OVERBLIK Massakre med giftgas stadig uopklaret på et-årsdag

For et år siden i dag blev flere hundreder - måske over 1.000 - civile dræbt af nervegassen Sarin i en forstad til Syriens hovedstad Damaskus. Advarsel om video med voldsomme billeder.

Sådan ser der ud i Ghouta i dag. Bydelen er totalt smadret af borgerkrigen i Syrien. (Foto: © OMAR SANADIKI, Scanpix)

Klokken 3 om natten for et år siden begyndte raketter med nervegassen sarin at ramme mål i Ghouta, en tætbebygget forstad til Syriens hovedstad, Damaskus.

Der er stadig stor uenighed om, hvor mange personer som blev dræbt under angrebet.

Aktivister fra organisationen Syrian Network for Human Rights (SNHR) opgjorde forleden dødstallet til 1.127 - et tal, som er lavere end for eksempel USA's officielle vurdering på 1.429.

Episoden betegnes over en bred kam som det værste angreb med kemiske våben siden krigen mellem Iran og Irak i 1980'erne.

Grufulde videoer

Kort tid efter angrebet i Ghouta begyndte indbyggere i området at offentliggøre grufulde videoer af ofre for saringassen.

Se et eksempel på en af de mange videoer, som blev delt på sociale medier efter angrebet. DR kan ikke bekræfte videoens ægthed. Advarsel: Voldsomme billeder.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:523b1178a11f9d0d2091d4dc

Da angrebet fandt sted, var den primært sunnimuslimske forstand overvejende under de syriske oprøreres kontrol, og mistanken samlede sig derfor hurtigt om det syriske regime og præsident Bashar al-Assad.

Skyldsspørgsmålet var dengang særligt presserende, fordi USA's præsident, Barack Obama, præcis et år tidligere havde omtalt brugen af kemiske våben som “en rød linje”, der ville tvinge USA til gribe militært ind i konflikten i Syrien.

FN-rapport styrker mistanke

Det syriske regime bedyrer fortsat sin uskyld, mens USA, EU, Den arabiske liga og mange, mange andre ikke er i tvivl: Bashar al-Assads soldater gennemførte angrebet.

En FN-undersøgelse fra september 2013 konkluderede, at der var tydelige beviser på, at der blev brugt giftgas mod civile i Ghouta 21. august.

Holdet bag FN-rapporten havde ikke mandat til at placere skylden for angrebet, men flere detaljer i deres rapport pegede alligevel ret tydeligt på regimet i Syrien.

Rusland redder Assad

Alligevel kom de amerikanske luftangreb, der ellers var lagt op til, aldrig. Bashar al-Assad havde nemlig Rusland på sin side, og det blev afgørende for efterspillet til giftgasangrebet.

Først blokerede russerne forsøg fra USA på at få FN's Sikkerhedsråd til at give mandat til militær intervention i Syrien. Og bagefter fik Rusland afværget en intervention uden om FN ved at tvinge Bashar al-Assad til at underskrive en aftale om destruktion af Syriens lagre af kemiske våben.

Opgaven blev lagt i hænderne på Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), og for to dage siden kunne præsident Obama meddele, at Syriens kemiske våben var fortid.

Anklager om nye kemiske angreb

Civilbefolkningen i Ghouta har til gengæld ikke endegyldigt fået svar på, hvem der angreb dem med sarin for et år siden. I denne uge har der igen været rapporter om en offensiv fra regimet i området.

Samtidig beskylder aktivister Bashar al-Assad for at have gennemført nye angreb med kemiske våben - altså efter massakren i Ghouta.

SNHR siger for eksempel i en rapport, at regimet i begyndelsen af 2014 brugte klorgas - også mod civile - i 27 tilfælde.