Det er eftermiddag den 2. december 2010. Sepp Blatter taler med monoton stemme fra talerstolen i FIFAs hovedkvarter, Zürich, tilsyneladende ubevidst om den fodboldhistorie, han er ved at skrive.
Men da Blatter åbner den konvolut, han står med i hånden, forvandles salens stilhed til skærende hvin. Rusland har vundet værtskabet for VM i fodbold 2018.
Kendisser som Chelsea-ejer Roman Abramovitj og Arsenals Andrej Arsjavin kaster sig om halsen på hinanden, mens de med hænderne over hovedet brøler sejren ud i lokalet. Med 13 ud af 22 stemmer bliver Rusland den klare vinder og efterlader fodboldens moderskib, England, ydmyget med sølle to stemmer.
Endnu en sten var dermed lagt for Putins symbolske genrejsning af Rusland. Putin har tidligere kaldt Sovjetunionens kollaps den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede, og derfor bruger han sporten til at genskabe en national storhed, forklarer professor og idrætshistoriker ved Københavns Universitet, Hans Bonde.
- Den russiske befolkning er præget af en stor nostalgi i forhold til Sovjetunionen, da man var en supermagt. I dag er Rusland skrumpet, og de har ikke den samme indflydelse på verdenspolitikken. Denne nostalgi bruger Putin til at genskabe en storhed i sportens verden, men i virkeligheden er det bare et svagt ekko.
En perlerække af kæmpe sportslige begivenheder
Siden Vladimir Putin overtog præsidentposten fra Boris Jeltsin i 1999, har han brugt sportsbegivenheder som et politisk redskab til at skabe nationalt sammenhold og til at fremvise Rusland for omverdenen.
Efter Putin overtog præsidentembedet for anden gang i maj 2012 er det blevet til VM i atletik, Formel 1 siden 2014, VM i skak, Vinter-OL i 2014, VM i svømning, VM i ishockey og det overordnede mål, VM i fodbold denne sommer.
Alt sammen på russisk jord. Dette er en helt bevidst strategi forklarer Weekendavisens korrespondent i Rusland, Andrey Kazankov.
- Russerne elsker at fremstå stærke, og ordet ”stor” er meget centralt for russernes selvopfattelse. Hvis man laver et stort mesterskab, som hele verden ser, på en gennemført måde, så er det noget, der gør russerne stolte, og derfor kan Putin se et potentiale i det, forklarer Andrey Kazankov.
En historisk disciplin for magthaverne
Ifølge Hans Bonde har globale sportsbegivenheder et politisk potentiale, der historisk set er blevet brugt af magthavere til at skabe en positiv fortælling om værtslandet, og som Putin kan bruge i sin fortælling om et nyt og stærkere Rusland.
- De fleste tror, at afholdelsen af sportslige arrangementer er begrundet i sportslige motiver, men afholdelsen af de helt store events – som dette VM - er til for at pleje et lands og en præsidents politiske image. Dels for at gavne det internationale renommé udadtil, men også for at skabe national samling indadtil, siger han.
Putin pumper penge i sporten
Da Putin overtog præsidentembedet fra Jeltsin var landet på vej ud af en økonomisk krise, der især havde betydet, at budgettet til elitesport var hårdt beskåret. Elitesporten var ikke længere en politisk mærkesag, og russerne følte sig ydmyget af vesten politisk såvel som sportsligt.
Men med Putins indtog i Kreml, blev sporten igen en væsentlig polisk skueplads, som Putin mere end noget andet gjorde til sit eget prestigeprojekt.
På bare to år steg idrætsbudgettet i 2009 fra 680 millioner dollars til 1,8 milliarder dollars i 2011. Rusland skulle ikke bare afholde store idrætsbegivenheder, men også være en magtfaktor på banen.
Kronen på værket blev plettet af doping
Den foreløbige kulmination blev OL i Sotji i 2014, hvor Rusland vandt den overordnede medaljekamp, der dog sidenhen er blevet blakket af dopinganklager. De succesfulde russiske sportspræstationer på banen kan ifølge Andrey Kazankov tilmed få Putins opbakning til at stige internt i Rusland.
