Alle tiders jul i DR: Sådan har DR markeret julen gennem tiden

I en lang årrække fra 1985 til 2015 hed DR’s fjernsynsudsendelser til børnene på ’den lange, kedelige’ juleaftensdag ’Mens vi venter’.

Fjernsynet har altid underholdt børnene, mens forældrene havde travlt med juleforberedelserne. I 1986 var skuespilleren Jesper Klein med til at gøre ventetiden lidt kortere. Han spillede blandt andet overjulemand, og nisseassistenterne skulle hjælpe ham med at dele julegaverne ud om aftenen.

Når telefonen ringede, var det redaktør Tryksen, der ville høre, hvad børnene ønskede sig til jul, og hvad de skulle underholde sig med i løbet af dagen. Imens øvede juleassistenterne sig på at sige ’ho ho’, inden de skulle sendes ud til børnene.

Her fra ’Alle Tiders DR’ vil vi gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, og tak fordi I fulgte vores julekalender.

I år kan børnene den 24. december følge med i ’Det magiske juleværksted’ og traditionen tro bliver der igen sendt ’Disneys Juleshow’ og sidste afsnit af årets julekalender, ’Julefeber’.

Gennem flere årtier producerede DR store TV-juleshows, der blev sendt juleaften, så folk, der var enlige, alligevel kunne få lidt julestemning.

Den 24. december 1960 – altså for 60 år siden i morgen - sendte DR udsendelsen ’Glædelig jul! – Juleaften omkring træet i fjernsynsstudiet’. Udsendelsen varede en time og havde et hav af medvirkende, både musikere, skuespillere og børn.

Man ser mylderet på billedet med juletræet. Blandt de medvirkende var skuespilleren Helga Frier, der læste ’Peters Jul’ for børnene. De fik julegaver af julemanden alias journalist og manuskriptforfatter Jens Louis Petersen.

Helle Virkner læste ’Juleevangeliet’, Radiodrengekoret medvirkede, og grønlænderbørn sang en grønlandsk sang.

DR’s første talende dukke, Didde, der kom til fjernsynet fra radioen i 1958, optrådte sammen med musiker og programmedarbejder Pedro Biker, og ’Grete Hemmeshøj Frederiksens Trio’ akkompagnerede alle solisterne, der også talte Helge Kjærulff-Schmidt, Ruth Guldbæk og Astrid Villaume. Selv om alle løjerne var i sort/hvid, må julestemningen have trængt langt ind i stuerne.

Dette billede stammer fra 1995, hvor Jørn Hjorting, Keld Heick og Ann-Britt Mathisen de sidste tre dage inden jul julehyggede i radioen i programmet ’Knas & Quiz’,direkte fra Radiohuset på Frederiksberg.

Lytterne kunne ringe ind og svarede på en quiz om gamle danske ords betydning, mens julestemningen bredte sig.

'Knas & Quiz' har en lang historie i DR. Programmet blev sendt første gang i dagene op til jul 1971 på P1 med værterne Lars E. Christiansen, Jørn Hjorting og Arne Honoré og med Radiounderholdningsorkestret dirigeret af Grethe Kolbe, der spillede live fra studiet.

Programmet har også ligget på P3 og i de senere år på P4, hvor udsendelsen kan høres igen i år - den 22. og 23. december - fra klokken 18.05-21.00. I aften og i morgen aften er det Gry Mathiesen, Lotte Friis og Knud Lind, der er værter og quizzer med lytterne.

Gennem tre år - fra 2013 til 2015, havde DR Ultra et juleshow i 24 afsnit kaldet ’JULTRA’, som underholdt de lidt større børn op til jul.

I 2013 var det ’Store Nørd’-brødrene Emil og Kåre Nielsen, der viste de måbende seere, hvordan den vildeste jul kunne se ud med farlige forsøg med julepynten, som man helst ikke selv skulle lave derhjemme.

