Hallgrim Ørn Hallgrimson er i Stockholm
og bliver tilkaldt, da det svenske politi finder liget
af en
8-årig dansk pige. Under afhøringen af
pigens far erkender han at have modtaget penge for
at lade en fremmed mand bade og filme datteren. Eneste
spor af den fremmede er, at han kalder sig ”Groom”
- brudgom.
I Danmark ransager RSA den dræbte piges hjem
og beslaglægger materiale, som afslører
forældreparrets kontakt med pædofile over
hele verden. Også moderen anholdes. Opgaven
er nu at opspore Groom, før han finder et nyt
offer og ikke mindst at holde efterforskningen skjult
for medierne, indtil de øvrige i pædofil-netværket
er fundet. Det lykkes i nattens løb takket
være Michaels computertalent.
Hallgrim vælger at koncentrere sig om toppen
at netværket: De familier verden over, der ikke
alene misbruger men også udlejer og filmer deres
egne børn for at tjene penge. Hallgrim indkalder
repræsentanter fra de pågældende
lande til et hastemøde, hvor en storstilet
aktion bliver planlagt. Anholdelserne skal foregå
samtidigt i alle lande, så de pædofile
ikke kan nå at advare hinanden.
Aktionen er effektiv, og nu gælder det jagten
på Groom, der intensiveres, da Michael finder
et overvågningsbillede af ham taget på
en spansk netcafe.
Om afsnit 19
Kodenavn: Thanatos
TV-Drama
|