- Hver dag beder jeg om én ting: At jeg vil leve længe nok til at se, at jøder overtager hele Jerusalem og genopbygger vores hellige tempel.
Jeg står i en jødisk bosættelse i Østjerusalem sammen med Aryeh King. Her bor han med sin hustru og deres fem børn i en forskanset boligblok bevogtet af private sikkerhedsvagter midt i et arabisk kvarter.
Hans drøm er klar: Jøder skal fordrive arabere fra byen, og når det er sket, skal et jødisk tempel bygges på det sted, hvor Klippemoskeen med dens gyldne kuppel står i dag.
Netanyahu hos Trump
Men hans vision går videre end det. Israel skal også annektere store dele af Vestbredden og holde op med at tale om en selvstændig palæstinensisk stat.
- De såkaldte palæstinensere - jeg kalder dem arabere - har allerede en stat. Den hedder Jordan. Der kan de flytte hen, og hvis de vil blive i Israel, så bliver det som gæster uden stemmeret, siger Aryeh King, der er ortodoks jøde sidder i byrådet i Jerusalem.
Langt fra alle israelere deler hans radikale synspunkter. Men i de sidste år er der sket en højredrejning i israelsk politik, og premierminister Benjamin Netanyahus regeringskoalition er i dag afhængig af partier, der står for en tilsvarende hård linje i forhold til palæstinenserne.
Det er med de politiske vinde i ryggen, at Netanyahu i dag møder præsident Donald Trump i Washington til et møde, der kan blive begyndelsen på en ny epoke i forholdet mellem de to nære allierede - især i forhold til fremtidige fredsforhandlinger.
Bosættelserne
I år er det 50 år siden, at Israel besatte de palæstinensiske områder Vestbredden og Gaza og annekterede Østjerusalem. Lige siden har ét ord været helt centralt i alle forhandlinger og samtaler om fred, nemlig "bosættelser."
Bosættelserne er israelske boligblokke og hele byer med op til 64.000 indbyggere, som med skiftende israelske regeringers støtte er blevet opført på Vestbredden og i Østjerusalem siden besættelsen i 1967. I dag bor over 600.000 israelere i bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem. Bosættelserne forhindrer i realiteten, at Israel ved en fremtidig fredsaftale kan tvinges til at trække sig tilbage til grænserne fra før 1967.
Se droneoptagelser fra en israelsk bosættelse i videoen:
Bosættelserne er ulovlige ifølge international ret, netop fordi de er bygget på land, som Israel holder besat. Byggeriet er talrige gange fordømt af FN, senest i december i FNs sikkerhedsråd. Her undlod Israels nære allierede, USA, at nedlægge veto, til stor fortrydelse for den israelske regering. Det var mens Barack Obama stadig var præsident.
Forvirring om Trumps signaler
Nu håber premierminister Netanyahu og mange israelere på et bedre forhold til USA med Donald Trump i Det Hvide Hus. Trump udtrykte stor støtte til fordel for Israel i sin valgkamp, men hans administration har udsendt modsatrettede signaler, siden han blev indsat.
Netanyahu er derfor i Washington med den udtalte mission at etablere et godt forhold til USAs nye præsident og vil formentlig undlade at komme ind på det ømtålelige emne, bosættelser, hvis det er muligt.
Set fra bosættelsen her i Silwan-bydelen i Østjerusalem er besøget i dag ikke afgørende for Israels fremtid. For uanset hvem, der bor i Det Hvide Hus, så er det Israel selv, der skal afgøre landets fremtid, mener Aryeh King.
- Vi skal være stærke nok til selv at fortælle verden, hvordan Israel skal se ud, og hvor vores grænser skal ligge, siger han.