|
|
| Fra Rote Armé Fraktion til ETA. Europa har døjet med terroren i mange årtier. Tidligere var grupperne ofte baseret på idealistiske forestillinger om, hvordan verden skulle se ud. De moderne terrorgrupper med baser i Europa kæmper mere for selvstændighed for et givent territoialt område - f.eks. IRA og ETA. |
|
|
Den Korsikanske Hær
(The Corsican Army, Armata Corsa) |
Grundlagt: 1999
Formål :
1. Et selvstændigt Korsika gennem uafhængighed.
2. Stoppe organiseret kriminalitet (dvs. mafia) på Korsika
Base: Korsika
Leder: Francois Santoni
Størrelse: Omkring 30 aktive
Her opererer de: Primært på Korsika og det kontinentale Frankrig
 |
Den Korsikanske Hær tager afstand fra de mafia-lignende metoder nogle nationalistiske grupper på Korsika er kendt for. Organisationen påstår at tjene den "rene" nationalistiske sag. Det er usikkert hvor mange medlemmer Den Korsikanske Hær har, men man regner med omkring 30 aktive medlemmer.
Organisationen opererer primært på Korsika, men har også taget ansvaret for en række attentater i det kontinentale Frankrig. Den Korsikanske Hær kan ses som en rival til den største terrororganisation på Korsika, Front de Libération Nationale de la Corse (FLNC).
Den Korsikanske Hær antages for at være ansvarlig for en række terrorangreb og nogle få drab. De fleste angreb er koncentreret mod banker, turistattraktioner, politi- og militærbygninger og andre symbolske mål på Korsika.
I august 2000 blev den daværende formodede leder af Den Korsikanske Hær, Jean-Michel Rossi, og hans bodyguard dræbt foran en café i den korsikanske by L'Ile-Rousse. Ingen har taget ansvaret for de to drab, men Den Korsikanske Hær mistænker andre nationalistiske fraktioner på Korsika for at stå bag. Organisationens utilfredshed med politiets efterforskning af de to drab har fået Den Korsikanske Hær til at true med at rette en række "blodige" attentater mod Paris, Strasbourg og andre franske storbyer fra den 1. februar 2001. Indtil videre er truslen dog forblevet en trussel. |
Kendte terroraktioner:
17. september 1999: En fransk landmand og hans familie bliver holdt fanget mens terrorrister sprænger hans ejendom i luften. Natten til den 18. september bliver en række offentlige bygninger på Korsika ramt af bombesprængninger. Den Korsikanske Hær tager ansvaret for attentaterne. |
Links:
The International Policy Institute for Counter-Terrorism
|
|
|
Den Baskiske Befrielseshær
(Basque Homeland and Freedom, Euskadi Ta Askatasuna (ETA)) |
Grundlagt: 1959
Formål: At oprette en selvstændig baskisk stat baseret på marxistiske principper.
Base: I de baskiske områder i Spanien og Frankrig.
Leder: ETA opererer i små celler uden en egentlig leder.
Størrelse: Omkring 20 hard-core aktivister, mange sympatisører
Her opererer de: Primært i de baskiske regioner i Spanien og Frankrig.
Støttet af: Baskiske sympatisørerer og ETA-sympatisører over hele verden. ETA-aktivisterne formodes at have fået træning i Libyen, Sydyemen, Libanon og Nicaragua
|
Den Baskiske Befrielseshær (ETA) blev oprettet i 1959 af en gruppe studenteraktivister, der var utilfredse med den svindende nationalisme i det traditionelle baskiske parti. ETAs første attentater bestod i at anbringe bomber i en række byer, blandt andre Bilbao, Vitoria og Santander.
I 1961 forsøgte ETA at afspore et tog med borgerkrigsveteraner - missionen mislykkedes og politiet reagerede med vejafspæringer, arrestationer, ransagninger og brug af tortur. Resultatet blev at mange baskere flygtede til udlandet, mens andre meldte sig under ETAs faner.
