.............................................................................................................. |
De fleste forskere regner den franske revolution i 1789, som startskuddet for terrorismen. Efter revolutionen får terrorismen for alvor den negative betydning, som den har i dag.
Men først 100 år senere - i 1879 - dannes det, som forskere betegner som den første egentlige terrorgruppe. Det er den russiske Narodnaja Volja, der breder sig over hele Rusland og videre til Centraleuropa, Storbritannien og USA.
I løbet af 1900-tallet udvikler terrorismen sig med stor hastighed. Under Hitler i Nazityskland og under Stalin i Sovjetunionen oplever befolkningen terror som en del af statens politik. Samtidig begynder andre former for terrorisme at skyde op.
OKLAHOMA 1995 |
|
I forbindelse med afkoloniseringen finder folk, som kæmper for uafhængighed, sammen. I 1931 dannes terrorgruppen Irgun Zevari Leummi i det britiske Palæstinamandat.
Målet var at kæmpe for en jødisk stat med terror mod den arabiske befolkning som middel. I 1950'erne kom den cypriotiske terrorgruppe EOKA samt den algeriske frihedsbevægelse på banen.
Ligeledes var det ikke usædvanligt, at der fra tid til anden dukkede antikoloniale terrorgrupper op i den tredje verden.
Terror i Europa I slutningen af 1960´erne og op gennem 1970´erne blev terrorismen for alvor et europæisk problem. Studenteroprøret i Frankrig 1968 var startskuddet for en del grupper, der kæmpede for kommunistisk revolution i Vesteuropa.
Midlet var terrorangreb rettet mod staten. En af de mest kendte grupper, der udsprang af studenteroprøret, var den tyske Rote Armee Fraktion, som udøvede terror ved blandt andet mordaktioner, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede med palæstinensiske grupper og tog ligeledes del i flykapringer.
|
|
|
OKLAHOMA 1995 - I alt 168 mennesker blev dræbt, da en lastbil ladet med to tons sprængstoffer i april 1995 kørte ind i den føderale bygning i Oklahoma City. |
|
|
|
Efterforskningen afslørede overraskende, at det ikke som troet var muslimske fundamentalister, som stod bag angrebet. Det gjorde imidlertid den amerikanske ekstremist Timothy McVeigh, som blev henrettet i juni 2001. |
|
Blandt andre markante grupper var den italienske Brigate Rosse (De Røde Brigader). Flere af disse grupper fik støtte fra stater, der sympatiserede med de vesteuropæiske terrorgruppers målsætninger og ideer. Rote Armee Fraktion hentede især opbakning i det kommunistiske DDR.
De olympiske lege i München i 1972 blev skueplads for årtiets største terroraktion i Europa. Den palæstinensiske gruppe Sorte September trængte ind i OL-byen og dræbte to samt kidnappede ni israelske atleter. For øjnene af en chokeret verden blev de ni gidsler samt fem af otte terrorister dræbt et døgn senere under en dramatisk befrielsesaktion iværksat af vesttyske specialenheder.
Som en fraktion af PLO kæmpede Sorte September for en selvstændig palæstinensisk stat, og formålet med aktionen ved OL var netop at henlede verdens opmærksom mod dette krav.
Flere andre terrorgrupper i Europa har gennem årtier kæmpet for lignende territoriale, kulturelle og til dels religiøse sager. Blandt de mest markante - og stadig aktive - er IRA, der bekæmper Nordirlands tilknytning til Storbritannien. I det nordlige Spanien forsøger ETA gennem terroraktioner at bane vej for et selvstændigt Baskerland. Og i det sydøstlige Tyrkiet kæmper gruppen PKK for et selvstændigt Kurdistan.
Religiøs terror I løbet af 1990´erne dominerede religiøse terrorgrupper. Fra 1992 markerede den islamiske terrorisme sig for alvor med omfattende terrorkampagner rettet mod politikere, udlændinge og turister i den islamiske verden samt mod mål i vesten. Af større aktioner kan nævnes bombningen af World Trade Center i New York i 1993, hvor seks mennesker blev dræbt og 1.000 såret, samt i 1997 massakren på 57 turister i Luxor, Egypten.
Med baggrund i 1990´ernes terroraktioner er det med en vis berettigelse, at frygten for terroraktioner i den vestlige verden især har adresse til de religiøse grupper. En frygt, der blev omsat til skræmmende virkelighed den 11. september 2001 med attentaterne i USA mod World Trade Center og Pentagon.
|