I 2014 var det Bubber og Sofie Linde, der var værter i ’JULTRA – Sofie og Bubbers jul’, hvor værterne forsøgte at sprede juleglæde, selv om det ikke var helt nemt. Og i 2015 fik Bubber showet for sig selv i ’JULTRA: Bubbers Juleshow’, hvor Bubber forsøgte at lave et stort juleshow på Costa del Sol, men i stedet havnede i fængsel. I hvert fald på TV.

DR’s julekalender hedder i år ’Julefeber’, og hver dag klokken 19.30 på DR1 og fra morgenstunden på DRTV kan du følge med i historien om Bjørn og Gro fra Urbanplanen, der må flytte ind på loftet af Det Kongelige Teater, samt ’Frede’, der ikke ved, om hun vil være balletdanser.

I år kan man – i forlængelse af julekalenderen – igen se et juleshow på DR Ultra på DRTV. Det hedder ’Julefeber Talkshowet’, og her skiftes de forskellige skuespillere til at være i studiet hos Jannik Schow for at fortælle om deres oplevelser med optagelserne af kalenderen, og de dyster i skøre konkurrencer.

Der er blevet sendt julehilsner til Grønland helt siden 1932, hvor den danske lytter Andreas Lund Drosvad, der var udstationeret i Grønland, ønskede sig en personlig hilsen fra sin mor via Statsradiofonien i de ensomme juledage.

Grønlænderkoret optrådte første gang i forbindelse med julehilsnerne den 19. december 1935. Siden da har skiftende grønlandske kor deltaget i DR’s udsendelser med julehilsner.

Fra 1960’erne og op til 1997 var det Grønlænderkoret (også kaldet Grønlændertruppen) Mik, der optrådte, og fra 1998 tog Grønlænderkoret Aavaat over. I år deltager Det unge Vokalensemble, et dansk kor, der synger på grønlandsk, i showet ’Julehilsen til Grønland’, der sendes på DR1 søndag aften - den 20. december klokken 21.50.

Ét af de helt særlige steder, DR juler, er på Tekst-TV. Hvis du mellem den 23. og 27. december slår op på side 550, vil du her kunne se en animeret julehilsen til seerne, hvor Tekst-TV ønsker ’Glædelig jul’.

Tekst-TV har en lang tradition med at sende ’julekort’ til seerne, og ifølge Dorte Feldtskov, der har været med hele vejen og fortsat laver Tekst-TV, startede traditionen sidst i 1980’erne med, at TV-stationer fra hele Europa udvekslede Tekst-TV-julehilsner med hinanden.

- Ét af de første – og smukkeste – julekort var fra England. Det forestillede julemanden i sin kane med rensdyr foran, flyvende hen over den mørkeblå himmel. Det blev samtidig begyndelsen på at vise julekort på Tekst-TV, forklarer Dorte Feldtskov, der har lavet Tekst-TV siden 1985.

I starten var det ikke muligt at overføre de udenlandske julekort, så dengang blev julekortene bygget op manuelt ved at tælle pixels for at gengive dem korrekt på DR’s Tekst-TV. I dag har DR sin egen animerede julehilsen til brugerne. Den består af cirka 35 sider, der skifter hvert sekund.

På grafikken ovenfor kan du se, hvordan nogle af motiverne har set ud gennem årene. Hvordan årets julemotiv ser ud, må du vente fire dage på endnu. Og senere kommer der – traditionen tro – også en nytårshilsen.

Det var ikke, fordi Jesper Klein manglede roller i julekalenderen ’Tryksen’, der blev sendt hver dag på DR i 1982 og var en optakt til dukkejulekalenderen ’Jullerup Færgeby’, som DR genudsendte dét år og havde vist første gang i 1974.

Udover at være ’Avisen’s ejer og redaktør, Tryksen, spillede Jesper Klein også avisbuddet Freddy Fart, kriminal- og sportsmedarbejder Kristian Knald, rengøringsassistent Lilly Jensen, madmedarbejder Estrid Rasp, astrologen Fru Thura og meteorologen Viktor Vind.

Fra 1974 til 1982 var julekalenderen blevet 10 minutter længere på TV, og derfor blev ’Avisen’ bragt som en start, før ’Jullerup Færgeby’ kom på skærmen. Her kunne man for øvrigt også møde Jesper Klein, idet han lagde stemme til flere af figurerne.

