Bashkim Kadrii kan ikke finde sine støvler. Han vender og drejer, løfter og åbner i hvert fald adskillige papkasser, der er stablet lige foran døren til Nummer 10, som FCK’s træningsanlæg på Frederiksberg hedder.
Han går flere gange undersøgende frem og tilbage og finder dem åbenbart, for en halv time senere løber han på banen til en reserveholdskamp mod Lyngby, hvor han både scorer og brænder et straffespark.
På massagebriksen ligger William Kvist, netop hjemvendt, småskadet, fra landsholdstjeneste og kommenterer højlydt det meste, der foregår i lokalerne på Jens Jessens Vej. En myldrende terminal befolket af rejsende i fodbold.
Spillere og stab på vej op og ned ad trapper, ind og ud ad døre, afklædte, påklædte, jokende, fåmælte. Eller spisende.
Som Ståle Solbakken. FCK-træneren har netop overstået sin dessert, da han møder DR et mere tyst sted, nærmere betegnet FCK’s taktiklokale. Formet som et auditorium, hvor professor Solbakken kan docere.
Et sted, hvor træneren udlægger sin filosofi verbalt og visuelt over for sine spillere. Stedet, hvor Ståle Solbakken regerer. Og hvorfra han siden 2013 endnu engang har lagt grundstenene til et hold, der er uden dets lige i Danmark, og som berører europæisk storhed.
Et hold, der peaker i denne sæson, hvor man i morgen aften kan bestige endnu et niveau i Champions League mod Porto, som er afgørende for videre avancement i turneringen.
Har nået maksmimum
I vandt DM sidste år, er på vej til at gøre det igen i år og kan være på vej til ottendedelsfinalen i Champions League. Hvor meget længere kan du tage dette hold?
- Jeg vil sige, at vi er tæt på de ambitioner, jeg har haft. Vi er nu nok kommet så tæt på, som man overhovedet kan. Nu kommer vi jo gradvist til at miste spillere, som skal erstattes af spillere, vi enten har eller får. Men så længe, vi kan præstere og spille spændende kampe i CL, så er dét, vi præsterer nu med dette hold, hvad vi maksimalt kan, siger Solbakken og tilføjer:
- Så vi er dér, hvor jeg vil have, vi skal være. Og på mange måder er det, hvad vi maksimalt kan med et dansk hold, siger han.
Hvad gør den erkendelse for processen, når kampagnerne i CL og DM er slut. Skal du så endnu engang bygge holdet op fra bunden?
- Vi skal ikke starte fra scratch, men forsøge at få et normalt skifte, til forskel fra det, vi havde, da jeg kom til klubben anden gang. Da jeg kom tilbage i 2013, mistede vi mange og tog mange ind, og så bruger man meget tid på at få det til at fungere.
- Nu forsøger vi at få et normalt flow i udskiftningen, så det bliver mere flydende, når vi mister spillere, siger han og fortsætter:
- Vi mister jo Delaney allerede til jul, og så skal vi erstatte ham eller bruge en af dem, vi har. Men nu forsøger vi at lave de rigtige ting og skift, men ofte kommer der alligevel et dyk.
- Eksempelvis, hvis man vil fremme unge spillere som Zanka. For at han skal blive god, skal han spille mange kampe, og det kan altså koste i kampene. Og det samme var tilfældet med Delaney, siger han.
- Det er en proces, hvor man arbejder med mennesker, og når det lykkes, er det dejligt.
Det har du jo prøvet et par gange før. Orker du at tage endnu en tørn med at bygge noget op igen i FCK?
- Det har ikke noget med mig at gøre. Jeg tænker både på den korte og lange bane i forhold til FCK, siger han.
Blå-hvid tråd
Hvis FCK skulle blive Solbakken-løs på den korte bane, har nordmanden allerede kridtet den lange bane op for klubben.
Hvis han vælger at forlade FCK, har han og klubbens tekniske direktør, Johan Lange, udarbejdet en manual, der i detaljen udpensler, hvordan FCK skal agere på banen. En blå-hvid tråd, der skal følges af en eventuel ny træner og ledelse.
Hvor meget har Porto-kampen og jeres videre skæbne i CL at gøre med din beslutning om at blive i FCK?
