Der kom ingen beviser på bordet, da USA's efterretningstjenester i går skulle svare på, om russerne har hacket det demokratiske parti.
Det siger USA-korrespondent for DR Johannes Langkilde, som var i Senatet, da tre efterretningschefer blev afhørt af et senatsudvalg.
De 17 amerikanske efterretningsagenturer er enige om to ting:
Russerne stod bag en større hackeraktion for at påvirke det amerikanske præsidentvalg i Donald Trumps favør.
Det blev blåstemplet på allerøverste niveau, hvilket vil sige af præsident Vladimir Putin selv.
- Der blev fremlagt mange ting under høringen og svaret på mange spørgsmål af James Clapper, der er chef for den nationale efterretningstjeneste. Han vil fremlægge en detaljeret rapport i næste uge, men under selve høringen kom der ikke en rygende pistol på bordet, siger Johannes Langkilde.
Demokraterne blev hacket
Høringen har været længe undervejs.
Hackerangrebene fyldte nemlig allerede meget under valgkampen i det sene efterår.
Under valgkampen blev der lækket e-mails fra demokraten Hillary Clintons kampagnechef via organisationen WikiLeaks.
Desuden kom det frem, at det demokratiske parti var blevet hacket.
- Efterretningstjenesterne oplyste dengang, at den tidlige efterforskning viste, at det var russerne, der stod bag hackingen, siger Johannes Langkilde.
Indledningsvist blev det diskuteret, om formålet med russernes hackerangreb i givet fald var spionage eller sabotage.
- Siden har det stået mere og mere klart - i hvert fald hvis man skal tro på efterretningstjenesterne - at det er russerne, der står bag, at aktionen er blevet sanktioneret på allerøverste niveau, hvilket vil sige af præsident Vladimir Putin, og at formålet var at hjælpe Donald Trump til at få magten i USA, siger Johannes Langkilde.
Under høringen kom det også frem, at der ifølge efterretningstjenesterne var tale om en multifacetteret aktion, som også gik ud på at sprede falske nyhedshistorier og propaganda via det russiske nyhedsbureau RT, som altså skal have fungeret som Vladimir Putins forlængede arm.
Chefen for den nationale efterretningstjeneste, James Clapper, sagde i høringen, at USA ikke har oplevet fortilfælde, der ligner:
- Rusland har en meget lang tradition for at påvirke valg. Både deres egne og andres. Men vi har aldrig set en så direkte kampagne mod at påvirke et valg, som det har været tilfældet denne gang, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP i høringen.
Indkaldt af republikanske senatorer
Den afgående præsident, Barack Obama, har allerede svaret igen på den påståede russiske hacking ved at udvise 35 russiske diplomater og deres familier.
Det er et træk, som Donald Trump er lodret imod.
Han har fejet efterretningstjenesternes udlægning af bordet ved at sige, at enhver kan have stået bag hackerangrebet.
Ikke desto mindre var det to republikanske senatorer, Lindsey Graham fra South Carolina og John McCain fra Arizona, der havde indkaldt til høringen, for at afdække, om russerne har hacket USA, hvorfor de i givet fald har gjort det og endelig: hvordan man kan stoppe det.
Derudover kan høringen også ses som et forsøg på at presse den tiltrædende præsident, Donald Trump, vurderer Johannes Langkilde.
- Det er en ualmindelig og barok situation, som historisk set er uset, hvor den tiltrædende præsident er direkte uenig dels med alle sine egne 17 efterretningstjenester og dels med sit eget parti, som støtter sanktioner mod Rusland og mener, at der er rigeligt med beviser, siger USA-korrespondenten.
Forsoning i sigte?
Senere i dag skal Donald Trump så have en briefing af efterretningstjenesterne.
I briefingen vil han få svar på, hvorfor efterretningstjenesterne mener, at russerne stod i spidsen for hackerangrebet.
- Briefingen er i sagens natur klassificeret - altså hemmelig - men Donald Trump vil få en gennemgang af de beviser, som efterretningstjenesterne mener at have, siger Johannes Langkilde.
Det er ifølge ham svært at sige, om mødet vil føre til forsoning:
- Der er i øjeblikket en meget dårlig stemning mellem Donald Trump og efterretningstjenesterne. Om mødet kan rette op på det, eller om han efter mødet vil hævde, at han stadig ikke mener, at Rusland har været indblandet i hackerskandalen, det må tiden vise.