Da Franco døde i 1976 blev demokratiet genindført i Spanien, og den nye regering gav de spanske provinser en hel del magt. Lokale parlamenter blev oprettet og provinserne fik selv ansvaret for blandt andet uddannelse og skattepolitik.ETA og et mindretal af den baskiske befolkning mente dog ikke, at denne form for selvstyre var nok. De mente, at baskerlandet skulle løsrives fuldstændigt fra Spanien. Derfor rettede ETA deres attentater mod sikkerhedsstyrker og politikere, og i årene efter blev netop disse grupper ETAs primære mål.
Felipe Gonzalez' socialdemokratiske regering prøvede på at bekæmpe terroristerne ved hjælp af anti-terroristiske grupper, døbt GAL. Disse grupper var skyld i 28 antagede ETA-medlemmers død. I 1992 forhandlede ETA og den socialdemokratiske regering hemmeligt om en løsning på konflikten, men forhandlingerne mislykkedes. I stedet fortsatte attentaterne.
Da en ung baskisk politiker blev kidnappet og dræbt fem år senere i juli 1997, blev volden for meget for den spanske befolkning. Omkring seks millioner mennesker demonstrede i gaderne imod ETAs voldelige angreb. I 1998 annoncerede ETA en våbenhvile. Meningen var at forbedre forholdet mellem ETAs politiske gren, Herri Batasuna (HB), og den spanske regering. 14 måneder senere, hvor de to parter ikke havde nærmet sig hinanden, offentliggjorde ETA at våbenhvilen var ophævet, og at organsitionen fra den 3. december 1999 ville genoptage den væbnede kamp for et selvstændigt Baskerland.
Siden ETAs første attentat i 1959 og frem til i dag menes ETA at være ansvarlig for mere end 1.000 menneskers død.
|
Kendte terroraktioner:
December 1973: ETA henrettede admiral Luis Carrero Blanco. Admiral Blanco var udset til at efterfølge Franco, og hans død kan have fremskyndet enden på fascismen.
1980: ETAs hidtil blodigste år. 118 mennesker mistede livet ved en række attentater.
1995: De spanske og franske myndigheder afslørede ETAs planer om at myrde den spanske konge Juan Carlos. Senere samme år forsøgte ETA at myrde den konservative præsident, Jose Maria Aznar, med en bilbombe.
Juli 1997: Byrådsmedlem Miguel Angel Blanco kidnappet og myrdet af ETA.
Juni 1998: Byrådsmedlemmet Manuel Zamarreno dør da en ETA-bilbombe eksploderer under hans bil.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism, United States Department of State
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme |
|
|
Den Irske Republikanske Hær
(Irish Republican Army (IRA)) |
Grundlagt: 1969 som en væbnet gren af det politiske parti Sinn Fein.
Formål: At fjerne britiske militære styrker fra Nordirland og forene dette land med Irland.
Base: Nordirland
Leder: IRA består af små tætte celler under ledelse af the Army Council
Størrelse: Flere hundrede aktivister og tusinder af sympatisører.
Her opererer de: De britiske øer.
Støttet af: Finansiel støtte fra sympatisører i USA og aktivisterne har fået militærtræning i Libyen og hos PLO. Måske forbindelse med det baskiske ETA.
|
IRA er en del af det lovlige politiske parti i Nordirland, Sinn Fein. IRA er organiseret i mange små celler, der alle er styret af the Army Council. Organisationen benytter sig af bombninger, henrettelser, kidnapninger, afpresning og røverier.
Før våbenhvilen i 1994 var målene primært ledende britiske regeringsfolk, britisk militær og politi i Nordirland, og de nordirske loyalisters paramilitære grupper.
Siden våbenhvilen blev afblæst i 1996 har IRAs attentater omfattet bombekampagner mod tog, undergrundsstationer og butiksområder i England, britiske militære mål i England og Nordirland og britiske militære mål på det europæiske kontinent.
|
Kendte terroraktioner (siden 1989):
9. januar 1989: IRA dræber to engelske soldater i Münster, Tyskland.
9. juli 1989: IRA henretter en britisk soldats vesttyske kone i Dortmund, Tyskland.
26. oktober 1989: IRA dræber en britisk soldat og hans barn i München-Gladbach, Tyskland.