’Avisen’ fulgte livet på en fiktiv avisredaktion i den lille by Flunkelev, hvor en gruppe bidrager til avisen på hver deres egen og løjerlige måde. Det helt særlige var, at hvert afsnit af ’Tryksen’ sluttede med, at avisbuddet hastede væk fra redaktionen på vej ned til færgen til Jullerup Færgeby, som så startede med, at en kaptajn køber dagens avis. Mange vil formentlig også huske, hvordan Jesper Klein gang på gang i ’Tryksen’ udbrød ’Avisen skal ud’.

Jesper Klein (1944-2011) medvirkede i en lang række af DR’s børneprogrammer – ikke mindst i 1960’erne og 1970’erne, for eksempel ’Sonja på Bornholm’ og ’Tyllefyllebølleby Banegård’. Han skrev også manuskriptet til julekalenderne ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’ og instruerede ’Kikkebakke Boligby’.

Du kan se ’Tryksen’ her

Husmoderens rolle ændrede sig i løbet af 1960’erne, hvor kvinder kom på arbejdsmarkedet mange steder. Men i 1961 gjorde DR for eksempel meget ud af at lave fjernsyn for husmødre, der fra starten af året fik deres eget program, ’Husmoderens TV-magasin’.

Programmet blev sendt en gang om ugen på et husmodervenligt tidspunkt – nemlig lørdag klokken 16.00. Magasinet, der var tilrettelagt af Lis Møller og Gerda Pullen, mindede lidt om ’Kvindernes eftermiddagsprogram’, som var blevet sendt i radioen gennem mange år med alle mulige råd til husmoderen.

I efteråret 1961 blev husholdningskonsulenten Ellis Tardini ansat som TV-kok i ’Husmoderens TV-magasin’, hvor hun i TV-studiet viste, hvordan man kunne lave nemme retter i køkkenet.

I julemåneden tog magasinet blandt andet fat på nyttige emner som, hvordan man steger julegås eller laver julekonfekt, hvordan man reparerer sit julestads, hvordan man laver juledekorationer, samt hvordan man dækker julefrokost- og nytårsaftensbord.

I 1971 var julen lagt i hænderne på det populære par fra børnefjernsyn på det tidspunkt – Ingrid og Lillebror. Det var vært Ingrid Skovgaard (1938-2013) og dukken Lillebror, der fik stemme af nu 87-årige Bob Goldenbaum.

Fra 1966 til 1976 var ’Ingrid og Lillebror’ noget af det mest populære børnefjernsyn, når de bød velkommen til ’Kikkassen’. Julekalenderen i 1971 hed noget så opfindsomt som ’Hos Ingrid og Lillebror’, og her gav makkerparret blandt andet gode ideer til juleklip og julelege, ligesom de viste film med Magnus Tagmus, der fire år forinden var blev landskendt for julekalenderen ’Kender du Decembervej?’. Navne som Lulu Gauguin, Thorkild Demuth og Jens Okking var med til at tilrettelægge programmerne.

De to havde aldrig skrevet manuskript, når de lavede fjernsyn, så det var ren improvisation, og i de første mange år blev programmerne også sendt direkte. Det stoppede dog, da Ingrid skulle på barselsorlov.

Lillebror optrådte en enkelt gang på TV, efter at Ingrid og Lillebror stoppede i 1976, nemlig i 2002 i ’De Uaktuelle Nyheder’ med Mikael Bertelsen. Derudover medvirkede Lillebror-figuren sidste år i teaterforestillingen ’Lene og Lillebror’ for de 4-7-årige i et samarbejde mellem Teater Vestvolden og DR.

Du kan se nogle af de gamle udsendelser her

Iørn Piø (til højre i billedet) var folkemindeforsker og ansat som arkivar i Dansk Folkemindesamling. I slutningen af 1970’erne samt i 1984 og 1985 blev han hvert år inviteret ind i ’Julestuen’ på P3, hvor han sammen med vært Christian Flagstad underholdt lytterne med juleideer og juletraditioner.

