Hvis du ind imellem kommer til større sportsevents, har du sikkert oplevet, at der bliver solgt eller uddelt gratis kildevand i plastikflasker, der hober sig op som affald.
Står det til Danmarks Idrætsforbund, DIF, forsvinder vandflaskerne snart. For det er ikke miljøvenligt at transportere vand over landegrænser i store lastvognstog og bortskaffe flaskerne igen.
Tilmed har vi så godt drikkevand i Danmark, at vi kan tappe vand fra hanen ned i vores drikkedunk, som vi alligevel har med til træning. Eller arrangørerne har sørget for noget genbrugeligt, som man får vand i.
Endnu mere fokus på miljøvenlighed
Tilbage i 2010 lancerede Danmarks Idrætsforbund sin miljøcertificering Grønt Forbund, som 14 af de 61 medlemsforbund i dag har opnået. Det indebærer, at klubberne skal tænke på vand, varme, energi, affald, transport osv.
For nyligt har Danmarks Idrætsforbund på sit årsmøde så besluttet, at man sammen med Danmarks Olympiske Komité nationalt og internationalt vil arbejde for større bæredygtighed i forbindelse med store idrætsstævner.
- Vi kan gå foran både nationalt og internationalt på mange områder ved at være innovative og søge nogle løsninger, som selvfølgelig er små set i globale sammenhænge, men måske kan være vejen frem til at finde makroløsninger, der sætter klima på dagsordenen, siger idrætspolitisk chef i DIF Poul Broberg til DR Viden.
Danmark skal inspirere andre lande
DIF tænker på vand, mad, affald, miljøvenlig pleje og rengøring af idrætsfaciliteter som græsbaner og anlæg, ligesom man i forbindelse med etablering af nye anlæg skal indtænke bæredygtighed.
DIF er klar over, at rent drikkevand er en mangelvare ude i verden, men alligevel vil kander og store kar med vand vise, at Danmark tænker på at udnytte de ressourcer, vi har, klogt, mener han.
- Nationalt skal vi kunne vise omverdenen, at når man kommer til Danmark til en sportsevent, har vi tænkt over bæredygtige løsninger, som vi kan være stolte af, og som verden kan lære af, siger han.
- Og på den måde vise, at en event ikke behøver være ensbetydende med en masse eksportvand, du skal have bragt på tværs af landegrænser eller kontinenter, men at man kan bruge det, der er i stedet for, siger han.
Der skal også styr på overskudsmad
Catering – bespisningen – fylder rigtig meget ved stævner. DIF er i dialog med NGO-organisationen Stop spild af mad for at finde ud af, hvordan man kan sikre en mere bæredygtig anvendelse af overskudsmad.
- Det mangler vi stadig at få til at fungere. Der skal jo også være nogen i den anden ende, der kan aftage maden fx herberger og andre sociale institutioner. Og det er også noget af det, som Stop spild af mad kæmper med, siger Poul Broberg.
- Der skal vi sikre, at der er en infrastruktur, der virker i forhold til alle sportsevent rundt i landet, siger han.
Affaldssortering påvirker frivilliges husholdning
Et andet stort område er sortering af affald, som vi i Danmark skal blive meget bedre til ifølge den afgående SR-regerings affaldsplan Danmark uden affald, hvor halvdelen af alt husholdningsaffald skal gå til genanvendelse i 2022.
DIF mener, at idrætten her har et kæmpe potentiale for at skabe miljøforbedringer.
- Ved de store sportsevents har vi hvert år fat i tusindvis af frivillige. Når de lærer at sortere affaldet på den rette måde, tager de samtidig noget viden og kultur omkring affaldssortering med hjem som privatpersoner i deres egen klub og eget hjem, så det breder sig som ringe i vandet. Vi er sikre på, at vi med det fokus kommer helt ind i de private husholdninger, så mange flere tænker på bæredygtighed, siger Poul Broberg.
Dansk idræt kan profilere sig på grønne løsninger
DIF samarbejder tæt med specialforbundene og Sport Event Denmark, der modtager offentlig støtte og arbejder på at tiltrække og arrangere store internationale sportsevent i Danmark.
Man slår blandt andet Danmark op på bæredygtighed i forhold til internationale standarder og miljøcertificeringer. Det betyder, at enhver sportsevent skal have bæredygtighed indskrevet i udbudsplanerne. Sammen med Sport Event Denmark har man også lavet en guide til, hvordan arrangørerne tænker bæredygtighed ind, forklarer Poul Broberg.
- Internationalt er vi et lille land blandt mange store spillere, men vi har et klar bæredygtighedsfokus, og det betyder, at når vi fx arbejder med den europæiske og den internationale olympiske bevægelse (IOC), går vi ind med en klar dagsorden om, at lande der får værtskabet for OL skal have en klar bæredygtighedsprofil, siger han.
Eventbaseret innovation går hurtigt
IOC har sat miljø ind som det tredje bærende element ud over idræt og kultur, og fx blev der foretaget en række miljøtiltag ved OL i Beijing i 2008, som også kan inspirere andre storbyer til fx at nedsætte CO2-udledningen.
- OL kan være en anledning til at få skabt hurtig innovation, fordi man arbejder med stramme deadlines og tidsfrister. Derfor kan man mange gange nå længere på kortere tid. Det er det, vi kalder en eventbaseret innovation, siger Poul Broberg.
DIF: Sochis gigantisme må ikke sætte standarden
Trods IOC’s målsætning om miljø var der stor kritik af OL i Sochi i Rusland, fordi man byggede en ny, kæmpe by i bjergene i øvrigt tæt ved et stort giftigt affaldsdepot.
- Man kunne godt have sat bæredygtighed på dagsordenen og investeret i infrastruktur og gjort det til et fedt sted. I stedet så vi gigantiske hoteller osv., hvor der ikke blev tænkt bæredygtigt i forhold til at sikre sig, at bjergområdet efterfølgende er rent og ikke bliver forurenet osv., siger Poul Broberg.
- Der vil vi hellere have, at store idrætsevents finder løsninger, der er bæredygtige og både giver området, der har eventen, bæredygtighed efterfølgende, men også kan være inspiration til den øvrige verden, siger Poul Broberg.
Handler om at skabe alliancer
Mens DIF rimelig let kan påvirke dets egne medlemsforbund, er det naturligvis en langt sværere proces internationalt.
- Vi er afhængige af, at vi kan skabe alliancer med andre lande, der også synes, at det er en rigtig dagsorden, siger Poul Broberg.
- Men vi håber, at det danske miljøfokus breder sig, efterhånden som idrætsledere fra danske idrætsforbund, der har gjort bæredygtighed til en mærkesag, også arbejder internationalt for deres forbund, siger han.
DGI har endnu ikke stor miljøfokus
DIF repræsenterer 61 specialforbund med 1,94 millioner medlemmer. Den anden store organisation DGI repræsenterer foreninger med 1,5 millioner medlemmer.
DGI arrangerer i modsætning til DIF ikke så mange store sportsevents. Og DGI oplyser til DR Viden, at man endnu ikke har formuleret et særligt fokus på bæredygtighed i forhold til visioner og strategier.
Men fx sætter DGI bæredygtighed på dagsordenen denne sommer i forbindelse med en nordisk sommerlejr for unge mellem 15 og 20 år ’Norden redder Jorden - Play 4 The Planet’, hvor man kombinerer en klimakonference med et adventurerace.