24. oktober 1990: IRA dræber 6 mennesker ved et bombeattentat i Londonberry, Nordirland. Føreren af bombebilen blev tvunget til at køre bilen til en kontrolpost mens IRA holdt hans familie som gidsler. Føreren var en af de dræbte.
27. maj 1990: IRA dræber to australske turister i Roermond, Holland. Terrorristerne tror fejlagtigt at australierne er britiske soldater.
2. juni 1990: IRA skyder og dræber en britisk soldat i Dortmund, Tyskland.
30. juli 1990: Ian Gow, medlem af det britiske parlament, bliver dræbt da en IRA-bilbombe sprænger ved hans hus.
9. marts 1995: IRA sender morter-granater mod Heathrow lufthavn i London. Ingen omkommer da granaterne ikke detonerer.
9. februar 1996: en IRA-bombe sprænger i et parkeringsgarage i London. To mennesker omkommer, mens over 100 bliver såret.
15. juni 1996: en IRA-bombe sprænger ved et shoppingcenter i Manchester. Ingen bliver dræbt, men 206 mennesker bliver såret ved attentatet.
|
|
Links:
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme
Behind the Mask - The IRA and Sinn Fein
Sinn Fein |
|
|
Det Kurdiske Arbejderparti
(Kurdistan Workers Party, Partiya Karkeren Kurdistan (PKK)) |
Grundlagt: 1974
Formål: At oprette en selvstændig kurdisk stat i det sydøstlige Tyrkiet
Base: Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien.
Leder: Indtil 1999, Abdullah Öcalan.
Størrelse: 4-5.000 aktive (dog er der tal fremme på helt op til 15.000 guerillasoldater)
Her opererer de: Tyrkiet, Europa og Mellemøsten.
Støttet af: PKK har tusinder af sympatisører i Tyrkiet og Europa. Organisationen har modtaget hjælp fra både Syrien, Irak og Iran.
|
PKK er oprindeligt et politisk parti, startet af Abdullah Öcalan. Partiet arbejder for et selvstændigt Kurdistan i det sydøstlige Tyrkiet. I begyndelsen af 1990'erne gav Öcalan tilladelse til at inddrage terrorvirksomhed i bestræbelserne på at nå det erklærede mål. Eksperter hævder at op imod 37.000 mennesker har mistet livet til dags dato, i konfrontationer hvor PKK har været involveret. PKK har primært rettet deres attentater mod tyrkiske regeringsstyrker i Tyrkiet.
I 1993 og 1995 rettede PKK en række angreb mod tyrkiske diplomatiske og kommercielle faciliteter i vesteuropæiske byer. Fra begyndelsen og frem til midten af 1990'erne rettede PKK en række bombeattentater mod turistmål og hoteller samt kidnappede udenlandske turister for at skade den tyrkiske stat. I 1999 lykkedes det for tyrkiske sikkerhedsstyrker at fange PKK-lederen Abdullah Öcalan.
Den tyrkiske Sikkerhedsdomstol dømte efterfølgende Öcalan til døden, men efter pres fra udlandet blev dommen ændret til livsvarigt fængsel. Fra sin celle offentliggjorde Öcalan et "fredsinitiativ". Han beorderede PKK-medlemmer til at stoppe de voldelige angreb, og i stedet begynde en politisk dialog med styret i Ankara om det kurdiske spørgsmål.
På en PKK-kongres i januar 2000 bakkede medlemmerne op om Öcalans initiativ og erklærede, at PKK nu kun ville bruge politiske midler til at opnå organisationens nye mål: forbedrede rettighederne for kurdere i Tyrkiet.
|
Links:
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme:
PKK site
Den tyrkiske regerings site om PKK |
|
|
De Loyale Frivillige Styrker
(Loyalist Volunteer Force (LVF)) |
Grundlagt: 1996
Formål: Forsøg på at underminere fredsprocessen i Nordirland.
Base: Nordirland
Leder: Mark "Swinger" Fulton
Størrelse: ca. 150 aktivister
Her opererer de: Nordirland
|
Loyalist Volunteer Force (LVF) blev dannet i 1996 af medlemmer af Ulster Volunteer Force (UVF) der var utilfredse med partiets våbenstilstand. Igennem angreb på katolske politikere, civile og protestantiske politikere der tilskynder fredsprocessen, forsøger LVF at underminere selvsamme proces i Nordirland.
