Er der to, der står sammen, så er det USA og Israel. Sådan har det været, siden staten Israel blev dannet i 1948.
Om USA's præsident, Donald Trump, og Israel premierminister, Benjamin Netanyahu, får et lige så tæt bånd, finder vi formentlig ud af, inden dagen er omme. Men de har i hvert fald et godt fælles udgangspunkt for et stærkt venskab.
Netanyahu er leder af en koalitionsregering, der er afhængig af snævert flertal af partier i højre side af parlamentet, Knesset - flere med stærkt nationalistiske synspunkter.
Trump er på sin side blevet valgt blandt andet på en bølge af vælgeroprør mod det etablerede system og med løftet om at gøre Amerika stærkt igen.
Så når de to ledere sætter sig til rette ved mødebordet i Det Hvide Hus i dag, kan de i udgangspunktet se hinanden i øjnene og genkende en hel del. De to mænd kender i øvrigt også hinanden personligt fra den tid, hvor Trump var forretningsmand og blandt andet støttede Netanyahus valgkamp i 2013. Video: Israelsk ægtepar glæder sig til forholdet til USA med Trump ved magten.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at de kan blive enige om alt. For det er én ting af være præsidentkandidat og love Israel fuld opbakning -også til bygning af de kontroversielle bosættelser på besat land, som Trump gjorde det - noget ganske andet at være USA's leder og også skulle tage højde for nationens strategiske interesseret i hele Mellemøsten og i resten af verden.
USA's hangarskib i Mellemøsten
USA's støtte til den jødiske stat går helt tilbage til dannelsen af Israel i 1948. I gennem årene har forholdet udviklet sig til, at USA er blevet Israels nærmeste allierede og forudsætningen for landets fortsatte eksistens: Amerikanerne støtter det israelske militær med over 20 milliarder kroner årligt, og USA har en række militære baser og våbendepoter på israelsk jord. En republikansk senator betegnede engang de to landes indbyrdes forhold på følgende måde: "Israel er USA's hangarskib i Mellemøsten."
Den støtte har været med til at sikre, at Israel har kunnet etablere sig som den stærkeste militærmagt i regionen med eget atomvåbenprogram.
Men USA har mange andre interesser i Mellemøsten, både økonomiske og politiske og dermed også militære. Amerikanerne har baser i en lang række arabiske lande, for eksempel er Bahrain hjem for USA's femte flåde, som holder Iran i skak i Den Persiske Golf.
Derfor skal den til enhver tid siddende præsident balancere støtten til Israel med støtten til venligtsindede arabiske ledere. Det gælder også for Donald Trump af den simple grund, at det er i USA's strategiske interesser ikke kun at satse på én allieret i en sprængfarlig region, som er hjemsted for klodens største kendte reserver af olie og gas.
Mission: Optø forhold
Omvendt er premierminister Benjamin Netanyahu klar over, at hans vigtigste mission i dag er at blive gode venner med præsident Trump: At optø det kølig forhold mellem de to nære allierede efter otte år på kant med præsident Obama.
Her fra Jerusalem bliver Netanyahu opfordret af sine nationalistiske koalitionspartnere til at presse politiske indrømmelser ud af Trump på mødet - især i forhold til spørgsmålet om palæstinensernes fremtid.
Hidtil har USA's politik været, at fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne skal føre frem til en dannelse af en selvstændig stat for palæstinenserne, den såkaldte to-stats løsning. Men mange på højrefløjen i Israel mener, at tiden nu er moden til at forkaste den løsning og gå efter at indlemme en stor del af de besatte områder i Israel.
Mere moderate stemmer advarer om, at den kurs vil føre til nye konflikter og krige. Og netop fordi spørgsmålet er så kontroversielt, vil Netanyahu være forsigtig med at bringe op i samtalerne i dag. Hans mål vil være at komme ud fra mødet med Trump med en ny politisk allieret og med begyndelsen på et stærkt politisk venskab.