Lytterne blev opfordret til at ringe ind til programmet og fortælle om deres helt egen juletradition, som andre kunne få glæde af.

Christian Flagstad døde alt for ung i en alder af 51 år i julen 1987. Han var en af de mest kendte stemmer på P3 i 1970’erne og 1980’erne, blandt andet i programmerne ’Hej P3’ og ’Fanfare’.

Sonia Sander Jacobsen var én af dem, vi mistede i 2020. Som 10-11-årig var Sonja kendt i det meste af landet som ’Sonja fra Saxogade’ i TV-serien med det samme navn og senere ’Sonja på Bornholm’, som begge blev lavet af DR’s dengang nye B&U-afdeling. Serien handlede om Sonja, hendes mor og familie på Vesterbro i København.

I julen 1969 fulgte DR seriesucceserne op med ’Sonjas jul’, som var en novellefilm, som DR1 sendte lige op til højtiden dét år, og som samtidig var det sidste, seerne så til Sonja i TV-sammenhæng. Serien var spækket med kendte navne. Jytte Abildstrøm spillede Norma – Sonjas mor, der var kæreste med Frede, spillet af Freddy Fræk, og også Bodil Udsen og Jesper Klein var på rollelisten.

I ’Sonjas jul’ skal Norma og Fredes familier for første gang holde jul sammen, og det kommer der en masse forviklinger ud af. Moderen har for eksempel aldrig lavet en flæskesteg før, hvilket Sonja gør sit for at redde. Og hun sørger også for, at Frede giver moderen en ring til jul.

Manuskripterne til alle Sonja-programmerne var skrevet af Jytte Hauch-Fausbøll, der skrev dem, så de passede til den unge Sonja med de tykke brilleglas og det krøllede hår, som var en bekendt af Jyttes datter, Julie. Sonia Sander Jacobsen døde i september 2020, 61 år gammel.

Du kan se en række af ’Sonja fra Saxogade’-programmerne her

Luciaoptog er en tradition, der opstod i Sverige i 1927 i den mørkeste tid, hvor onde kræfter havde frit spil, og hvor lyset efter sigende kunne beskytte mod djævelen.

Danmark havde sit første luciaoptog i 1944 i Scala i København. I begyndelsen var luciaoptoget en skønhedskonkurrence for den smukkeste luciabrud, men efterhånden blev luciaoptoget en fast juletradition i danske skoler.

DR har ofte haft et luciaoptog med i sine udsendelser på luciadag, som er den 13. december. For eksempel har Skt. Annæ Pigekor gennem flere år gået luciaoptog i ’Aftenshowet’-studiet på Rådhuspladsen i København, og i de senere år har DR Børnekoret gået luciaoptog til DR Pigekorets julekoncert. Så sent som i fredags var der luciasang på DR1, hvor Sønderjysk Pigekor tændte lys og sang sangen i ’Fællessang – hver for sig’.

På dagens billede ses et luciaoptog i et DR-studie dateret et sted mellem 1964 og 1969. Vi ved ikke, hvilket show, der var tale om, men politikeren Per Hækkerup, der var udenrigsminister fra 1962-1966, fik lov til at tænde luciabrudens lys. I udsendelsen var Poul Jørgensen vært, DR Big Band spillede, og der var en samtale mellem politikerne Hanne Reintoft og Per Hækkerup.

Hvis du ved, hvilken udsendelse der var tale om, må du gerne smide en mail på jado@dr.dk.

Se DR Pigekoret synge luciasangen her

Rundt omkring i landet er der en del, der bruger DR’s populære dramaserie ’Matador’ som julekalender. Det gør de blandt andet, fordi der er 24 afsnit – ét til hver dag i decemberdagene op til juleaften.

I løbet af de næsten 20 år, serien foregår over, ser seerne kun, at der bliver fejret jul én gang i Korsbæk – og det er netop i afsnit 12, som nogle skal se lørdag. Afsnittet foregår i 1936, og da DR viste det første gang, var det faktisk lige omkring jul, afsnittet blev sendt – nemlig den 22. december 1979.