I december 1997 blev lederen og grundlæggeren af LVF, Billy "King Rat" Wright, dræbt af aktivister i Maze fængslet. Siden har Mark "Swinger" Fulton stået i spidsen for organisationen.Den 15. maj 1998 annoncerede LVF en våbenstilstand og afleverede en del af deres våben. Siden har organisationen ikke været involveret i terroristangreb.
|
Kendte terroraktioner:
15. juli 1997: Den 18-årige katolik, Bernadette Martin, bliver skudt og dræbt i sin protestantiske kærestes hus. LVF har ikke påtaget sig ansvaret, men eksperter mener, at det er LVF der stod bag attentatet.
5. december 1997: En 36-årig katolsk mand, Gerry Devlin, bliver dræbt i det nordlige Belfast. Eksperter mener at LVF stod bag.
28. december 1997: LVF-aktivister dræber en tidligere IRA-terrorist, Seamus Dillon, foran et hotel.
31. december 1997: LVF påtager sig ansvaret for drabet på den 31-årige katolik, Eddie Treanor.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism. United States Department of State.
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme:
LVF - våbenstilstandserklæring
LVF site |
|
|
Korsikas Nationale Befrielsesfront
(National Liberation Front of Corsica (FLNC), Fronte di Liberazione Naziunale di a Corsica, Front de Libération Nationale de la Corse) |
Grundlagt: 1976
Formål: At gennemtrumfe selvstyre på Korsika.
Base: Korsika
Leder: Organisationen arbejder i små selvstændige celler.
Størrelse: Ca. 600 medlemmer
Her opererer de: Primært Korsika, enkelte aktioner i det kontinentale Frankrig.
|
Korsikas nationale befrielsesfront (FLNC) blev grundlagt i 1976 da to korsikanske terrororganisationer, Ghjustizia Paolina og Fronte Paesanu Corsu di Liberazione, blev lagt sammen. I slutningen af 1980'erne delte FLNC sig i to forgreninger: "Canal Historique", den historiske del, og "Canal Habituel", den almindelige del. FLNC-canal habituel besluttede i 1997 at stoppe deres aktiviteter, mens FLNC-canal historique fortsatte.
I 1999 gik FLNC-canal historique sammen med en række undergrunds- organisationer og i samme forbindelse smed de "Canal Historique"-navnet fra sig. FLNC er løst tilknyttet til venstrefløjs-ideologierne og hævder at bekæmpe den "interne kolonisering" i Frankrig. FLNC er tæt tilknyttet til det lovlige politiske parti, A Cuncolta Independentista. Partiet er det eneste nationalistiske korsikanske parti, der har pladser i det korsikanske parlament.
FLNC er primært organiseret og aktiv på Korsika, men en del sympatisører bor i det kontinentale Frankrig. I byer som Paris, Lyon, Marseille, Nice og Toulon bor der en del korsikanere, der sympatiserer med FLNC. Terrororganisationen er opbygget i små selvstyrende celler, der på denne måde dækker det meste af Korsika.
FLNC må ses som ansvarlig for et par tusinde attentater siden organisationens start i 1976. Frem til begyndelsen af 1990'erne var det dog meget sjældent, at det gik ud over mennesker. Men i 1990'erne ændrede billedet sig. På grund af rivaliserende grupper på den nationalistiske scene blev en række mennesker dræbt i sammenstød mellem grupperne. Samtidig steg tallet af dødelige angreb på franske embedsmænd også. I 1998 kulminerede disse sammenstød da den Franske Republiks øverste repræsentant på Korsika, Claude Erignac, blev dræbt. FLNC fralagde sig ethvert ansvar og fordømte mordet.
