Mange af os kan godt lidt tanken om, at vores affald bliver genanvendt i nye produkter, så affaldet bliver en ressource i stedet for bare brændt af. Og i fremtiden skal vi sortere meget mere af vores affald.
Men hvis kvaliteten af genanvendelsen ikke er høj nok, er det sommetider bedst for miljøet at stoppe affaldet ind i ovnen på forbrændingsanlægget og overføre energien fra affaldet til fjernvarmenettet og el-systemet.
Det kan man se, når man laver en opgørelse af affaldets livscyklus, forklarer affaldsekspert Thomas Fruergaard Astrup, lektor på Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU.
Tæller alle miljøpåvirkninger med
I Danmark har man besluttet, at man bruger livscyklusvurderinger til at undersøge konsekvenserne for miljøet, når affaldet håndteres.
Livscyklusvurderingerne skal sikre, at reguleringen på affaldsområdet giver mest miljø for pengene.
Livscyklus vil sige, at man laver en sammentælling af alle de faser, der udleder noget til miljøet - CO2, tungmetaller og så videre - i hele kæden af affaldshåndteringen.
Når man skal opgøre miljøpåvirkningen ved genanvendelse, ser man på alt lige fra indsamlingen af affald med lastbiler til forarbejdningen til de genanvendelige materialer.
Der tæller fx fremstillingen af lastbilens dieselolie på et raffinaderi også med i strømmen af udledninger. Og miljøpåvirkningen ved produktion af den maskine, der skal forarbejde affaldet til genbrugelige materialer på anlægget.
Ikke et enten/eller med forbrænding
De samlede miljøpåvirkninger måler man op imod, hvor meget alternativet belaster miljøet.
Altså dét at køre affaldet til forbrænding hvor man får varme og el ud af affaldet, og hvor man så ikke på samme måde kan fremstille nye råmaterialer fra affaldet.
- Forbrænding er altså ikke et enten/eller. Man skal i stedet se på, hvor man får den største miljøgevinst, siger Thomas Fruergaard Astrup.
Løser et miljøproblem - skaber et nyt
Helt grundlæggende er det en rigtig god ide at genanvende og have ressourcerne gående rundt i en cyklus.
- Men én af pointerne er, at vi uden en samlet vurdering risikerer at gøre noget godt for klimaet og nedbringe CO2 osv., men samtidig kommer til at lave nogle udledninger af fx tungmetaller til luften eller vandet, som har nogle andre miljøeffekter, siger Thomas Fruergaard Astrup.
Derfor er det smart at lave en livscyklusvurdering, hvor man sikrer sig, at man får et helt billede af de forskellige typer af udledninger - i alle faser af affaldets livscyklus.
- Så man undgår, at man prøver at løse ét problem og skaber ét andet miljøproblem, siger han.
Tryksværte i maden
Papir er et godt eksempel på noget, der bliver genanvendt, og hvor mange undersøgelser har vist, at det er miljømæssigt fornuftigt at gøre det. Men hvor det alligevel ikke altid er så simpelt.
Returpapir er et vigtig råmateriale for papirfabrikkerne og genanvendelsen af papir sparer energi sammenlignet med fremstilling af papir fra nye træfibre. Dermed er der en miljøgevinst ved papirgenanvendelsen.
Men en anden udfordring med papiret er tryksværten, der ofte indeholder miljøfremmede stoffer. Derfor er ikke alt papir lige godt at genanvende. Lige nu er DTU ved at undersøge problemet nærmere.
- Hvis papiret bliver brugt til emballage til mad, kan de miljøskadelige stoffer potentielt gå ind i maden og blive overført til os, og det er vi ikke interesseret i, siger Thomas Fruergaard Astrup.
Kvaliteten skal være bedre i Danmark
Det tæller også med i miljøregnskabet, at Danmark er langt fremme på affaldsområdet.
Vi har et velfungerende affaldssystem, hvor forbrændingsanlæg og en infrastruktur med fjernvarme samlet set gør, at vi udnytter energien i det affald, vi brænder af.
- Vi gør det meget bedre end mange andre lande. Det betyder, at i Danmark skal kvaliteten i genanvendelsen være højere end i mange andre lande, siger han.
Derfor skal fx plastgenanvendelsen i Danmark være mere effektiv end i mange andre lande. Vi skal simpelthen udnytte plasten bedre, før vi oplever en reel miljøgevinst.
Undlad at sammenligne pærer og æbler
Samtidigt advarer han også mod ukritisk at sammenligne Danmark med andre lande, når vi taler om genanvendelse af affald - fx plast, hvor andre lande ligger højt.
I mange lande genanvender man drikkeflasker, som man samler ind. De er rimelig ensartet materiale, og det er noget, der godt kan smeltes om og laves nye produkter af.
- Men i Danmark har vi pant på de flasker, så de kommer ikke ind i det almindelige affald. Og de bliver i virkeligheden allerede genanvendt og lavet til plast i sit eget system.
- Så når man sammenligner husholdningsaffaldet, sammenligner man altså æbler og pærer. Det kan man ikke på tværs af landene, siger Thomas Fruergaard Astrup.
Alternativet var måske lossepladsen
Det kan sagtens være, at man i udlandet har lavet livscyklusvurderinger, som viser, at man håndterer affald rigtigt ved at lave en simpel genanvendelse.
- Men dér kørte de måske affaldet på en losseplads, før de begyndte at samle plastflasker ind. Vi har jo skrottet lossepladserne for mange år siden. Derfor er Danmarks udgangspunkt også et andet og bedre, siger han.
Danmarks mål overgås af EU's mål
Ifølge regeringens plan 'Danmark uden affald', skal vi i 2022 genanvende 50 procent af alt vores husholdningsaffald.
EU-Kommissionen mener dog, at alle EU-lande i 2030 skal genanvende 70 procent af det kommunale affald, der formentligt også dækker over erhvervsaffald. Målet er især at hæve niveauet i lande, der ikke gør så meget i dag.
Eftersom forbrændingsanlæggene i Danmark allerede i dag er nødt til at importere affald fra udlandet for at have nok at fylde i deres ovne, ser det skidt ud for forbrændingsanlæggene.
Derfor går affaldskritikken i Danmark blandt andet på, at man ikke skal hænge fast i den infrastruktur, som man allerede har, og at man ikke bare skal brænde ting af for at brænde dem af.
Vælg den rette optik
- Dét tror jeg heller ikke, at nogen har lyst til at gøre. Men man skal ind i den optik, at man skal genanvende den del af affaldet, hvor det giver en miljømæssig gevinst, siger Thomas Fruergaard Astrup:
- Selv om genanvendelse generelt er godt for miljøet, så må vi stille krav til at genanvendelsen er effektiv og af høj kvalitet.
- Vi bør se en reel miljøgevinst. Ellers risikerer vi at indføre en masse ordninger, som i virkeligheden er til skade for miljøet, siger han.