Når Katrine Muff søndag aften klokken 20.00 byder velkommen på DR1 til årets 'Julehilsen til Grønland', er det samtidig tid til lidt af en klassiker i DR's sendeflade. For det er 90. gang, DR sender hilsnerne nordpå.
DR har altid været til stede i Grønland - helt fra Statsradiofoniens tidlige dage, hvor Grønland stadig var en koloni. I Grønland eksperimenterede man allerede fra 1926 med at udsende lokalradio og skibspositioner i de større bygder, men Statsradiofonien var en vigtig kilde til informationer fra Danmark, især for de danskere, der arbejdede i Grønland. Radiomediet var med til at binde de to kulturer sammen.
Båndet bliver stærkere via radioen i 1932
En af de danskere, der arbejdede i Grønland gennem mange år, og som fik nyheder via Statsradiofoniens udsendelser, var Andreas Lund Drosvad, der bosatte sig i Upernavik i 1925, hvor han skulle foretage forsøgsfiskeri og lede hvidhvals-fangsten.
I 1932 kom han med idéen til de legendariske julehilsner til Grønland, der altså stadig er en fast del af DR’s juleprogrammer. Andreas Lund Drosvad anmodede Statsradiofonien om at lade private danskere afsige julehilsner til deres kære i Grønland direkte fra et studie i Danmark.
De tidligste julehilsner findes ikke længere, men i 1957 fortæller L. Ludvigsen, der var tidligere kontorchef i Statsradiofonien, hvordan den første udsendelse foregik. Det var en nyskabelse at lade almindelige mennesker komme til orde i radioen, og Ludvigsen følte sig rørt, da den første udsendelse var afviklet. Han håbede på, at man i Grønland kunne modtage radiosignalet, og at Andreas Lund Drosvad havde hørt julehilsnerne på den første aften den 18. december 1932.
Hør L. Ludvigsen fortælle:
Udsendelsen var en kæmpe succes for folk i radiostudiet, men desværre var oplevelsen ikke helt så fantastisk i Grønland.
Andreas Lund Drosvad skrev meget grundige dagbøger om sit liv i Grønland, og takket være Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, kan de tidligste dagbøger læses online. Andreas var ensom i juletiden, men i julen 1932, der var hans ottende jul i Grønland, kommer han tættere på sin familie på grund af de nye julehilsner.
Andreas glæder sig til at høre hilsnerne, men skuffes gevaldigt den første aften, for teknikken er ikke i orden. Her er et uddrag af dagbogsnotatet 18. december 1932:
”Klokken 7 gik jeg saa ned til Nicolajsen for eventuelt at høre nogle af de Juletelegrammer, der da over Kalundborg skulle udsendes til os. Men det blev en Fiasko, desværre, idet de eneste Ord, som vi hørte fuldt forstaaeligt, var Grønlænderen og Pedersen. Gid Pokker har det, naar nu endelig saa stort et Maskineri er sat i Sving.”
19. december er radioforbindelsen ikke bedre, Andreas lytter både til kortbølge- og langbølge-apparatet, men det er forgæves, og Nicolajsen har ikke større held.
20. december skriver Andreas:
”Saa gik jeg Tur efter Frokost, og var jeg paa Tilbagevejen inde hos Nicolajsen efter nogle store Konvolutter og at høre Pressen. Samtidigt fik jeg saa at vide, at der havde været Telegram til mig over Kalundborg fra Moster Mary, do. Dagmar, Onkel Harald, Ass. Jensen, Brison og Mathisen m.fl., saa lidt faar jeg da ud af, at jeg har sat dette Postyr i Scene.”
Og helt lykkeligt bliver det for Andreas den 21. december, hvor han endelig får den allervigtigste hilsen, nemlig fra sin mor:
”Spiste og læste og gik saa ud for at høre Kalundborg. I det væsentlige var Modtagelsen daarlig, men dog bedre end de forudgående Aftener – og imellem samt mod Slutningen var den periodevis god. Hørte Mors og Bedstemors Hilsen, men en personlig Hilsen fik vi ikke fat paa, hvem var fra - - Nu Klokken 1 i Seng.”