Fra midten af 1970'erne og frem til idag er ca. 220 mennesker omkommet på grund af nationalistisk vold på Korsika. Det er dog svært at fastslå om disse dødsfald alle er politisk motiverede, eller bare er "simpel vold".
|
Links:
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme |
|
|
Det rigtige IRA
(Real IRA (RIRA), Óglaigh na hÉireann, "dissident" Irish Republican Army (dIRA)) |
Grundlagt: November 1997
Formål: At forpure fredsprocessen i Nordirland og at tvinge de britiske styrker ud af Nordirland
Base: Nordirland
Leder: Michael "Mickey" McKevitt
Størrelse: Mellem 70 og 175 aktive.
Her opererer de: Nordirland, den Irske Republik, Storbritanien
Støttet af: Real IRA får støtte fra sympatisører i USA. Rygter siger at RIRA har forsøgt at få støtte fra Libyen og at organisationen har forsøgt at købe våben i Østeuropa og på Balkan.
|
Det rigtige IRA (RIRA) blev oprettet i november 1997 af tidligere medlemmer af IRA. Udbryderne var utilfredse med at IRA havde erklæret en våbenstilstand i 1997. I stedet valgte stifterne af RIRA at fortsætte den væbnede konflikt. RIRA består af en række tidligere topfolk fra IRA. Ligesom IRA har RIRA også en lovlig politisk fløj, 32 County Sovereignty Commitee. Partiet kræver fuld uafhængighed til 26 amter i den Irske Republik og de 6 i Nordirland. Størst støtte finder RIRA i Dundalk, Newry og i Dublin.
RIRA har rekrutteret en række erfarne IRA-medlemmer og har desuden forsøgt sig med en hvervekampagne blandt unge der ikke tidligere har været sat i forbindelse med paramilitarisk aktivitet. RIRA er især kendt for at bruge bilbomber mod britisk militær og politi i Nordirland og mod protestantiske områder i Nordirland. Siden 18. august 1998 har RIRA ikke været aktive.
|
Kendte terroraktioner:
16. september 1997: en bilbombe eksploderer i Markethill, County Armagh.
20. februar 1998: en bilbombe eksploderer i Moira, County Down
23. februar 1998: en bilbombe eksploderer i Portadown, County Armagh
24. juni 1998: en bilbombe eksploderer i Newtonhamilton, County Armagh
2. august 1998: en bilbombe eksploderer i Banbridge, County Down
15. august 1998: en bilbombe eksploderer midt i shoppingområde i Omagh, 28 bliver dræbt og flere hundrede såret.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism. United States Department of State
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme |
|
|
Den røde hærs fraktion
(Red Army Faction (RAF), Baader Meinhof Gang, Rote Armee Fraktion) |
Grundlagt: I slutningen af 1960'erne af Andreas Baader og Ulrike Meinhof
Formål: En marxistisk og maoistisk oprørsbevægelse, der kæmpede mod det tyske samfunds materialisme
Base: Tyskland
Leder: Oprindeligt Baader og Meinhof, men organisationen opererer i små uafhængige celler.
Størrelse: Mellem 20 og 40 aktivister, men organisationen støttes af flere hundrede sympatisører.
Her opererer de: Tyskland
Støttet fra: Mellemøstlige terrorrister og østtyske sympatisører.
|
Den røde hærs fraktion (RAF) var, i organisationens storhedstid i 1970'erne, den mest frygtede og berømte terrororganisation i Europa. De små og meget disciplinerede celler gjorde organisationen meget strømlinet og effektiv. RAF rettede deres angreb mod Tysklands mægtigste og rigeste personer og firmaer, men amerikanske militær anlæg i Tyskland gik heller ikke ram forbi.
Eksperter mener, at RAF forsøgte at komme i besiddelse af biologiske våben for at kunne rette endog meget dødelige angreb mod deres modstandere. I 1984 stormede fransk politi et skjulested for RAF. Her fandt man et mindre laboratorium der blandt andet indeholdt flasker med dødelig gift. RAF er sandsynligvis ansvarlig for mellem 30 og 50 mord herunder tyske toppolitikere, erhvervsfolk og amerikansk militærpersonale.
RAF gennemførte adskillige angreb mod både amerikanske mål og NATO mål. Midlerne var bomber, mord, kidnapninger og røverier.Det sidste mord som RAF tog ansvaret for, var mordet på Detlev Rohwedder i 1991. Rohwedder var chef for det agentur der stod for privatiseringen af det tidligere Østtysklands statsfinanser.