- I Danmark er der ikke en sammenhæng mellem danske sportsfolks præstationer og opbakningen til den siddende statsminister, men i Rusland er der tradition for, at hvis noget går godt – herunder sport, så er det til en vis grad præsidentens fortjeneste, siger han.
De store sportsbegivenheder kan Putin bruge til at skabe et nyt positivt billede af Rusland for omverdenen, men også til at øge opbakningen indadtil i Rusland som den samlende, landsfaderlige figur.
Politiske skandaler
Ifølge konsulentfirmaet McKinsey vil Ruslands værtskab ved dette VM koste i omegnen af 122 milliarder kroner.
Brasilien brugte til sammenligning 69 milliarder for fire år siden astronomiske summer for sportsbegivenheder, der historisk er betegnet apolitiske, men ifølge Hans Bonde er pengene givet godt ud.
- Sportsligt set er det jo ikke prisen værd, men det er det politisk. Sport er i virkeligheden en billig investering i international goodwill, og som den amerikanske politolog, Joseph Nye, har beskrevet, så er det ikke nok at have økonomisk og militær magt, man er også nødt til at være anerkendt, accepteret og respekteret, og her er sporten et uvurderligt smøremiddel.
Dårlig omtale er dårligt
Men ikke al VM-omtale har været positiv for Rusland. Det nye prægtige stadion i Skt. Petersborg, Zenit Arena, er ifølge flere internationale medier opført takket være nordkoreanske flygtninge, der har arbejdet under slavelignende og menneskeligt uhumske forhold.
Samtidig har den nu tidligere russiske sportsminister, Vitalij Mutko, der var leder af den russiske VM-komité til december 2017 og hovedarkitekten bag den russiske VM-kampagne, måttet trække sig fra posten som følge af WADAs anklager om statsstøttet russisk doping.
Og i marts 2018 fik det russiske fodboldforbund en bøde på 180.000 danske kroner efter at russiske fans i en træningskamp havde tilråbt nogle af de franske spillere med racistiske gloser. De politiske skandaler har skabt postyr i vesten, men indadtil i Rusland fylder de tæt på intet, og ifølge Andrey Kazankov er det vigtigt at huske på, at verden består af andet end vesten.
- Ved VM-lodtrækningen i Moskva i december fik Putin blandt andet taget selfies med Maradona og Pele, og det kan Putin bruge til at vise internt i Rusland, at det kun er vestlige politikere, der har noget mod Rusland og ikke sportsfolk eller officials, fortæller han.
Sportens fascinationskraft
De politiske skandaler til trods rummer dette VM et potentiale for Putin til at profilere Rusland for omverdenen.
Sportens politiske kraft blev senestillustreret ved vinter-OL i Pyeongchang i februar, da Nord- og Sydkorea marcherede ind under samme flag i en symbolsk genforening til åbningsceremonien, og for en stund efterlod verden i håb.
- Putin er snedig, fordi sporten har den fantastiske egenskab, at når vi ser store sportsbegivenheder, så parkerer vi hjernen udenfor og oplever en eufori, forklarer Hans Bonde og fortsætter:
- Når verdens befolkninger først ser de prægtige stadions, og den formfuldendte afvikling, og når vi proppes med kulturindslag fra Ruslands bedste sider, så ved Putin, at vi lapper det i os med den normale kritiske distance sat ud ad kraft.
Russisk fiasko lurer på grønsværen
Dette VM i fodbold risikerer dog at blive en sportslig fiasko for det russiske landshold, der netop nu ligger nummer 70 på FIFAs verdensrangliste. Testkampene har været sløje, og Rusland har ikke vundet i de seneste syv kampe.
En del af befolkningen er begyndt at tvivle på de sportslige muligheder, og det kan påføre Putins prestigeprojekt ridser i lakken prestigeprojekt, siger Andrey Kazankov.
- Det russiske landshold er det ringeste i mange år, og hvis russerne ikke kommer videre fra en overkommelig gruppe, så er det en dårlig sag for Putin. Ryger de ud i indledende runde, er der risiko for, at befolkningen vil spørge sig selv, om det var pengene værd.