|
|
Tupac Amaru Revolutionære Bevægelse (MRTA)
(Movimiento Revolucionario Tupac Amaru) |
Grundlagt: 1984
Formål : Vælte de imperialistiske elementer i det peruvianske styre (specielt indflydelsen fra USA og Japan) og erstatte det med et marxistisk regime.
Base: Peru
Leder: Victor Polay Campos
Størrelse: Omkring 300-600 medlemmer
Her opererer de: Huallaga Valley, et jungle område i det østlige Peru
Støttet af: Vides ikke
|
|
MRTA er en revolutionær marxistisk-leninistisk bevægelse, der blev grundlagt af organisationer fra det radikale venstre, heriblandt MTA og MIR-IV i 1984. Organisationen tog sig navn fra en rebelsk leder fra det 18. århundrede, Tupac Amaru, fordi han symboliserer den peruvianske befolknings kamp mod dens undertrykkere.
Organisationens væbnede kamp startede i 1986/87 mod Alan Garcia's regering. Under Che Vive og Tupac Amaru Libertador kampagnerne, besatte gruppen midlertidigt provinsbyer, overfaldt politistationer, og holdt offentlige møder. I 1987 var MRTA, for første gang, i stand til at overtage en provins hovedstad, Janji, en by med 25.000 indbyggere. Samme år besatte organisationen Sisa Valley i to uger.
Ifølge Victor Polay, MRTA's leder i begyndelsen af 1990'erne, er Peru ikke længere semi-feudalt, det er nærmere blevet et afhængigt og kapitalistisk land. Bourgoisiet repræsenterer de imperialistiske interesser. Arbejderklassen er vokset enormt, hvorfor MRTA har brug for anti-kapitalistiske elementer i sin politiske teori. Disse teorier siger blandt andet, at der skal være en direkte kontrolmekanisme for folket i samtlige fabrikker og skoler. Monopolerne skal forvandles til folkets ejendom, men ikke statskontrolleret, fordi offentlige selskaber afhænger af regeringen, og er derfor udsat for bureaukratisering og korruption.
De kommunistiske regimers fald i Østeuropa havde stor betydning for MRTA da det afslørede samfundets bureaukratisering og et partis priviligerede rolle, samt Sovietunionens dominans over COMECON, som ledte til misdannelsen af mange strukturer. Ifølge Polay kan revolutionen ikke blive eksporteret, den skal over alt skabes af folket, der hvor de bor.
En anden af MRTA's ledere, kendt som Kommandant Andres, mener, at Peru har pre-revolutionære forhold, som danner grobund for overvindelse af det imperialistiske sociale- og økonomiske system og opbygning af en ny model gennem revolution, gennem væbnet kamp. Det er dog ikke MRTA, som skal lave revolutionen i Peru, men den peruvianske befolkning, gennem dets utallige sociale og politiske organisationer, blandt hvilke MRTA spiller en vigtig rolle.
MRTA ser Den Lysende Sti (SL) som dogmatisk og stalinistisk. Dets teoretiske mangler er parret med diktatorisk, terrorist-militaristisk praksis, hvilket i mange tilfælde er rettet mod folket selv. SL repræsenterer de mere marginaliserede sektorer af befolkningen. MRTA's ønske er at blive tæt involveret med folket. Ved siden af det politiske arbejde, som organisationen udfører under diverse former - bruger den også væbnet propaganda, hovedsagelig i byerne.
MRTA håber at opbygge socialisme fordi kapitalisme ikke har været, og heller ikke bliver, løsningen på den peruvianske befolkningsproblemer. Ikke en socialisme formet efter den Østeuropæiske model, men en socialisme, der tilpasser sig situationen i Peru.
MRTA ledere vil ikke have et centralistisk eller bureaukratisk styre, men et demokratisk, meget deltagende samfund; ikke et demokrati med valg hver femte år, men et demokrati hvor mænd og kvinder bliver involveret i deres arbejdsplads, nabokvarter, nærsamfund og selv bestemmer over deres skæbne. Et "deltagelsesdemokrati med folket som skuespillerne." MRTA's aktiviteter spænder fra bombninger og kidnapninger til drab.
|
Kendte terroraktioner:
Februar 1987: MRTA besætter syv radiostationer i Lima og oplæser en deklaration om den stigende militarisering af samfundet.
Februar 1989: Politiet arresterer MRTA's leder Victor Polay og fængsler ham i Canto Grande fængslet i Lima.
9. januar 1990: En MRTA-kommando skyder tidligere forsvarsminister E. Lopex Albujar.
Juli 1990: Victor Polay og 46 andre indsatte flygter fra Canto Grande fængslet via en 315 meter lang tunnel.
10. juni 1992: Vicot Polay bliver fængslet påny.
30. november 1995: 30 MRTA-medlemmer bliver arresteret efter et mislykket forsøg på at overtage den peruvianske kongres for at holde gidsler mod løsladelse af fængslede MRTA-medlemmer.
December 1996: MRTA overtager den japanske ambassade i Lima under en diplomatisk reception besøgt af flere hundrede gæster. De fleste bliver sat fri, men 72 gæster bliver holdt gidsler i over fire måneder, heriblandt daværende præsident Alberto Fujimori's bror, flere generaler og politidirektører, Peru's udenrigsminister, højesteretsdommere, kongressmedlemmer samt Japan og Bolivias ambassadører.
Da Perus specielle styrker stormer ambassaden d. 22 april formår de at redde alle minus en. De 14 gidseltagere bliver alle dræbt, heriblandt MRTAs leder Nestor Cerpa
|
Links:
Patterns of Global Terrorism, 2000. United States Department of State, April 2001
The International Policy Institute for Counter-Terrorism
Tupac Amaru Revolutionary Movement Sodidarity Page
Committee to Support the Revolution in Peru |
|
|
Forenede Colombianske Selvforsvar (AUC)
(Autodefensas Unidas de Colombia) |
Grundlagt: April 1997
Formål : Beskytte sin sponsorers økonomiske interesser og bekæmpe oprørere
Base: Colombia
Leder: Carlos Castaño
Størrelse: Omkring 8.000
Her opererer de: Nord og nordvest Colombia: Antioquia, Cordoba, Sucre, Bolivar, Atlantico og Magdalena
Støttet af: Den økonomiske elite, narkotrafikanter og lokalsamfund
|
 |
AUC bliver oftes omtalt som selvforsvare eller paramilitære. Gruppen anser sig selv som en regional og national styrke, der kæmper mod oprørere. AUC er godt væbnet og betaler, efter forlydende, sine medlemmer månedlige lønninger. I 2000 erklærede lederen Carlos Castaño, at 70 procent af AUC's operationelle omkostninger var financieret af penge fra narkotikahandel., resten via "donationer" fra sponsorer.
AUC's aktiviteter varierer fra drab af mistænkte oprører eller deres støtter til samling af guerilla kampstyrker.
Colombias Nationale Politi rapporterede, at AUC udførte 804 drab, 203 kidnapninger og 75 massakrer med 507 ofre i løbet af de første 10 måneder af 2000. AUC påstår, at ofrene var guerrillaer eller sympatisører. Kamptaktikker indebærer konventionelle og guerrillaoperationer mod hovedoprørsgrupper. Sammenstød mellem AUC og politigrupper og hæren er i tiltag, selvom gruppen traditionelt har undgået statslige sikkerhedsstyrker. De paramilitære har ikke lavet aktioner mod amerikanske ansatte.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism, 2000. United States Department of State, April 2001
Colombia Libre |
|
|
|
|
|
Til toppen 
Du er her: Forside / Baggrund 
