- Vi står med det israelske folk, mens de forsvarer sig selv mod Hamas' morderiske nihilisme.
Sådan lyder det i et læserbrev bragt i Washington Post i weekenden, der er forfattet af ingen ringere end den amerikanske præsident, Joe Biden.
I indlægget argumenterer præsidenten for, at man står ved et vendepunkt, hvad angår krigen i Ukraine og konflikten i Mellemøsten – og at beslutningerne, man træffer nu, "kommer til at afgøre kursen for vores fremtid i flere generationer".
Den amerikanske præsidents beslutning om at skrive et læserbrev er "meget usædvanlig", fastslår Philip Khokhar, DR's USA-korrespondent.
Han har et klart bud på, hvorfor præsidenten har valgt at gå til tasterne:
- Det er, fordi Biden føler sig presset både internt og eksternt, siger korrespondenten, der peger på en række faktorer, som skaber udfordringer for præsidenten.
Få overblikket over Bidens hovedpiner her.
International utilfredshed med støtte til Israel
I kølvandet på Hamas' chokerende terroranslag i det sydlige Israel den 7. oktober, der kostede over 1.200 mennesker livet, har utallige vestlige ledere besøgt Israel og udtrykt støtte og opbakning til Israels ret til at forsvare sig selv.
Her har blandt andet USA - men også Danmark - slået fast, at man ikke kun ser det som en ret, men også en pligt for Israel.
Selv om flere vestlige ledere i den seneste tid har opfordret Israel til at gøre mere for at undgå civile tab i Gaza, så er der en betydelig kløft mellem Vesten med USA i spidsen og store dele af omverdenen, fortæller Philip Khokhar.
- Internationalt set er USA i en situation, hvor det mere eller mindre er Vesten mod resten af verden, siger Philip Khokhar, der peger på, at USA får sværere og sværere ved at forsvare de civile dødstal i Gaza over for store dele af omverdenen.
- Særligt i det globale syd er der stor kritik af Israel, siger korrespondenten om landene, der blandt andet tæller en del muslimske nationer, men også andre lande i Asien, Afrika og Sydamerika.
Partifæller udtrykker bekymring
Bidens problemer begrænser sig dog langt fra til udlandet, fastslår Philip Khokhar.
- Her i USA er det også et problem for ham – faktisk primært i hans eget parti, siger korrespondenten.
Han peger på, at en "ikke uvæsentlig gruppe" på 26 af partiets 48 senatorer har sendt et brev, hvori de ønsker svar på, hvordan amerikanske våben bliver brugt i Gaza - og hvad Biden-regeringen gør for at undgå, at Israel bryder international lov med deres krigsførelse.
- Det er vel at mærke 26 senatorer, som sådan set støtter Israel, men alligevel er bekymrede, siger Philip Khokhar.
Én af underskriverne er senator Jon Ossoff, som selv har jødisk baggrund, og han valgte i sidste uge at tage afstand til den israelske fremfærd i Gaza.
- Jeg ønsker inderligt, at Israel får succes - både med at forpurre truslen fra Hamas, og hvad angår den historiske anstrengelse med at sikre et hjemland for jøder.
- Men jeg accepterer ikke, at den fuldstændige forarmelse af millioner af uskyldige er nødvendig for, at Israel når sine mål, eller at det er i USA's nationale interesse, sagde han under en tale i Senatet i fredags.
Utilfredshed i baglandet
Mens præsident Bidens partikollegaer i Washington i høj grad kommer med forsigtige henstillinger, så er utilfredsheden nemmere at få øje på blandt de demokratiske græsrødder, siger Philip Khokhar.
- Biden har det store problem, at især unge demokratiske vælgere er meget kritiske over for Israel og i virkeligheden hælder mere til at støtte den palæstinensiske sag.
I sidste uge kom politi og demonstranter i clinch med hinanden, da aktivister protesterede foran det demokratiske hovedkvarter i Washington, D.C.:
- Det er i virkeligheden lidt af et skifte. Ikke at der er flere unge, der støtter den palæstinensiske sag frem for Israel, men at de faktisk udgør en ret så betydelig del af Det Demokratiske Parti, siger Philip Khokhar.
- Så det er svært for Biden både at forsvare det høje dødstal, men i virkeligheden også at finde samklang med sit eget parti og sit eget bagland på det her område, siger Philip Khokhar.
Biden holder fast
Opbakningen til den palæstinensiske sag har været stigende blandt demokrater i de senere år. Tilbage i foråret pegede en Gallup-måling for første gang på større opbakning til palæstinenserne end til Israel blandt demokrater.
Og i sidste uge indikerede en meningsmåling fra Reuters/Ipsos, at amerikanernes opbakning til USA's støtte til Israel var faldet fra 41 til 32 procent siden midten af oktober.
Samtidig svarede 68 procent, at Israel bør indføre en våbenhvile og forsøge at forhandle.
Men det lader ikke til, at det har fået den amerikanske præsident til at skifte kurs, siger Philip Khokhar.
- Indtil videre har Biden været fuldstændig konsistent, når det handler om en våbenhvile: Den er han imod, og han støtter Israels militære aktion i Gazastriben, siger han.
- Så selv om han også taler mere om døde palæstinensere i Gazastriben, så er det i praksis lidt svært at se, hvad det har af betydning for amerikansk politik. Lige nu bakker man fuldstændigt op omkring Israels krig, og man er fra amerikansk side ikke tilhænger af en våbenhvile.
I sidste uge sagde præsident Biden, at Hamas har tænkt sig at angribe Israel igen:
- Han er nærmest mere enig med mange republikanere, end han er med store dele af det demokratiske parti, påpeger Philip Khokhar.
Derudover har Bidens kurs også skabt utilfredshed blandt en del amerikanske muslimer.
DR's USA-korrespondent peger på, at de kun udgør omkring tre procent af befolkningen og derfor ikke er blandt de største vælgergrupper.
- Men i nogle stater kan de være udslagsgivende, hvis det kommer dertil.
Kan blive et problem i 2024
Det er sjældent, at udenrigspolitik er det vigtigste emne ved et amerikansk præsidentvalg. Men splittelsen over konflikten i Mellemøsten kan alligevel godt ende med at blive et problem for Joe Biden ved valget til næste år, vurderer Philip Khokhar.
- Biden har ikke råd til at miste særligt mange vælgere. Især i en situation, hvor Trump faktisk fører ganske pænt i flere meningsmålinger – herunder i flere af svingstaterne, siger han.
- Det her spiller også ind i Bidens generelle problem med at engagere og motivere særligt de unge vælgere, som i høj grad simpelthen synes, at Biden er for gammel til at sidde i Det Hvide Hus i fire år til, siger korrespondenten.
Han peger på, at mange af de unge vælgere, der synes, at præsident Biden er for gammel, samtidig ikke sympatiserer med Israel på den måde, man historisk set har set amerikanerne gøre.
- Der er helt klart en generationskløft, hvor især yngre demokrater er mere skeptisk indstillet over for Israel, siger Philip Khokhar.
Han peger på, at der dermed ikke er grund til at tro, at de har tænkt sig at stemme på Republikanerne ved valget til næste november.
- Men det kan blive et stort problem for Biden, hvis ikke de her unge vælgere stemmer ved valget til næste år.
Og det samme gælder de muslimske vælgere, som typisk stemmer demokratisk, pointerer han.
- Det er ikke, fordi de nødvendigvis stemmer på Trump, fordi de er vrede over Bidens støtte til Israel. Men hvis de bliver hjemme om et år, så kan det blive et problem for eksempel i en svingstat som Michigan, hvor der altså er et betydeligt antal muslimske vælgere.