Det lille landingsmodul Schiaparelli smadrede i sidste måned ned i Mars med over 540 km/t.
Det var selvfølgelig ikke meningen. Men årsagen, til hvorfor det gik galt, har indtil nu været en gåde.
Nu er de første resultater af det europæiske rumagentur ESA's undersøgelser kommet. Og svaret virker til at være ret klart: Det var en computer, der regnede forkert, som var skyld i styrtet.
Øjeblikke inden sonden skulle lande på Mars, mistede ESA forbindelsen til den. Nu viser data fra nedstigningen, at alt gik som det skulle - lige indtil en computer ombord gjorde en katastrofal regnefejl.
Alt gik glat indtil det ikke gjorde
Faldskærmen foldede sig rigtigt ud i 12 kilometers højde, da Schiaparelli drønede mod overfladen med 1730 km/t, og varmeskjoldet blev frigjort i 7,8 kilometers højde efter at have beskyttet fartøjet fint.
Mens sonden dalede nedad under faldskærmen, fungerede radarsystemet tilsyneladende også fint. Målingerne blev ført rigtigt ind i styrecomputeren og behandlet.
Men så gik noget galt i den såkaldte IMU(Inertial Measurement Unit), der holder øje med hvordan fartøjet roterer under nedstigningen.
Og den fejl betød, at Schiaparelli pludselig gav en negativ værdi for højdeangivelsen. Sonden troede pludselig, at den var under Mars overflade. Og det fik den til at gå i panik.
Den frakoblede faldskærmen for tidligt, tændte for bremseraketterne og aktiverede landingssystemerne - mens den rent faktisk stadig var i 3,7 kilometers højde.
Fejlen er reproduceret i simulationer
Adfærden og dermed fejlen er blevet genskabt i simulationer af kontrolsystemet, og forskerne tror, at de har en forklaring på fejlen - med forbehold:
- Det er stadig en meget tidlig konklusion på vores tekniske undersøgelser. Det fulde billede får vi først i 2017, når der kommer en rapport fra et uafhængigt panel, der er ved at blive etableret på foranledning af ESA's generaldirektør, siger David Parker, som styrer ESA's rumfarts- og udforskningsafdeling i en pressemeddelelse.
I 2020 skal næste del af ExoMars opsendes. Denne gang med et rigtigt landingsmodul ombord og en robotbil, der skal lede efter liv på den røde planet.
Sagen kort:
- •
Schiaparelli-sonden var et test-landingsmodul, som var en del af det større ExoMars-projekt. Den vigtigste del af 2016-missionen, Trace Gas Orbiter-modulet, fungerede upåklageligt og er nu i kredsløb om Mars.
- •
Men landingsmodulet, der blot skulle teste landingsmetoden og ellers teste nogle instrumenter i få timer på overfladen, fejlede altså dramatisk kort før den planlagte landing.