Efter Venus er Mars vores nærmeste nabo i solsystemet.
Den røde planet med navn efter den romerske krigsgud er også det himmellegeme, vi har besøgt flest gange.
Men næsten to tredjedele af missionerne til planeten er slået fejl.
Med en gennemsnitlig afstand til Jorden på 225 millioner kilometer og en ultratynd atmosfære er det noget af en bedrift overhovedet at nå frem - for slet ikke at tale om at lande her.
Alligevel er otte missioner i gang på Mars lige nu. To robotbiler undersøger stadig planeten tæt på, mens seks avancerede laboratorier er i kredsløb.
Fremtidens missioner bringer endnu flere robotter til Mars. Og måske inden for de kommende årtier de første mennesker.
Robotter på Mars lige nu:
2003: Opportunity
Opportunity har siden 2004 ledt efter spor af vand på Mars. Dens tvilling Spirit kørte fast i 2010.
De to rovere var identiske men udforskede forskellige områder på planeten.
Opportunity har overskredet sin planlagte missionstid med næsten 14 år - altså 50 gange de 90 dage, som oprindeligt var planlagt. Roveren har i alt tilbagelagt over 45 kilometer på Mars.
2011: Mars Science Laboratory - Curiosity rover
Curiosity er et sekshjulet laboratorium på størrelse med en bil. Roveren er uden sammenligning det største, vi nogensinde har sendt til Mars.
Roverens oprindelige navn - Mars Science Laboratory - indikerer, at den er et mobilt laboratorium. Den indsamler prøver af Mars' overflade og analyserer dem for at lede efter omstændigheder, hvor liv kunne opstå.
Forhåbentlig finder Curiosity nogle steder på Mars, der engang har haft de rigtige betingelser for liv, som dens efterfølger Mars 2020 kan undersøge.
Satellitter i kredsløb om Mars lige nu:
2001: Mars Oddyssey
En NASA satellit, der er i kredsløb om Mars. Den leder efter vand og is på og under planetens overflade ved hjælp af spektrometre og varmefølsomme (termiske) kameraer.
Sonden har også undersøgt strålingsniveauet på Mars for at vurdere risikoen for fremtidige astronauter.
Mars Odyssey er opkaldt efter Arthur C. Clarkes bog 2001: A Space Odyssey, der er baseret på manuskriptet til Stanley Kubricks film - efter ide af selvsamme Arthur C. Clarke.
2003: Mars Express
Satellitten Mars Express er et samarbejde mellem det europæiske rumagentur ESA, det italienske ISA og amerikanske NASA.
Mars Express undersøger Mars' atmosfære og overflade fra et kredsløb over planetens poler.
2005: Mars Reconnaissance Orbiter
Endnu en NASA-JPL satellit, der kredser om Mars.
Fartøjet er udstyret med fem instrumenter - blandt andet et højopløseligt kamera.
MRO har sendt mere data hjem til Jorden end samtlige andre Mars-missioner tilsammen.
Den fungerer også som kommunikations-satellit for andre Mars-missioner.
2013: MAVEN
Mars Atmosphere and Volatile EvolutioN (MAVEN) er et NASA-rumfartøj, der også undersøger Mars' atmosfære og klima.
Missionen gør os klogere på, hvordan Mars mistede sin atmosfære. I 2017 bekræftede målinger med MAVEN, at Mars har mistet det meste af sin atmosfære til rummet på grund af kosmisk stråling fra solvinden.
2013: Mangalyaan
Indiens første interplanetare mission er en sonde i kredsløb om Mars. Mangalyaan betyder Mars-fartøj på Sanskrit, og sonden gjorde Indien til den kun fjerde nation til at nå en anden planet end Jorden. Det var også første gang, nogen klarede den bedrift i første forsøg.
Sondens første opgave var at teste teknologier til at nå Mars med. Den er dog også udstyret med fem instrumenter, der blandt andet undersøger Mars' overflade, og hvordan solvinden påvirker planetens atmosfære.
2016: ExoMars Trace Gas Orbiter
Seneste mission til Mars var den delvist succesfulde ExoMars opsendt af ESA og russiske Roscosmos.
Sonden bestod af to dele. En lander kaldet Schiaparelli, der skulle teste landingsteknologi, og et kredsløbsmodul kaldet Trace Gas Orbiter (TGO).
Schiaparelli styrtede desværre ned, mens TGO gik succesfuldt i kredsløb om Mars.
TGO undersøger planetens atmosfære og kigger særligt efter spor efter organiske gasser som metan, der kan være spor efter liv på Mars.
https://www.youtube.com/watch?v=3j0Zfwdcfwo
Fremtidens Mars-missioner
2018: InSight
NASAs næste store Mars-mission er landeren InSight, der udstyret med et seismometer skal undersøge planetens indre. Den ved forskerne nemlig meget lidt om.
InSight kan måske hjælpe med at forklare, hvordan Mars mistede sin atmosfære og evnen til at understøtte liv.
2020: En sommer med Mars-feber
I 2020 skrues der for alvor op for rumdrømmene. I hvert fald hvis de nuværende planer holder. Flere af planerne er dog allerede ved at blive realiseret.
Juli: Mars 2020 Rover
Den næste store Mars-mission fra NASA hedder indtil videre Mars 2020 og er første halvdel af en såkaldt "sample and return" mission.
NASA opsender en ny rover - en mobil robot - der skal afløse den nuværende Curiosity.
