Alt tyder på, at den 93-årige Robert Mugabe er fortid i Zimbabwe, efter at militæret har sat ham i husarrest.
Men selvom den aldrende præsident, som har styret det sydafrikanske land i 37 år, formentlig er på vej væk, er der intet, som tyder på, at Zimbabwe går en ny storhedstid i møde.
Sådan lyder vurderingen fra DR’s Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.
- Mange i både Zimbabwe og omverdenen håber, at der er tale om en ny begyndelse for landet, som i de seneste årtier har oplevet en økonomisk deroute og samtidig er blevet mere og mere isoleret i Vesten. Jeg tror dog ikke, det bliver tilfældet, siger han.
Intet nyt demokratisk forår
Som det ser ud nu, vil det nuværende regeringsparti, Zanu-PF, formentlig fastholde magten i landet – og meget vel med den afsatte vicepræsident, Emmerson Mnangagwa, som ny leder.
Robert Mugabe og Emmerson Mnangagwa har i mange år kørt et tæt politisk parløb i Zimbabwe.
Og der skal mere end en ny frontfigur til for at rette op på landets elendige økonomi og sikre Zimbabwe en ny plads i det gode selskab, siger Søren Bendixen.
- Jeg tror ikke, det bliver begyndelsen på et nyt demokratisk forår i landet. Det handler mere om, at regeringspartiet vil fastholde magten i landet og ikke mindst sikre sine egne interesser. Derfor er det langt fra sikkert, at det kommer til at ændre det store, siger Søren Bendixen.
Blev hyldet for opgør
Der er sket meget med Zimbabwe, siden Robert Mugabe vandt parlamentsvalget i det daværende Rhodesia i 1980.
Landet havde indtil 1965 været en britisk koloni, og frem til 1979 blev det ledet af den hvide farmer Ian Smith, som havde løsrevet området fra Storbritannien.
Men ved valget i 1980, der var det første demokratiske valg i landets historie, vandt oprørslederen Robert Mugabe en jordskredssejr.
Og han blev efterfølgende hyldet i store dele af Afrika for at have været med til at fjerne de hvide koloniherrer fra magten, fortæller Søren Bendixen.
- Robert Mugabe var til at begynde med en rigtig dygtig præsident, som gjorde Zimbabwe til en vigtig spiller i både Afrika og resten af verden. Det er blandt andet takket være ham, at Zimbabwe i dag har den mest veluddannede befolkning i Afrika, forklarer Søren Bendixen.
Mistet betydning
Robert Mugabe førte til at begynde med en forsoningspolitik med de tidligere koloniherrer. Men i takt med at landets økonomi gradvist blev forværret i 1990’erne, skruede han bissen på over for de hvide farmere, som stadigvæk boede i landet.
I 1997 nationaliserede han cirka halvdelen af de godt 4.000 landbrug, som var på de hvide farmeres hænder.
Selvom han efterfølgende blev presset af udlandet til at ophæve nationaliseringen, så fortsatte han den hårde kurs over for de tidligere koloniherrer.
Og i 2001 opfordrede han folk til at besætte farmene og selv tage jorden, hvilket isolerede ham yderligere på den internationale scene.
Landets økonomi blev samtidig forværret efter årtusindeskiftet. Og siden 2009 har landet reelt været på fallittens rand, forklarer Søren Bendixen.
- Af den grund er hans rolle blevet mindre og mindre i de seneste år.
Advarsel til andre herskere
Samtidig var mange zimbabwere alt andet end begejstret for hans nye kone, Grace, der tidligere havde arbejdet som sekretær for ham, og som han havde indledt en affære med.
Det var hende, som han forsøgte at indsætte som ny vicepræsident, efter at han i sidste uge afsatte Emmerson Mnangagwa fra posten. Og det er hende, som efter alt at dømme er skyld i, at han nu må slippe sit greb over landet.
Og ifølge Søren Bendixen vil de seneste dages hændelser også skabe efterdønninger på resten af det afrikanske kontinent.
- Det er en advarsel til andre enevældige herskere om, at der trods alt er grænser for, hvad de kan tillade sig.