Op gennem 1990'erne hørte man ikke meget til RAF, og i 1997 udmeldte tyske myndigheder at man ikke længere anså RAF for at være en seriøs terror-trussel. De fleste af organisationens leder var enten døde eller sad i fængsel, mens mange af RAFs tidligere sympatisører havde fået nok af RAFs brutale metoder.
I 1998 offentliggjorde RAF at man opløste organisationen. I et 8 siders dokument til Reuters Nyhedsbureau skrev RAF: "I dag afslutter vi vores kamp. Guerilla-organisationen RAF er nu historie".
|
Links:
Patterns of Global Terrorism. United States Department of State
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme
Baader/Meinhof site |
|
|
De Røde Brigader
(Red Brigades (BR), Brigate Rosse) |
Grundlagt: 1969
Formål: At skille Italien fra den vestlige alliance.
Base: Italien
Leder: Ukendt
Størrelse: Ca. 50 medlemmer og et ukendt antal sympatisører
Her opererer de: Italien
Støttet af: Vides ikke
|
De Røde Brigader (BR) opstod i 1960'ernes studenterbevægelser som en del af den yderligtgående venstrefløj.Den italienske, radikale venstrefløj havde en række ideologer som var accepteret af de intellektuelle studenteraktivister på venstrefløjen. Den mest prominente af disse ideologer var professor Antonio Negri fra universitetet i Padua. Selv om han blev arresteret er det aldrig bevist at han var tilhænger af, eller aktiv i BR. Eksperter mener dog, at han mere eller mindre var i forbindelse med BR.
Organisationen er ikke aktiv i øjeblikket, men i 1970'erne og 80'erne var BR meget berygtet og frygtet.
I 1978 stod BR bag et af de største attentater mod italienske politikere da de kidnappede den tidligere premierminister Aldo Moro. BR holdt Moro fanget i næsten to måneder før hans lig blev smidt i hjertet af Rom.
I 1981 blev en amerikansk general, James Dozier, kidnappet af BR. Politiet stormede terrororganisationens gemmested. Generalen blev befriet og BR blev herefter stort set nedbrudt. Mange af medlemmerne af organisationen stak deres fæller og det blev efterhånden enden på BRs virke.
|
Kendte terroraktioner:
1978: Tidligere premierminister i Italien, Aldo Moro, bliver kidnappet og hans lig bliver to måneder senere smidt i hjertet af Rom.
1981: BR kidnapper den amerikanske general James Dozier. Ved en storstilet politiaktion lykkes det at befri amerikaneren.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism. United States Department of State
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme |
|
|
Den revolutionære organisation 17. november
(Revolutionary Organization 17 November, Epanastatiki Organosi 17 Noemvri) |
Grundlagt: 1975
Formål: At få fjernet USA-baser fra Grækenland, at fjerne tyrkisk militær fra Cypern og at udelukke Grækenland fra NATO og EU.
Base: Athen, Grækenland
Leder: Ukendt
Størrelse: Ingen officielle tal, men eksperter mener, at organisationen har ca. 20 medlemmer.
Her opererer de: Grækenland
Støttet af: Vides ikke
|
Organisationen har taget navn efter studenteroprøret mod militærjuntaen. Den 17, november 1973 nedkæmpede militærjuntaen brutalt en studenterdemonstration i Athen. Oprindeligt rettede organisationen angrebene mod amerikanske embedsmænd, men efterhånden rettede 17. november også deres opmærksomhed mod græske embedsmænd.
Indtil 1985 tog 17. november ansvaret for 6 angreb. Disse angreb resulterede i at 8 mennesker omkom. 7 af ofrene blev skudt med et kaliber .45 våben og på den måde sikrede 17. november at ingen andre kunne tage ansvaret for attentaterne. I starten af 1980'erne blev bomber en del af organisationens arsenal. I denne periode rettede 17. november især sine angreb mod amerikanske interesser i Grækenland.