Den første familie, man ser fejre jul, er Skjern-familien, der er til julefest på Kathrine og Oluf Larsens landsted i Korsbækhuse. I afsnittet ser man blandt andet familien danse rundt hånd i hånd, mens de synger ’Højt fra træets grønne top’. Hos Varnæs-familien fejres julen med Møhgerne og Laura, der har fået lov at være med i stuen på denne særlige aften.

Selv om Agnes’ mor er hentet til som forstærkning, ser man, at Røde og Agnes og sønnen Aksel ikke kan nå rundt om træet – mens Marx kigger med fra væggen. Og hos Violet Vinter er sønnen Arnold, niece Ulla og vennerne hr. Schwann og frk. Jørgensen inviteret til jul. Her ender det hele dog i et stort drama.

Julen varer sammenlagt fire minutter i afsnit 12 af 'Matador', som du kan se på DRTV HER

I 1980 sendte DR julekalenderen ’Jul og grønne skove’, der var en rammefortælling omkring dukkeeventyret ’Jul i Mumidalen’. Poul Nesgaard og Elith Nørkjær (kendt som ’Nulle’) var ophavsmænd til en fortælling om to julemandsjægere, der ville finde den ægte julemand, men i stedet faldt i et hul og havnede i en hule med sære skabninger som orme, huleboere og mystiske videnskabsfolk.

Julekalenderen havde ingen spor af jul, og dagspressen kunne ikke komme i kontakt med Poul og Nulle, der gennem hele december lod som om, de faktisk var faldt i et hul.

Der var ramaskrig, og chefen for B&U-afdelingen, Mogens Vemmer, måtte stå på mål for den mærkelige historie. For dog at få lidt jul ind i hulen, kunne børn hver dag sende juletegninger ind til hulen, og den 20. december optrådte selveste Shu-bi-dua i et drømmesyn, som Poul Nesgaard havde i hulen.

På billedet ses Shu-bi-dua i julekalenderen, hvor de optræder i julekostume med deres nye nummer ’Den Himmelblå’ – den med ’Nu det’ jul, og træet tændes på ny’. Og Poul Nesgaard? Han laver såmænd stadigvæk julekalender – ovenikøbet ’Verdens bedste julekalender’, som den hedder, og som her i december bliver sendt hver eftermiddag klokken 15.30 på P1. Du kan også høre den på DR Lyd her

Julekalenderen ’Jul på slottet’ blev genudsendt i 1991. Da julekalenderen varede i kortere tid, end det var planlagt til kalenderen, blev Provinsafdelingens børneværter fra programmet ’Zig-Zag’ inviteret til at producere det, der bliver kaldt en rammejulekalender, og som lå rundt om ’Jul på slottet’. De valgte en kulisse, der skulle forestille Rosenholm Slots kælder, og hver dag klippede de seks værter julepynt, ledte efter nisser, lavede julegodter og åbnede dagens låge.

De unge fik frie hænder til indholdet, og de skrev selv alle replikkerne, der blev godkendt af deres chef Per B. Rasmussen, der havde skabt ’Zig-Zag’-formatet i 1987.

De seks værter var Jan Lundme, Rikke Hedman, Heidi Gellert Andersen, Jesper Ærø, Marie Juul og Søren Bräuner. Jan Lagermand Lundme er i dag underholdningsredaktør i DR og blandt andet manden bag DR’s Melodi Grand Prix-shows.

I 1962 sendte DR sin allerførste julekalender i fjernsynet hver dag i december op til jul.

DR valgte at producere en papjulekalender, hvor overskuddet skulle gå til de fattige i u-landene, og sådan har det været lige siden. I år går overskuddet fra Børnenes U-landskalender til Etiopien, og ved at købe kalenderen op til jul har danske børn og deres forældre siden starten i 1962 sikret et overskud på cirka 192 millioner kroner, som er gået til at hjælpe fattige børn i Afrika, Asien eller Latinamerika til en bedre tilværelse.

Julekalenderen i 1962 bestod af 24 historier, og mange af dem handlede om børn i andre lande. I nogle afsnit var der også julehistorier.