- Det har intet med det at gøre. Hvis vi ikke avancerer i CL, så er det jo EL, det gælder, siger Ståle Solbakken, hvis kontrakt udløber i sommeren 2018, og som allerede har haft to perioder som cheftræner i England og Tyskland.
Har du lyst til at prøve det igen?
- Det er ikke noget, der optager mig meget i hverdagen. Men hvis jeg på et tidspunkt føler, at jeg trænger til noget nyt, og klubben trænger til noget nyt, så kan det godt være, at jeg prøver det igen. Mine tidligere oplevelser har ikke afskrækket mig. Oplevelsen i Köln især var rigtigt god, jeg fik meget erfaring og kan se tilbage på mange sjove ting, siger Solbakken, hvis familie bor i Norge.
En familiesituation, der ikke er holdbar og skal ændres.
- Jeg pendler meget frem og tilbage, og derfor skal vi nok snart finde ud af, hvor vi skal bo. Om det er i Danmark eller Norge. En ting er helst sikkert: Vi vil i hvert fald gerne bo sammen igen.
Hvis du skal være norsk landstræner, så det passer vel fint? Hvor står du i forhold til at træne et norsk landshold (dette interview blev lavet, inden Høgmo stoppede som norsk landstræner, red.)?
- Det er farligt at svare på i disse tider. At træne sit land er da noget alle trænere kunne tænke sig på et tidspunkt, det vil altid være en ære, men det er ikke noget, jeg lige nu går og tænker over.
Hvorfor vil man egentlig være landstræner? Mange har erklæret landsholdsfodbolden død. Både før og efter et EM, hvor holdenes tilbageholdende tilgang til spillet blev kritiseret?
- Landsholdene er ikke døde. Men det er tydeligt, at kvaliteten i CL er meget højere end den generelle landsholds-fodbold, og det er jo, fordi de er samlet i længere tid. Det er vigtigt, at man i den internationale terminliste finder mulighed for at lave forholdene bedre både for klubholdene og for landsholdene.
- Landsholdene er fortsat en stor del af international fodbold og vil være det fremover. Men generelt bliver der spillet for mange fodboldkampe, og man skal passe på, at man ikke mætter produktet, siger han og fortsætter:
- Diskussion om spillestil kommer og går hele tiden. Dengang, Guardiola var i Barcelona, skulle alle spille som Barcelona, men hvis alle spiller som Barcelona, bliver det hele kedeligt.
- Jeg synes ikke, der er en international tendens med tilbageholdende fodbold. Heldigvis er der forskellige filosofier og tankegange. Heldigvis er fodbold fortsat verdens mest komplekse spil, og heldigvis er det i fodbolden, at de største overraskelser stadig kan komme.
Et testår
Det er ellers sløje landsholdstider. Både for Norge og for Danmark og – vil nogen – sige for landsholdsfodbolden generelt.
En slags fodbold-recession, der også kan overføres til den danske Superliga, hvor faldende tilskuertal, økonomiske problemer og manglende international gennemslagskraft lægger en dæmper på optimismen omkring ligaen.
Men helt så skidt ser Ståle Solbakken ikke på den danske liga. Ikke i forhold til sidst, han var i FCK fra 2006-2011. Men han erkender problemer, og det mener nordmanden skyldes udvidelsen af ligaen fra 12 til 14 hold.
- Jeg tror, at dette år er et testår for dansk fodbold i forhold til udvidelsen af Superligaen. Hvilke succes-kriterier er der for den udvidelse? Er publikumstallet et kriterium? Det må man jo spørge sig om, siger han og fortsætter:
https://twitter.com/DRSporten/status/795569776038809602
- Jeg har aldrig været tilhænger af udvidelsen af Superligaen, og jeg ser ikke, at det er formålstjenesteligt for dansk fodbold. Jeg står for dén mening, og jeg har respekt for at andre har andre meninger, siger Solbakken.
- Men hvis eksempelvis tilskuerantallet er et succes-kriterium for Superligaen, er udvidelsen noget, man må se på. At tilskuertallene er gået ned, er logik for burhøns, fortsætter han:
- Det kunne jeg jo have sagt inden sæsonen. Med udvidelsen af ligaen til 14 hold, og den historik, de klubber har med hensyn til deres max-potentiale tilskuermæssigt, og med de tidspunkter, kampene bliver spillet på, så er det ikke vanskeligt at regne det ud. Og så er vi i underholdningsbranchen, hvor vi er i konkurrence med alt det, der foregår i vores samfund.