Fra 1990 var det især EU-aktiviteter og udenlandske firmaer i Grækenland det gik ud over. I denne periode begyndte 17. november også at anvende raket angreb. 17. november er den dag i dag stadig aktive.
|
Kendte terroraktioner:
1975: Richard Welch, ansat på den amerikanske ambassade i Athen bliver skudt.
1983: US Navy kaptajnen George Tsantes bliver skudt
1986: En græsk politibus bombes og een dør.
1987: Adskillige amerikanske militærbusser bombes.
1988: Den amerikanske militærattache William Nordeen bliver dræbt.
1991: En amerikansk soldat bliver dræbt i Athen
1991: En tyrkisk mand, ansat på den tyrkiske ambassade i Athen, bliver dræbt.
1992: En tilfældig forbipasserende bliver dræbt under et raketangreb på det græske finansministerium.
1992: Et græsk parlamentsmedlem bliver skudt.
1994: Viceambassadøren på den tyrkiske ambassade i Athen bliver dræbt.
2000: Den britiske forsvarsattache, Stephen Saunders, bliver dræbt.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism. United States Department of State
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme |
|
|
Det revoluitonære parti for folkets befrielse
(Revolutionary People's Liberation Party/Front (DHCP/F), Devrimci Sol, Dev Sol) |
Grundlagt: 1978
Formål: Anti-USA og anti-NATO
Base: Tyrkiet
Leder: Ukendt
Størrelse: Ukendt
Her opererer de: Tyrkiet
Støttet af: Organisationen har forsøgt sig med fundraising i Vesteuropa
|
Organisationen blev oprindeligt grundlagt som Dev Sol, en fraktion af Turkish People's Liberation Party/Front. I 1994 tog gruppen navneforandring til det nuværende navn. DHCP/F finansierer sine attentater gennem væbnede røverier og afpresning.
Siden slutningen af 1980'erne har organisationen primært koncentreret angrebene mod nuværende og pensionerede tyrkiske sikkerheds- og militærfolk.
I 1990 begyndte DHCP/F at rette angreb mod udenlandske interesser i Tyrkiet. I protest mod Golfkrigen dræbte organisationen to amerikanske militærfolk og sårede en US Air Force officer. I 1992 affyrede DHCP/F raketter mod det amerikanske konsulat i Istanbul og i 1996 dræbte organisationen en tyrkisk forretningsmand.
Det tyrkiske politi har ved flere razziaer anholdt en række medlemmer af organisationen og dermed svækket den betydeligt. De arresterede er blevet anbragt i een-personersceller for at svække DHCP/F yderligere
|
Kendte terroraktioner:
1990: To amerikanske militærfolk bliver dræbt.
1992: Raketter bliver affyret mod det amerikanske konsulat.
1996: En tyrkisk forretningsmand bliver dræbt.
1999: En raket affyres mod det amerikanske konsulat.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism. United States Department of State
The International Policy Institute for Counter-Terrorism |
|
|
Det revolutionære folks kamp
(Revolutionary People's Struggle (ELA), Epanastatikos Laikos Agonas) |
Grundlagt: 1971
Formål: Er stærkt anti-USA orienteret og er imod imperialisme.
Base: Grækenland
Leder: Ukendt
Størrelse: Ukendt
Her opererer de: Grækenland
Støttet af: Den internationale terrorist, Carlos, donerede våben i 1980'erne.
|
ELA opstod på den ekstreme venstrefløj som modstander af militærjuntaen, der regerede i Grækenland fra 1967-1974. Organisationen har siden 1974 rettet angreb mod den græske regering og økonomiske mål. Derudover er der også blevet rettet angreb mod amerikanske militær- og erhvervsfaciliteter. I 1986 intensiverede ELA angrebene mod græske mål.
I 1990 afslørede en politirazzia at ELA havde forbindelse til adskillige andre græske terrororganisationer. I 1991 tog ELA delvist ansvaret for mere end 20 bombeattentater. Politiet mener, at de har afsløret en forbindelse mellem ELA og en anden græsk terrororganisation, 17, november.
|
Links:
Patterns of Global Terrorism. United States Department of State
The International Policy Institute for Counter-Terrorisme |
|
|
|
|
|
|
Til toppen 
Du er her: Forside / Baggrund 