Den 9. december kunne man se, at postbuddet sørme var rejst helt til Grønland for personligt at overrække julemanden alle børnenes breve med julegaveønsker.

Gennem tre årtier - fra 1960’erne til 1980’erne - producerede DR forskudte live-udsendelser, der blev sendt juleaften med julestemning for de enlige og ensomme.

Udsendelserne blev vist først på aftenen, og der var hygge i studiet med gæster, julesang, oplæsning, snak om juletraditioner og glade børn. I 1974 var det journalist og manuskriptforfatter Jens Louis Petersen, der var aftenens vært, og han fik besøg af sangeren, skuespilleren m.m. Freddy Fræk, der blandt andet sang ’Nu er det altså jul igen’. Her ses han sammen med de medvirkende børn. Desuden medvirkede andre kendte personligheder som Vigga Bro og Ove Sprogøe. Juleaften er altid den aften på året, hvor der bliver set mindst fjernsyn, ifølge seermålingerne.

I dag er der typisk en vært på skærmen, som præsenterer udsendelserne juleaften, og i år har Phillip Faber den tjans.

Den 7. december 1957 – altså for 63 år siden i dag - blev der for alvor skruet op for juleunderholdningen i Statsradiofonien. I samarbejde med fire københavnske dagblade skabte DR et stort juleshow i fjernsynet til fordel for ’Dagbladenes Juleindsamling’ til fattige familier.

’Juleavisen’ var showets navn. Avisredaktørerne inviterede de nysgerrige seere ind bag kulisserne i redaktionslokalet, hvor redaktørerne viste, hvordan dagens avis bliver til. Seerne kunne ringe ind til showet og donere penge til indsamlingen, jazzviolinisten Svend Asmussen (1916-2017) optrådte som spillemand i en kulisse med to spejle, så han blev mangedoblet på fjernsynsskærmen, og der blev quizzet i det flotte studie.

Kunstneren Henry Heerup var indkaldt til at pynte det store juletræ. På billedet ligner han de nisser, han selv plejede at male i sine malerier.

Som noget nyt har DR1 i år lanceret ’Det magiske juleværksted’, hvor Timm Vladimir, Mette Bluhme Rieck og Anna Lin alle adventssøndage klokken 15.00 sørger for at give dig ideer til at julebage, juleklippe, lave juledekorationer og lave julegaverne selv.

I en årrække var det DR’s børnevært gennem cirka 40 år, Jørgen Clevin, der sørgede for, at ventetiden på juleaften ikke blev alt for lang. Allerede i 1952 var Jørgen Clevin vært for programmerne ’10 hobbyminutter’ på TV, og i løbet af årene medvirkede han rundt regnet i omkring 3000 programmer. Ofte var det netop gode råd til ting, man selv kunne lave, som den tidligere skolelærer fra Frederiksberg gav – blandt andet i ’Legestue’-programmerne.

Mange dage i december og juleaftensdage var Jørgen Clevin på skærmen i ’Mens vi venter’-udsendelserne, og i december 1992 - året før sin død - var han på skærmen hver dag i julemåneden med ’Juleklip med Jørgen Clevin’. Udsendelserne kan stadig ses på dr.dk/bonanza.

Programmerne viste sig at have så internationalt et tilsnit, at Jørgen Clevin-udsendelserne også senere blandt andet har været på skærmen i Rumænien, Grækenland, Brasilien, Afghanistan, Cypern, Israel og flere andre lande. Programmerne kunne forstås alle steder, fordi Clevin kun brummede og nynnede, mens han var fingernem og lagde op til, at ungerne også selv var det. På billedet her klipper og klistrer han for et indbudt, ungdommeligt publikum, da DR holder pressemøde for 1984-julekalenderen ’Nissebanden’. Hvis Jørgen Clevin havde levet endnu, ville han være fyldt 100 år i april i år.

Få gode juletips fra Jørgen Clevin her

I de fire dage op til jul i 1969 havde DR lagt opgaven med at skabe julestemning i hænderne på Buster Larsen og Ulf Pilgaard. ’Deres juleassistance’ hed de fire udsendelser, som prominente navne som Paul Hammerich, Leif Panduro og Knud Poulsen havde skrevet manuskriptet til.

