Vi gør opmærksom på, at artiklen indeholder voldsomme billeder.
I går blev den oprørskontrollerede by Khan Sheikhoun i det nordlige Syrien ramt af et giftgasangreb - 72 er dræbt og dødstallet stiger fortsat.
Men det er ikke kun under krige og konflikter, som den der har plaget Syrien i over fem år, at kemiske våben eller massemord ved brug af giftgas bliver taget i brug.
Diktatorer, militære alliancer, terrorister og dommedagssekter har alle gjort det - taget gift- og nervegas i brug for at nå deres mål.
Siden klorgassen for lidt over 100 år siden gjorde deres indtog på slagmarken, har de kostet millioner af mennesker livet. Her kan du læse om nogle få af de angreb med brug af giftgas og nervegas, der har fundet sted de seneste 100 år.
22. april 1915: Ypres, Belgien
Under Første Verdenskrig gennemfører Tyskland som de første nogensinde et storstilet giftgasangreb.
Det sker under slaget i Ypres, hvor den tyske hær sender skyer af klorgas henover slagmarken og ned i skyttegrave på en strækning på over seks kilometer.
Mere end 1.100 franske og algierske tropper bliver dræbt under angrebet og over 7.000 bliver såret.
Selvom giftgasangrebet i første omgang bliver mødt med fordømmelse, kommer de allierede dog hurtigt efter de tyske fremskridt.
De begynder kort efter selv at udvikle både værn og forsvar mod giftgasangreb, men også egne kemiske våben.
Snart bruger både Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Rusland kemiske våben som klor, sennepsgas, phosgen og diphosgen på slagmarken.
I Første Verdenskrig blev der brugt intet mindre end 100.000 tons kemiske våben, mindst 500.000 tropper blev såret af giftgasser og op mod 90.000 dræbt frem mod krigens afslutning i 1918.
Genéve-protokollen
I 1925 bliver bliver brugen af kemiske våben forbudt gennem vedtagelse af Geneve-protokollen - man forbyder ikke udviklingen eller lagringen af selvsamme våben.
Som følge opbygger mange stærke nationer store lande af kemiske våben i de kommende år.
1937-1945: Japan i Kina
Under krigen mellem Japan og Kina bruger Japan adskillige gange kemiske våben til at bekrige kineserne med.
Mange tusinde bliver dræbt, og angrebene går både ud over civile og soldater.
Japanerne bruger både sennepsgas og andre kemiske agenter mod kineserne, mens de i årene 1940 til 1942 også angriber flere byer med kolera og andre bioagenter, som de forgifter brønde og vandløb med.
December 1941 – april 1945: Nazitysklands gaskamrene
Fire millioner fanger, primært jødiske civile, bliver dræbt i nazitysklands koncentrationslejre.
Mange af dem bliver gasset ihjel med enten Zyklon B eller ved kulilteforgiftning.
I alt bliver omkring seks millioner jøder dræbt af nazisterne under Anden Verdenskrig. Det svarer til to tredjedele af Europas daværende jødiske befolkning.
1961–1971: USA i Vietnam
USA benytter sig af plantebekæmpelsesmidlet Agent Orange under Vietnam-krigen.
Selvom midlet er tiltænkt som metode til at fjerne løvet i de skove, hvor fjenden opholdt sig, fik det senere skylden for at medføre fosterskader, kræft, lever-, nyre- og andre sygdomme, både hos den berørte lokalbefolkning og hos amerikanske Vietnam-veteraner.
Sådan så det ud, da de amerikanske fly sprøjtede Agent Orange ud over junglen:
16. marts 1988: Halabja, Irak
Tusindvis af mennesker bliver dræbt, da irakiske kampfly kaster giftgas ned over den kurdiske by Halabja i det nordlige Irak.
Angrebet sker som led i krigen mellem Iran og Irak, og er rettet mod Irans styrker, pro-iranske kurdere og Halabjas indbyggere.
Op mod 20 kampfly kaster blandt andet sennepsgas, sarin, VX og muligvis også cyanid ned over byen.
Det endelige dødstal ender på mellem 3.200 og 5.000. Op mod 10.000 bliver såret i angrebet. 75 procent af de dræbte er kvinder og børn.
Efter Sovjet
I 1990 efter sammenbruddet af Sovjetunionen underskriver USA og Rusland en aftale om at formindske deres arsenaler af kemiske våben med 80 procent.
I 1993 underskrives en international traktat, der forbyder opmagasineringen af kemiske våben. Samtidig forbydes produktionen af kemiske våben. Traktaten træder i kraft i 1997 og siden har 192 lande tilsluttet sig aftalen.
23.-26. oktober 2002: Moskva, Rusland
En gidselsituation i et teater i Ruslands hovedstad, Moskva, udvikler sig fatalt den 26. oktober 2002.
Her tager tjetjenske terrorister over 900 teatergæster som gidsler i over to døgn.
Efter 56 timer kommer gidseltagningen til en brat afslutning, da myndighederne pumper en ukendt gas ind i teateret.
129 af teatergæsterne bliver dræbt og over 700 kvæstet. Samtlige 40 gidseltagere bliver dræbt – enten af gassen eller da indsatsstyrker efterfølgende stormer teateret.
21. august 2013: Ghouta-bydelen I Damaskus, Syrien
Klokken cirka 2.45 lokal tid rammer adskillige raketter ned i Damaskus' forstæder - heriblandt bydelen Ghouta. Få timer efter begynder byens indbyggere at offentliggøre grufulde billeder af ofre for gassen, som senere viser sig at være saringas.
Billederne viser ofre i krampe, med vejrtrækningsbesvær og fråde om munden, men også de dræbte - mange af dem små børn og babyer stadig i deres nattøj, lagt på række på gulve i moskeer og klinikker.
På grund af det kaos, der opstår i de tidlige morgentimer efter angrebet, er det vanskeligt at sige, præcis hvor mange, der bliver dræbt i angrebet, og rapporter svinger fra 280 til over 1.700.
I september 2013 siger Obama, at der ikke vil blive sendt amerikanske landtropper til Syrien. Året før sagde han ellers, at det var en "rød linje", hvis det syriske regime begyndte at bruge kemiske våben i krigen.
Men selv da det bliver dokumenteret, at der er blevet brugt giftige gasser som krigsførelse, griber USA ikke ind.
Kort efter indvilger den syriske regering i et russisk forslag om, at landet skal opgive sine kemiske våben.
FN slår i en efterfølgende rapport fast, at der var tale om et kemisk angreb og at angrebet var en klar krigsforbrydelse. I sin undersøgelse af hændelsen lægger menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch skylden på den syriske regering.
3. april 2017: Khan Sheikhoun, Idlib i Syrien
Klokken 6.30 om morgenen bliver den oprørskontrollere by Khan Sheikhoun angrebet af bombefly.
Kort efter angrebet meldte læger, at de havde taget imod mennesker, der hostede, havde alvorligt åndedrætsbesvær og i nogle tilfælde fråde om munden. Flere var bevidstløse.
Dødstallet er stigende – ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er 72 dræbt, heriblandt 20 børn og 17 kvinder.