De sidste 11 år har NASA's rumsonde Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) været i kredsløb omkring Mars.
Herfra har sonden sendt omkring 50.000 højt opløselige billeder af Mars' overflade og terræn hjem til Jorden.
En del af de billeder har den finske filmmand Jan Fröjdman brugt til at skabe en tredimensional rejse henover den røde planet.
Det har taget ham omkring tre måneder at farvelægge og konvertere billederne fra MRO's HiRISE-kamera til 3D-billeder, som han har brugt til den fiktive rejse.
Og resultatet er ganske fascinerende.
Skulle man drømme om en flyvetur i den virkelige verden, skal man dog ikke gøre sig forhåbninger om samme udsigt - Mars atmosfære er nemlig ganske støvfyldt.
Læs mere om Jan Fröjdman tanker bag projektet på videotjenesten Vimeo, hvor videoen er delt.