Krigen i Gaza har raset i snart fem måneder.
Sundhedsmyndighederne i enklaven, som er under Hamas' kontrol, melder om over 29.000 dræbte palæstinensere og over 70.000 sårede.
Tusindvis af børn står tilbage uden forældre, og talrige nødhjælpsorganisationer advarer om skrækkelige forhold for Gazas befolkning, hvor Red Barnet nu peger på meldinger om, at børn dør af fejlernæring.
Imens arbejdes der intenst i korridorerne på en midlertidig våbenhvile inden en varslet israelsk offensiv mod Rafah, hvor over halvdelen af Gazas befolkning har søgt tilflugt.
Det er vigtigt at holde fast i, at Israel har ret til selvforsvar, og man skal huske, at krigen i Gaza startede med Hamas' terrorangreb den 7. oktober, lyder det fra den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).
- Det kan selvfølgelig ikke være sådan, at Israel skal leve i konstant frygt for, at en militariseret organisation, der holder den palæstinensiske befolkning i et jerngreb, udgør en trussel for deres civilbefolkning, siger udenrigsministeren til DR.
- Det har jeg fuld forståelse og respekt for, og jeg mener, at det er inden for rammerne af international lovgivning.
- Så er der spørgsmålet om proportionalitet, og der tror jeg bare, at man må sige, at vi er kommet et sted hen, hvor det her skal håndteres anderledes.
Israel er nødt til at skifte kurs
Flere dele af verdenssamfundet har kritiseret Israels måde at føre krig på i Gaza.
Bombardementerne i enklaven er af militærhistorikere og analytikere i blandt andet Financial Times blevet beskrevet som “en af de tungeste bombekampagner i historien”, og krigen har ført til en historisk sag ved Den Internationale Domstol i Haag, hvor Sydafrika anklager Israel for folkedrab - beskyldninger som Israel afviser.
USA er Israels tætteste allierede og har flere gange slået fast, at man står side om side med Israel. Men som krigen er skredet frem, har landet taget afstand til dele af Israels måde at føre krig på.
Tidligere på måneden sagde den amerikanske præsident eksempelvis, at det israelske modsvar i Gaza havde været for voldsomt, mens udenrigsminister Antony Blinken har sagt, at civile og især børn i Gaza betaler en alt for høj pris for Israels krig.
Og det nikker den danske udenrigsminister genkendende til.
- Jeg er helt på linje med Blinken og Biden og også de fleste af mine kolleger i Europa, som har en argumentsrække, der hedder: Vi fordømmer Hamas' angreb på Israel, vi anerkender Israels ret til selvforsvar, men vi er også et sted nu, hvor der er en humanitær katastrofe af et omfang, som ikke er holdbart, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
- Derfor skal man finde en vej frem, hvor forskellige hensyn kan gå hånd i hånd. For det siger sig selv, at Israel ikke kan leve med, at der er et Hamas, der truer selve staten Israels eksistens. Og verdenssamfundet kan ikke leve med det, vi er vidne til i øjeblikket nemlig en humanitær katastrofe af uset omfang.
Situationen i Gaza er "forfærdelig", lyder det fra Lars Løkke Rasmussen, der siger, at det ikke er i Israels langsigtede interesse at fortsætte, som man har gjort hidtil:
Så det, du siger, er, at du kan ikke leve med den måde, Israel fører krigen på?
- Vi kalder jo - og har gjort det i længere tid - på en humanitær våbenhvile. Det er sådan, vi har stemt i FN. Det er også den amerikanske position, siger udenrigsministeren, som håber på, at der snart landes en aftale, der kan føre til en humanitær våbenhvile og en frigivelse af de israelske gidsler i Gaza.
Udenrigsministeren afviser "from the river to the sea"-idéen, som ses i begge konfliktens lejre, og appellerer til en to-statsløsning med en israelsk og en palæstinensisk stat:
Du har gentagne gange sagt, at Israel har ret til at forsvare sig inden for rammerne af folkeretten, altså international lov. Foregår Israels krigsførelse og ret til selvforsvar inden for international lov?
- Det er svært for mig at bedømme. Det kommer jo med den kompleksitet, at den modstander, Israel står over for, er en terrororganisation, som jo også bruger civile faciliteter som afsæt for angreb.
- Så i sig selv kan man ikke slutte, at fordi man bomber en civil installation, så er man i strid med folkeretten. Men vi siger meget klart, og det gør det internationale samfund i stigende grad også, at Israel er nødt til at skifte kurs her.
- Det er også derfor, at jeg og andre har advaret meget imod et angreb på Rafah. Vi er nødt til at få den her konflikt over i en ny modus.
Afviser sammenligninger med Ukraine
Kritikere af Israel og landets måde at føre krig på har ikke været sene til at drage paralleller til Ruslands ageren i Ukraine.
Og tidligere på måneden kritiserede den tidligere norske topdiplomat, Jan Egeland, Vesten for "hykleri på industrielt niveau", hvad angår den manglende fordømmelse af Israels krigsførelse.
- Hvis det er forkert af russerne at angribe el- og vandforsyninger og civile tjenester i Ukraine, så er det også forkert, når Israel gør det, sagde han til DR.
FN's højkommissariat for menneskerettigheder har sagt, at Israel begår krigsforbrydelser i Gaza med blandt andet kollektiv straf, men det er ikke noget, den danske regering vil tage stilling til.
Det har man ellers gjort i forbindelse med krigen i Ukraine, hvor statsminister Mette Frederiksen forrige år kaldte det "indlysende", at Rusland begår krigsforbrydelser.
Men de to situationer er "på ingen måde sammenlignelige", mener udenrigsministeren:
'En menneskelig katastrofe'
Til gengæld står det klart, at der er tale om en humanitær katastrofe i Gaza, siger udenrigsministeren.
- Og den kommer til at eskalere yderligere, hvis vi får et israelsk angreb mod Rafah i en situation, hvor halvdelen af husene er udslettet fra jordens overflade, hvor halvanden million mennesker er koncentreret nede sydpå, hvor der ikke er et nord at vende tilbage til. Det går ikke.
Men det er jo også krigen og belejringen og landoffensiven, der har skabt det. Er det svært for dig at tale om, at den krig mod Hamas - som Israel fører, og Danmark støtter - fører til, at kvinder og børn i et enormt omfang bliver dræbt?
- Det er svært at tale om i den forstand, at det er en menneskelig katastrofe. Og det er derfor, at jeg allerede den 8. oktober sagde, at den regering, jeg er en del af, godt kan se forskel på en terrororganisation og en civilbefolkning. Og der er en civilbefolkning, som betaler en overmådig stor pris.
Er det for stor en pris?
- Ja det er en for stor pris. Selvfølgelig er det en for stor pris. Det er så en pris, der er udløst af et Hamas-terrorangreb.
Men det ændrer vel ikke på, at det er Israel, der fører krigen med alle de civile drab til følge?
- Nej, og det er også derfor, at der bliver skiftet spor her. Men vi kan godt bruge hele vores samtale på at sidde og analysere situationen frem til i dag, og hvor fører det så hen. Jeg synes, at der brug for, at verdenssamfundet læner sig ind, og det har været undervejs i mange uger.
- Og det er også derfor, at Danmark flyttede sig fra at undlade at stemme ved FN til at stemme for et opråb om en humanitær våbenhvile, siger udenrigsministeren.
I Deadline i dag kan du se mere af Puk Damsgårds interview med udenrigsministeren. Det bliver sendt live klokken 17:00 på DR2 og bliver genudsendt 22:15. Du kan også se interviewet på DRTV.