Roveren er samme størrelse - som en lille bil - men udstyret med andre instrumenter. Blandt andet et dansk-udviklet røntgenmikroskop.
Planen er, at Mars2020 skal finde spor efter liv - fx fossile bakterier - og gemme prøver fra dem i depoter.
De prøver skal så hentes af en senere mission og sendes hjem til Jorden.
Juli: ExoMars Rover
Anden fase af den russisk/europæiske ExoMars-mission, der startede i 2016, skal forsøge at lande endnu en robotbil på Mars.
Første fase endte i en delvis succes, da landeren, der skulle teste teknologi, desværre styrtede ned.
ExoMars roveren er udstyret med et bor, så den kan lede efter organisk materiale under overfladen i dybder på op til to meter.
Prøverne bliver så analyseret ombord og data sendes hjem via Trace Gas Orbiter, der allerede kredser om Mars.
Juli: Hope/Emirates Mars Mission
De Arabiske Emirater håber på at blive den femte nation på Mars og den første arabiske og muslimske interplanetare nation.
Sonden Al-Amal, der betyder Håb på arabisk, skal fejre Emiraternes 50 års jubilæum og skal efter planen udvikles af eksperter fra De Arabiske Emirater med hjælp fra flere amerikanske universiteter.
Sonden skal blandt andet studere gasarter og ispartikler i Mars' atmosfære.
Juli/August: Kinesisk rover sendes op
Kinas første forsøg på at nå til Mars glippede i 2011. Den russiske raket, som sonden var ombord på, fejlede desværre under opsendelsen.
I 2020 forventes de at prøve igen med en mission, der minder en del om ExoMars. Den er nemlig også i to dele: Et kredsløbsmodul og en mobil robot, der skal udforske overfladen.
Roveren skal tage jordprøver og undersøge dem for biologiske molekyler og organiske spor.
Sonden opsendes med en kinesisk-udviklet Lange March 5 raket.
Ukendt tidspunkt: SpaceX ubemandet Mars-mission
Direktøren for det private raketselskab SpaceX Elon Musk meldte i 2016 ud, at selskabet ville sende en ubemandet Red Dragon-kapsel til Mars i 2018.
Det blev senere ændret til 2020, mens den modificerede Dragon kapsel ændres til et endnu ukendt nyt design.
Missionen skal opsendes med raketten BFR, der endnu kun er på tegnebrættet.
2022-2031: Prøver hjem og mennesker op
Flere missioner forventes at blive opsendt i denne periode.
Blandt andet en japansk mission til Mars-månen Phobos. JAXA-missionen i 2022 skal efter planen hente materiale hjem fra den lille måne.
Og i 2022 forventer SpaceX at sende deres andet ubemandede rumskib til Mars.
2024: Kæmperaket sender mennesker afsted til Mars
2024 er så datoen for SpaceX' første bemandede Mars-mission. I hvert fald hvis man skal tro direktøren Elon Musk.
Ved en tale i 2016 præsenterede han uhyre ambitiøse planer. I 2017 skruede han så ambitionerne lidt ned, blandt andet med en mindre raket.
Men ifølge planerne hedder afgangsdatoen stadig 2024.
Og hvis det lykkes, er det et enormt stort skridt mod at gøre menneskeheden til en interplanetar art - hvilket er SpaceX-direktøren Elon Musks erklærede mål.
https://www.youtube.com/watch?v=0qo78R_yYFA
2025: Prøver hjem fra Mars2020
Året efter kan blive datoen for NASAs sample return-mission. Her vil NASA hente de prøver, som Mars 2020-missionen har efterladt.
Prøverne skal hentes hjem til Jorden og undersøges for spor efter liv.
En robotiseret lander skal opsamle de gemte prøver og sende dem i kredsløb om Mars via en medbragt raket.
Her møder et fartøj i kredsløb prøverne og bringer dem hjem til Jorden.
2031: Envejsbillet med Mars One
2026 var egentlig afgangsåret for det meget hypede private Mars-projekt Mars One. Datoen er dog siden blevet flyttet til 2031.
Mars One er blandt andet kædet sammen med et slags dokumentar- eller realityprogram, der skal dokumentere deltagernes strabadser.
Mars One tilbyder efter planen deltagerne en tur til en robotfabrikeret Mars-base uden returbillet.
Det anses af eksperter for at være en temmelig urealistisk plan. Men tusinder af deltagere har allerede meldt sig frivilligt, og finansieringen fortsætter.
I 2024 opsendes Mars Ones første kommunikationssatellit og landingsmodul.
https://www.youtube.com/watch?v=u2nod-ek7ys
2030'erne: NASAs første bemandede mission til Mars
Engang i løbet af 2030'erne er nok det tidligste, vi kan forvente en bemandet mission til Mars under NASAs faner.
Det amerikanske rumagenturs budgetter er under pres, og den nuværende præsident Donald Trump har meldt klart ud, at han er mere interesseret i at vende tilbage til Månen end at besøge den røde planet.
Alligevel forventes det, at NASA på et tidspunkt inden for de næste 20 år forsøger at sende mennesker mod Mars. Først i kredsløb og senere ned på overfladen.
Kilder: NASA, ESA, ISRO og SpaceX samt interviews med lektor Kjartan Kinch (Niels Bohr Institutet, KU), og professor John Leif Jørgensen, DTU Space.