I har også selv oplevet et fald i tilskuertal i Parken?
- Det kommer også an på, hvilke tidspunkter vi skal spille på, hvilket er meget forskelligt, og så tilbyder vi jo også CL-fodbold ved siden af, hvilket også er en årsag.
- Vi skal måske også kigge indad og se, om vi har lavet nogle fejl, men det er ikke mig, som skal vurdere det. Det er ikke mit bord, siger han og slår fast, at Superligaen kvalitetsmæssigt er bedre, end sidst han var i FCK.
- I hvert fald for de hold der ligger i toppen, siger han og uddyber:
- Brøndby og FCM, har taget omkring to point i snit. Vi har taget langt mere end to point i snit og har spillet god underholdende fodbold, og det samme har Brøndby. FCM har været gode på hjemmebane, hvor de også har mange tilskuere, og så er der et Randers-hold, som burde have flere tilskuere ud fra det, de har præsteret.
- Brøndby har jo spillet sin bedste sæson i mange år, har slået Hertha og vist stor kvalitet. FCM har vist stabilitet, og så har man haft haft overraskelserne med Lyngby og Sønderjyske, siger Solbakken.
- Så kvaliteten er der intet galt med i Superligaen i forhold til tidligere år. Tværtimod, siger Solbakken, der ikke mener, at det er manglende kvalitet, men de små marginaler, der er årsagen til, at Danmark ikke har flere hold med i gruppespillene i Europa og nævner her igen Brøndby og Sønderjyske.
En mindre verden
I det hele taget har sprækken med negativ fokus blevet udvidet sig med årene, mener Solbakken. Eksempelvis taler man mere om de spillere, der har klaret sig dårligt i udlandet og er vendt hjem, end dem, der klarer sig godt.
- Verden bliver mindre og mindre, og det vil sige, at konkurrencen bliver hårdere og hårdere for de enkelte spillere i forhold til at komme til de bedste ligaer. Hvis man kigger på det danske landshold, ser det altså rigtigt godt ud med hensyn til, hvilke ligaer de spiller i, siger han.
- Der er ofte meget fokus på dem, der klarer sig dårligt og kommer hjem, men man kan ligeså godt sætte fokus på dem, der klarer sig godt. For meget negativ fokus, simpelthen, siger Solbakken, der selv har fået spillere som Andreas Cornelius, Kasper Kusk og William Kvist hjem fra udlandet.
Synspunktet om, at danske spillere er for ’nursede’ og uselvstændige i en ramme skabt af curlingforældre polstret med velfærd og tryghed, og derfor ikke klarer godt sig i udlandet, køber Solbakken ikke.
Han nævner, at han har købt Johan Cruyffs biografi, der netop er udkommet. Heri plæderer den nu afdøde mester, at man i dag overcoacher spillere, så de bliver robotter i stedet for selvstændigt tænkende individer.
- Det er i hvert fald korrekt, at man skal undgå det, når det gælder børnefodbold og ungdomsfodbold. Dér er det vigtigt, at man ikke overcoacher, og at spilleren tænker selv og finder ud af, at han selv kan læse spillet, uden at nogen skal fortælle ham, hvad han skal lave, siger Solbakken.
Ingen robotter
-Så er spørgsmålet, hvad man skal gøre, når man kommer op på øverste niveau? Her mener jeg, at man heller ikke må overcoache, men man må alligevel give spilleren visse faste rammer, for at holdet skal fungere. Og så gælder det om at give den enkelte spiller bedst mulige individuelle forudsætninger for at lykkes inden for den ramme, siger han.
- Men jeg køber den pointe, at særligt i aldersbestemt og ungdomsbaseret fodbold, gælder det, at spillerne skal tænke selv og ikke blive robotter, siger Ståle Solbakken og roser de danske klubber for at gøre netop dét.
Der er ikke meget robot over Ståle Solbakken, når han pludselig springer op ad stolen. Reserveholdskampen er startet, i øvrigt med en opstilling, som ville kunne give FCK’s A-hold kamp til stregen om DM-guldet.
I en regnvåd, underholdende kamp kan Solbakken se reserveholdet vinde 4-3 over Lyngby og samtidig overvære levendegørelsen af den omtalte glidende overgang repræsenteret af det nye kuld af spillere, der pludselig kan blive brug for.