Sidste år passerede 2,25 millioner lastbiler Brennerpasset mellem Østrig og Italien. Det svarer til 6.250 lastbiler hver eneste dag. 260 lastbiler i timen. I gennemsnit fire lastbiler hvert minut.
I dag ruller lastbilerne bare gennem passet, som forbinder Nord- og Sydtirol. Der er ingen grænsekontrol, og dermed er der ikke noget, som tvinger lastbilerne til at stoppe. Men det kan hurtigt ændre sig.
For hvis Tyskland indfører kontrol ved grænsen mellem Tyskland og Østrig – sådan som den tyske indenrigsminister Horst Seehofer har truet med at gøre - så vil Østrig ikke tøve et sekund med at indføre grænsekontrol i Brennerpasset. Det forklarede den østrigske kansler, Sebastian Kurz, forleden i et interview med den tyske avis Bild.
Da Tyskland er det EU-land med flest grænser til andre EU-lande, så vil tysk grænsekontrol hurtigt kunne sprede sig som en dominoeffekt i hele Europa, og uanset om det er lastbilchauffører eller ferierende europæere med bil og campingvogn, så vil det kunne mærkes, hvis de europæiske grænser ikke længere kan passeres med 60 kilometer i timen, men farten i stedet skal sænkes til 1 kilometer i timen samtidig med, at et antal biler vil blive bedt om at stoppe for at vise identifikation.
Mindsket migrantpres
Den europæisk flygtninge og migrantkrise var ellers mindsket i styrke – i hvert tilfælde målt på antallet af flygtninge og migranter, som ankommer til Europa i dag sammenlignet med tallene fra 2015.
Ser man for eksempel på Tyskland, som lige nu er genstand for, at flygtningekrisen er genopblomstret politisk, så kom der i 2016 745.545 asylansøgere til Tyskland. I 2017 var mængden af nye asylansøgere i Tyskland væsentligt lavere – her var tallet 222.683, og ser man på tallene for 2018, så blev der fra januar til april indgivet 63.972 asylansøgninger i Tyskland.
Men selv om antallet af asylansøgere og illegale migranter er faldet i forhold til tidligere år, så er de politiske uenigheder om fremtidens europæiske politik overfor flygtninge og migranter vokset markant. Indenrigspolitisk er spørgsmålet om håndteringen af flygtninge og migranter i dag et spørgsmål, som har afgørende betydning for nationale valg, og det ved Europas politiske ledere. Og den indenrigspolitiske følsomhed overfor spørgsmålet gør det sværere og sværere at finde europæiske løsninger.
Mini-topmøde i dag
En række europæiske stats- og regeringschefer mødes søndag i Europa-Kommissionen i Bruxelles til et mini-topmøde for at drøfte spørgsmålet om asyl og immigration.
Der er flere punkter, hvor de europæiske ledere faktisk er enige om, hvilken politik som EU-landene ønsker:
- •
Alle ønsker en bedre kontrol ved EU´s ydre grænser.
- •
Alle ønsker aftaler med lande i for eksempel Afrika, som skal gøre det lettere at sende afviste asylansøgere tilbage til deres oprindelsesland.
- •
Alle støtter en øget EU-indsats i forhold til Afrika og andre steder for at mindske årsagerne til, at mennesker flygter og migrerer.
- •
Alle støtter en øget EU-indsats for at hjælpe med at holde asylansøgere i nærområderne. For eksempel har alle EU-landene støttet en aftale med Tyrkiet, hvor Tyrkiet får hjælp til at håndtere flygtninge fra Syrien som et led i at stoppe, at asylansøgerne søger videre til EU.
Der, hvor EU-landene for alvor er uenige, er spørgsmålet om, hvordan EU skal håndtere de flygtninge og illegale migranter, som når frem til et EU-land.
Reglerne er i dag sådan, at alle personer skal registreres i det første land, de ankommer til. Asylansøgningen skal behandles i det første land, hvor personen registreres, og det er landets ansvar at sørge for, at asylansøgeren sendes ud af EU, hvis personens asylansøgning afvises.
Når det gælder illegale immigranter, så skal de i princippet sendes ud af EU igen, og her er det det land, hvor en illegal immigrant ankommer, som har ansvaret for, at det sker. Det gælder uanset, om det er en person uden ret til indrejse som ankommer i lufthavnen i Kastrup, eller en person som ankommer med båd fra Libyen til en havn i Italien.
Begrænset indsats
Det store problem for EU-samarbejdet er, at de nuværende regler reelt placerer arbejdet med at håndtere langt de fleste asylansøgere og migranter hos nogle enkelte EU-lande. Det er lande som Grækenland og Italien. Mange flygtninge og migranter som kommer til Italien og Grækenland ønsker ikke at blive i disse lande. De vil videre til lande som Tyskland, Frankrig og Sverige. Og da det samtidig er svært for lande som Italien og Grækenland at håndtere de mange mennesker som kommer, så gør for eksempel Italien kun en begrænset indsats for at forhindre dem i at rejse videre.
Italiens nye regering truer sågar med, at landet vil gøre det endnu lettere for asylansøgere og illegale migranter at rejse videre ud af Italien og længere op nordpå i Europa. Det er blandt andet den trussel fra Italien, som er medvirkende årsag til, at den tyske indenrigsminister Horst Seehofer nu truer med at lukke grænsen.
Da antallet af asylansøgere og immigranter er faldet betydeligt, så håber den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at det vil være muligt at finde en europæisk løsning. Står det til den tyske kansler, så kunne en lukning af grænserne i Europa undgås, hvis EU-landene hjalp hinanden med at håndtere de asylansøgere som kommer – og hvis landene i fællesskab hjalp hinanden med at håndtere illegale immigranter og med at få dem sendt tilbage.
Merkel i sit livs krise
Men efterhånden som spørgsmålet om flygtninge og immigranter er blevet et spørgsmål, som kan være helt afgørende for om en statsminister kan holde sig på regeringsmagten i et europæisk land, så er udsigten til et europæisk kompromis for håndteringen af flygtninge og migrant situationen blevet mindre.
Central- og Østeuropa siger blankt nej til at tage imod asylansøgere og migranter. Italien nægter at fortsætte med at stå alene med alle personer som ankommer til Europa – uden hjælp fra resten af Europa. Og i Nordeuropa er der ikke nogen statsminister, som kan gå til valg på at tilbyde dansk, svensk eller finsk hjælp til Italien.
Dermed står den tyske forbundskansler Angela Merkel i et af sit politiske livs sværeste europæiske kriser.
Hun skal enten finde en europæisk løsning indenfor meget kort tid, eller også skal hun igennem en indenrigspolitisk krise, som kan ende med et historisk brud mellem Angela Merkels CDU og Horst Seehofers CSU. Med mindre Angela Merkel politisk accepterer, at Tyskland lukker grænserne i Europa med alt, hvad det måtte indebære af besvær.