Julehilsnerne - både via speaker og de personlige - blev nu en fast del af udsendelserne op til jul, og især de personlige hilsner havde store lyttertal. Allerede i 1933 havde man også taget provinsstudierne i Danmark i brug, så endnu flere borgere kunne sende direkte hilsner i radioen.
Besættelsestiden
Under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 var Grønland afskåret fra Danmark. Grønlands Styrelse i Danmark kunne ikke opretholde forbindelsen, og grønlænderne var på egen hånd, hvilket bekymrede både danskere og grønlændere, der under besættelsen var nødt til at oprette en forsyningslinje til USA.
Den danske statsradiofoni havde stadig mulighed for at sende udsendelser til Grønland, og direktør for Grønlands Styrelse Knud Oldendow benyttede derfor denne kanal til at bringe vigtige informationer til grønlænderne.
I juletalen i 1941 takker han Statsradiofonien for at kunne levere en livline, og han prøver at berolige det grønlandske folk ved at fortælle, at Danmark og danskerne efter omstændighederne har det godt:
Tiden som amt
I 1953 ophæves Grønlands kolonistatus, og Grønland bliver et amt i Danmark. Det bliver starten på Grønlands modernisering på godt og ondt. Det bliver også begyndelsen til oprettelsen af Grønlands Radio, KNR, i 1958.
Men Danmarks Radio er stadig et forbindelsesled mellem Danmark og Grønland, og julehilsnerne sendes stadig hvert år. Politikerne bruger udsendelserne til at binde Grønland og Danmark tættere sammen, og de personlige hilsner fremmer følelsen af slægtskab mellem de to vidt forskellige folk.
Hør de rørende hilsner optaget i dårlig kvalitet ved en radio i Grønland, sandsynligvis i begyndelsen af 1950’erne:
Som noget nyt begynder DR fra 1952 at afvikle en årlig julehilsen-koncert med publikum fra Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg. Om det skyldes, at man gerne vil gøre lidt ekstra for Grønland, der som et kommende amt er ved at blive en officiel del af Danmark, står ikke helt klart, men den må være blevet en succes.
For den gentages nu år efter år med diverse grønlandske og danske musikere, og lidt efter lidt fortrænges de oprindelige julehilsen-udsendelser, der blev sendt over flere dage med flere hundrede private julehilsener.
21. december 1952.
Grønland får hjemmestyre
I 1979 får Grønland hjemmestyre med øgede beføjelser til de grønlandske myndigheder. Det betyder også, at hjemmestyret får ansvaret for trådløs radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland. 1. november 1982 udsender KNR den første landsdækkende fjernsynsudsendelse i Grønland. At det nu er muligt at sende fjernsyn til hele Grønland får indflydelse på julehilsenkoncerten, der i 1983 for første gang udsendes på tv.
Her kan du høre DR's daværende generaldirektør Laurits Bindsløv tale om, hvordan tv-transmissionen er et konkret eksempel på, at det lille fangersamfund er ved at blive selvstændigt:
I nyere tid er koncerten blevet til et show med indslag fra grønlandske hjem, og publikum i salen får igen mulighed for at sende personlige julehilsener til deres kære på Grønland. Julehilsen-traditionen har gennem årene haft en vigtig rolle i forholdet mellem Danmark og Grønland.
Men andre udsendelser er også med til at koble de to nationer sammen. I tidens løb er der blevet sendt mange programmer om Grønland i DR. Som noget nyt sendte man fra februar 1967 ugentlige programmer på grønlandsk via kortbølgesender; derefter fra april 1976 ’Nyheder fra Grønland’ alle hverdage, både på grønlandsk og dansk.
I september 1981 overtog KNR ansvaret for sendingerne, og fra januar 2000 begyndte KNR også at sende ugentlige tv-nyhedsudsendelser på grønlandsk i DR. Både de grønlandske radionyheder, der nu foregår alene på dansk, og tv-nyhederne på grønlandsk sendes stadig den dag i dag i DR.
- •
Artiklen er en opdateret version af en artikel, der oprindelig blev bragt i december 2019.
Louise Broch er researcher og arkivar i DR Arkiv