De fleste andre steder ville det være et særsyn, hvis parlamentet vedtog en lov, som var møntet på at stoppe en enkelt mand – men ikke i Ungarn.
Her er modstanden mod mangemilliardæreren George Soros så stor, at det hos de fleste ikke vækker særlige panderynker, at regeringen har lanceret en lovpakke under navnet 'Stop Soros'.
På papiret går lovpakken, der bliver vedtaget i dag, blandt andet ud på at straffe alle, der hjælper illegale migranter, med fængselsstraf. Og navnet, fordi der ifølge regeringen går en lige linje fra Soros' pengedonationer og politiske indflydelse i landet til truende massemigration.
Men hvorfor frygte en snart 88-årig mand?
En væsentlig del af forklaringen skal findes i Ungarns – og Soros - turbulente historie.
Lige efter 2. verdenskrig forlod George Soros Ungarn til fordel for først England og siden USA, hvor han gik ind i finansverdenen. Her lykkedes det George Soros at opbygge en svimlende formue på ofte kontroversielle valutaspekulationer.
Fra sin bopæl i USA valgte han at kaste store dele af formuen ind i politisk og filantropisk arbejde med det formål at fremme demokrati og støtte minoriteter. Han støttede de sortes kamp mod apartheid i Sydafrika, og i hans gamle hjemregion handlede det om at bryde kommunismen ned og åbne Ungarn og resten af Østeuropa op for Vesten.
Han købte blandt andet kopimaskiner til universiteterne, så de studerende kunne sprede løbeblade og arrangere demonstrationer og modstand mod den kommunistiske overmagt.
Den unge studerende
Èn af dem, der gik i front var en ung karismatisk studerende, som i 1989 tiltrak sig omverdenens opmærksomhed, da han stillede sig op og bad russerne om at tage hjem.
Og russerne tog hjem. Den unge studerende fik sit jurastudie finansieret af George Soros, ligesom Soros finansierede, at han og hans kammerater kunne tage til de bedste universiteter i Vesten og læse om demokrati og markedsøkonomi.
Den unge studerende med brandtalen valgte at tage til Oxford University i England. Verden var i opbrud, Vesten kaldte, fremtiden så international og lys ud.
George Soros finansierede også, at de unges studenterbevægelse voksede sig til et egentligt parti. Det nye politiske parti bar navnet Fidesz, hvilket betyder ’Unge demokrater’, og der finder man stadig den unge mand, som i mellemtiden er blevet voksen - faktisk så voksen, at der i dag kun er én partileder i Europa, nemlig den tyske Angela Merkel, som har siddet længere på magten end ham. Navnet er Viktor Orbán.
Hamskiftet
Og meget har ændret sig, siden Orbán var George Soros' protegé.
Partiet Fidesz, som engang hyldede liberal markedsøkonomi, er i dag blevet nationalistisk og har sat kurs i modsat retning, mod det Orbán har døbt et ’illiberalt demokrati’, hvor det handler om at beskytte nationalstaten og de kristne værdier.
Ruslands Putin, der før var fjenden, er nu en tæt allieret, og vennen med pengepungen, George Soros, er nu Orbáns erklærede samfundsfjende nummer ét.
Ifølge Orbán har de vestlige demokratier med deres markedsøkonomi og åbne grænser spillet fallit. Særligt flygtningekrisen i 2015 viste ifølge den ungarske regeringsleder, at tiden ikke er til åbne grænser og frisind.
De vandrende folkemasser, som kom ind i Ungarn fra Balkan og fortsatte hen over landet og befolkede banegårde og private haver, satte så stor en skræk i livet på ungarerne, at der i dag er massiv opbakning til de store ungarske grænsehegn og hårdhændede metoder over for ubudne gæster.
Bannerfører
Frygten for en ny invasion i det homogene østeuropæiske land har Orbán udnyttet til det yderste. Først i sin politiske retorik – der sikrede hans genvalg i år - og dernæst i sit politiske program, hvor han målrettet går efter at ramme enhver organisation, der bistår migranter. En generel anklage, som bruges politisk til at ramme alle politiske modstandere og kritikere og internationale organisationer i særdeleshed.
Orbán ser sig selv som bannerføreren for den hårde kurs, der i modsætning til den tyske kanslers blødsødenhed, har fået sat en prop i tilstrømningen til Europa fra Afrika og Mellemøsten.
Og titlen som bannerfører er fortjent, for i resten af Østeuropa og blandt vesteuropæiske populistbevægelser ses Orbán som den store ledestjerne inden for moderne håndfast ledelse. Det polske PIS-parti følger troligt Orbáns opskrift på, hvordan man skridt for skridt afmonterer demokratiets grundpiller, får magten over medierne og domstolene og stækker sine værste kritikere.
Selvsamme kritikere siger, at den eneste ideologi, som driver Victor Orbán, er ønsket om uindskrænket magt.
Og det er her, Soros for alvor kommer i vejen – set med Orbán-optik.
Minoriteternes mand
Hele Soros’ politiske filosofi er udsprunget af det stik modsatte af Orbáns kurs. Milliardærens organisationer bærer navnet Open Society Foundations, og de hviler på tanken om, at et åbent og frit samfund kun kan blomstre, hvis der er demokratisk debat, ytringsfrihed og respekt for minoriteter og menneskerettigheder.
Det er med den formålsparagraf, at fondene deler penge ud i mere end 100 lande til en lang række organisationer, humanitære formål, medier, universiteter og partier - alt sammen i pluralismens, det liberale demokrati og det internationale samarbejdes navn.
Alt sammen begreber, som i dag får det til at stritte på Orbán og hans folk. De ser det som utidig indblanding fra en dukkefører – oven i købet en rig jødisk én af slagsen – der fra magelig afstand i sit amerikanske eksil, stille og roligt piller det ungarske samfund fra hinanden.
Op til det ungarske valg i april blev George Soros afbilledet på store bannerannoncer side om side med de efterhånden berømte billeder af flygtningestrømme på vej ind af de europæiske landeveje. Han blev fremstillet som manden, der ønsker at åbne grænserne for masseimmigration, gerne i ledtog med EU. Der var sågar plakater, hvor han sammen med oppositionspolitikere fik retoucheret boltsakse i hænderne – under overskriften: "De ønsker at ødelægge grænsehegnet".
Skræmmekampagnen virkede tilsyneladende, for Orbáns Fidesz-parti strøg ind og erobrede det afgørende flertal i Parlamentet, som giver dem magten til at gennemføre ændringer af forfatningen. Og i dag lyder det prompte fra de fleste folk på gaden, at Soros er fjenden, der ønsker at lukke migranter ind i Ungarn.
Det er alt sammen løse påstande og beskyldninger uden den mindste skygge af dokumentation, som bliver fremført igen og igen af Orbáns regering.
Og i dag bliver cirklen sluttet, når parlamentet vedtager en lovpakke, som ligefrem er opkaldt efter mangemilliardæren.
For nogle ville det måske være et adelsmærke, men for Orbán-regeringen betyder det derimod, at man har fundet en letforklarlig rod til alt ondt.