Minister om madspild: Andre bør gøre som Roskilde

Overskudsmaden fra Roskilde bliver til gratis måltider for mennesker i nød. Dan Jørgensen vil se, om han kan hjælpe med at brede modellen ud.

  • Roskilde Festival har i år haft en madspilds-politik, så alle 125 madboder skal forsøge at begrænse madspildet og donere overskudsmad til Stop Spild af Mad på Roskilde Festival. Man havde mandag modtaget cirka 20 ton mad. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Alle 125 madboder (på kortet) donerer overskudsmad til Stop Spild af Mad på Roskilde, og festivalen har givet 150.000 kroner til hjælp til indkøb af emballage, ekstra ingredienser, leje af biler, køb af brændstof. Alle arbejder frivilligt. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Madboderne og de to supermarkeder på festivalen har kunnet ringe til Stop Spild af Mad-folkene døgnet rundt for at få hentet mad. Mandag eftermiddag havde man modtaget cirka 20 ton overskudsmad. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Fødevareminister Dan Jørgensen besøgte Stop Spild af Mad på Roskilde søndag eftermiddag. Her taler han med Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Der er styr på fødevaresikkerheden. Maden bliver registreret på computeren og sat på køl eller forarbejdet med det samme. Når maden er produceret, bliver den kølet ned og frosset og kørt ud som gratis måltider til 85 steder. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Kevin Bendix (midt på billedet) er logistikchef og har sammen en kok udviklet en kogebog med retter, som bygger på den forventede overskudsmad fra de 125 boder på festivalen. Kogebogen kan også være inspiration til andre. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • - Det vil være fantastisk, hvis man kan gøre det permanent på Roskilde Festival og ved byfester osv. De erfaringer, der kommer ud af det her, er noget, som jeg vil se på, om jeg kan være med til at brede ud, siger Dan Jørgensen. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • 65 frivillige har været tilknyttet Stop Spild af Mad på Roskilde. Det er kokke og folk, som bare vil hjælpe. De har arbejdet i køkkenet, som Slagteriskolen i Roskilde har stillet til rådighed til produktionen. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Stop Spild af Mad på Roskilde genanvender al brød. Det bliver blødt op i vand, så det bliver en slags grød, som man tilsætter lidt ekstra mel og gær. Brødet bliver også brugt som stuvning af retter. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • 85 omsorgssteder får kød- og vegetarmåltider fra Roskildes overskudsmad. Det er herberger for hjemløse, væresteder, varmestuer, døgncentre, krisecentre, centre for psykisk syge, asylcentre og andre hjælpeorganisationer. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Omsorgspølsen (medisterpølsen i baggrunden) er lavet af færdigtilberedt kød. Kødet bliver stegt igen, så det afgiver en masse fedt. Så tilfører man en bindefars, der kan binde vandet igen til kødet, og så laver man pølser. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Fødevareminister Dan Jørgensen fik madspilds-frokost søndag sammen med Henrik, der sælger hjemløseavisen 'Hus Forbi' og Selina Juul fra Stop Spild af Mad. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
1 / 12

Roskilde Festival har i år haft en madspilds-politik, så alle 125 madboder skal forsøge at begrænse madspildet og donere overskudsmad til Stop Spild af Mad på Roskilde Festival.

Mandag eftermiddag havde man modtaget omkring 20 ton overskudsmad.

Frivillige (kokke og andre) sørger for at indsamle maden og genanvende den i nye retter, der bliver sendt ud som gratis måltider til 85 herberger for hjemløse, krisecentre med mere på Sjælland.

Fødevareminister Dan Jørgensen besøgte Stop Spild af Mad på Roskilde søndag eftermiddag. Han er interesseret i, at madspildsmodellen bliver bredt ud til andre store events, festivaler, byfester osv.

Han siger, at projektet er fantastisk, fordi man udnytter fødevarer, der ellers ville gå til spilde, maden går til et godt formål, og frivillige gør det muligt. Og det sætter fokus på madspild.

Hver familie i Danmark smider mad ud, der svarer til hver femte indkøbsvogn. Det er 8,4 milliarder kroner om året i spildte værdier som mad.