Den muntre serie kan for øvrigt ses på DR2 alle lørdage i december i år – første gang i dag den 5. december klokken 13.15 og de kommende lørdag omtrent samme tid.

Buster Larsen og Ulf Pilgaard kom for eksempel både med deres bud på, hvad man kunne lave med børnene i julen og med deres bud på julemad og juleknas. Ulf Pilgaard og Buster Larsen var også ude at fælde juletræ i skoven, ligesom de pyntede juletræ og dansede om det – samtidig med, at de advarede mod brandfaren.

Det hele sluttede dog med, at deres eget juletræ gik i brand, og hele bygningen blev omspændt af flammer. Serien ’Deres juleassistance’ var tilrettelagt af nu 84-årige Anett Wolf, som senere boede i en lang årrække i USA, hvor hun blandt andet lavede dokumentarfilm om Hollywoods største stjerner.

Se første udsendelse på DRTV her

Rasmus Radiomus optrådte første gang i DR på P3 mandag den 7. januar 1990.

Den lille mus elskede båndsalat og hadede ost, og den var en fast bestanddel af børneradioprogrammet ’Lille P3’ op igennem 1990’erne.

Fra 1992-1998 blev der hver morgen sendt julekalender med Rasmus Radiomus, hvis stemme var en forvrænget udgave af skuespilleren Hans Henrik Bærentsens stemme.

Rasmus Radiomus dannede makkerpar med værten Christian Winnem, og han blev ikke mindst kendt for at udbryde ’10-i-syv’, fordi udsendelsen blev sendt klokken 6.50 hver morgen.

I årenes løb er der blevet sendt tv-julekalendere og adventskalendere for voksne, og i år kan du for eksempel holde ’Jul med Trines mor’ på DR2. I DR er den mest kendte voksenkalender nok ’Jul på Vesterbro’ fra 2003.

Men allerede i 1978 stiftede seerne bekendtskab med en voksenjulekalender på TV. Der var otte udsendelser, som havde karakter af et magasin med diverse både satiriske og seriøse indslag, der handlede om juleforberedelser og nisser. Flemming Quist Møller, der her er klædt ud som nisse, var manuskriptforfatter, og han brugte samtidig sit verdensmusikorkester Bazaar i udsendelserne.

Årets nye julekalender - 'Julefeber' - er i gang på DR1 og DRTV. I 1986 producerede Provinsafdelingen i DR-julekalenderen ’Jul på Slottet’.

Provinsafdelingen havde syv år tidligere haft stor succes med ’Jul i Gammelby’, der var den første julekalender med rigtige skuespillere i rollerne. ’Jul på slottet’ var igen en storslået julekalender med mange medvirkende og en spændende handling.

Det var et rigtigt eventyr med en prinsesse, en forklædt prins og en ruineret konge. I eventyret indgik også en nissefamilie med nissedrengen Fimpe, der var ekstra drillesyg.

På billedet ses prinsesse Miamaja (Hanne Stensgaard), der har forelsket sig i den flotte Valentin (Jens Zacho Böye). Hun ved ikke, at han faktisk er den prins, som hendes far har lovet hende bort til. Julekalenderen blev optaget på det smukke Rosenholm Slot på Djursland.

Igennem en lang årrække - fra 1969 til 1996 - samlede 'Morgennisserne' ind til Dansk Radio-Hjælpefond, der hjalp syge og ældre med at få stillet et radio- eller tv-apparat til rådighed. Donationerne foregik ved hjælp af overfrankering på breve fra lytterne med løsninger på spørgsmål, der blev stillet i radioprogrammet, og programmerne blev sendt på først P1 og siden hen P3 allerede fra ved 6-tiden om morgenen.

På billedet er det Jørn Hjorting og Georg Julin, der er morgennisser i 1985, og blandt de mange andre, der var det, var for eksempel Hans Otto Bisgaard, netop afdøde Michael Bundesen, Gunnar 'Nu' Hansen, Birthe Kjær, Ann-Britt Mathisen og mange flere.