Hjalp russerne Donald Trump med at vinde præsidentvalget?
Debatten raser blandt amerikanske politikere, kommentatorer, medier og Donald Trump selv, efter at FBI, CIA og NSA i fællesskab har frigivet dele af en efterretningsrapport om sagen.
For hvor stærke er de beviser, som konklusionen bygger på? Det er svært at få svar på, da store dele af den endelige rapport, herunder bevisbyrden, stadig er hemmeligstemplet af hensyn til fremtidigt efterretningsarbejde.
Hovedpersonen selv, Donald Trump, køber ikke rapportens indhold og har lagt sig ud med mange af de efterretningschefer, han snart skal samarbejde med.
- Den eneste grund til, at man diskuterer hacking af det dårligt forsvarede parti, er, at Demokraterne tabte så stort, at de blev totalt flove, skriver han på Twitter.
Han har det seneste døgn selv holdt kog i gryden på sin Twitter-profil, og debatten om USA's forhold til Rusland fortsætter altså.
- Et godt forhold til Rusland er en god ting, ikke en dårlig ting. Kun ”dumme” personer eller fjolser vil synes, det er en dårlig ting.
- Vi har problemer nok rundt omkring i verden uden et mere. Når jeg er præsident, vil Rusland respektere os langt højere, end de gør nu, skriver den kommende præsident.
Selvom FBI, CIA og NSA ikke kan fremlægge nogen beviser på deres påstand, så er konklusionen offentliggjort - Rusland har forsøgt at påvirke den amerikanske valgproces - blandt andet via hacking.
Her er nogle af konklusionerne i rapporten.
Hvad var målet?
- Ruslands mål var at underminere den offentlige tillid til den amerikanske valgproces, nedgøre Hillary Clinton og skade hendes valgbarhed og potentielle præsidentembede.
- Da det gik op for Moskva, at Hillary Clinton sandsynligvis ville vinde valget, begyndte kampagnen at fokusere mere på at underminere hendes fremtidige præsidentembede.
Stod Putin bag?
- Vi vurderer, at den russiske præsident, Vladimir Putin, beordrede en indflydelseskampagne i 2016 med præsidentvalget som mål. Vi vurderer yderligere, at Putin og den russiske regering udviklede en klar præference for den kommende præsident, Donald Trump.
- Vi vurderer, at indflydelseskampagnerne var godkendt på højeste niveau i den russiske regering – i særdeleshed de kampagner, der ville være politisk følsomme.
- Vi vurderer også, at Putin og den russiske regering forsøgte at hjælpe den kommende præsident, Donald Trumps, chancer, når det var muligt. CIA og FBI har stor tillid til denne vurdering, NSA har moderat tillid til vurderingen.
Hvem stod mere bag?
- Moskvas kampagne fulgte en strategi, der blander hemmelige efterretningsoperationer som cyberaktivitet med åbenlyse indsatser fra russiske regeringsenheder, statsfinansieret tv, tredjepartsformidlere og betalte brugere på sociale medier eller ’trolls’ (personer, der på sociale medier forsøger at piske en stemning op, red.)
- Før valget havde russiske diplomater offentligt afskrevet den amerikanske valgproces og var forberedt på offentligt at stille spørgsmål ved resultaternes gyldighed. Kreml-venlige bloggere forberedte Twitter-kampagnen ”DemocracyRIP” til valgaftenen, da de forventede, at Hillary Clinton ville vinde, ud at dømme fra deres aktivitet på sociale medier.
- I starten af september sagde Putin offentligt, at det var vigtigt, at data fra Demokraterne blev givet til Wikileaks og kaldte jagten på kilden for en distrahering og afviste statslig russisk involvering.
Hvorfor er russerne så glade for Donald Trump?
- Putin har offentligt indikeret en præference for den kommende præsident, Donald Trumps, politik om at arbejde sammen med Rusland, og Kreml-venlige personer har talt pænt om, hvad de så som hans Rusland-venlige holdninger omkring Syrien og Ukraine. Putin stillede offentligt den kommende præsidents tilgang til Rusland i kontrast til Clintons ”aggressive” retorik.
- Putin har haft mange positive oplevelser med vestlige politiske ledere, hvis forretningsinteresser gjorde dem mere indstillede på at samarbejde med Rusland, som den tidligere italienske premierminister, Silvio Berlusconi, og den tidligere tyske kansler, Gerhard Schröder.
Hvorfor kan Putin ikke lide Clinton?
- Putin ville højst sandsynligt miskreditere Hillary Clinton, da han offentligt gav hende skylden for at opfordre til masseprotester mod hans regime i 2011 og tidligt i 2012, og fordi han holder nag for kommentarer, som han næsten helt sikkert så som nedsættende mod ham.
Hvad var resultatet?
- Militærets efterretningstjeneste, GRU, begyndte sandsynligvis cyber-operationer med valget som mål i marts 2016. Vi vurderer, at GRU-operationerne resulterede i brud på demokratiske embedsmænd og politiske figurers personlige e-mails. I maj havde GRU udtrukket store mængder data fra Det Demokratiske Parti.
- Vi vurderer med høj sikkerhed, at GRU brugte Gucifer 2.0-hackeren, DCLeaks.com og WIkiLeaks til at videregive data skaffet i cyber-operationer.
Var det kun Demokraterne, der var mål?
- Rusland indsamlede også imod mål med tilknytning til Republikanerne, men foretog ikke samme afsløringskampagne.
Hvor stort er det?
- Ruslands indsats for at påvirke præsidentvalget i 2016 er det seneste eksempel på Moskvas længevarende ønske om at underminere det amerikansk-ledede liberale demokrati, men disse aktiviteter viser en betydelig eskalering i direkthed, aktivitetsniveau og omfang af indsats sammenlignet med tidligere operationer.
Skal man forvente mere af samme skuffe?
- Vi vurderer, at Moskva vil anvende, hvad de har lært fra dette valg til at påvirke begivenheder i USA og resten af verden - også imod USA's allierede og deres valgproces.
- Vi vurderer, at Ruslands efterretningstjeneste ser sin indflydelse på valget som i det mindste af være en delvis succes på grund af sin egen opfattelse af at have en evne til at påvirke den offentlige debat.
- Vi vurderer, at russiske efterretningstjenester fortsat vil udvikle kapaciteten til at forsyne Putin med værktøjer mod USA - at dømme ud fra tidligere praksis og nuværende indsats. Vi vurderer, at russiske efterretningstjenester begyndte en spearphising-kampagne direkte efter valgdagen rettet mod regeringsansatte og individer med tilknytning til amerikanske tænketanke og NGO’er i national sikkerhed, forsvar og udenrigspolitiske områder.
Kilder: CNN, BBC, efterretningsrapport.