Når Donald Trump i dag mødes med Israels premierminister Benjamin Netanyahu, vil det formentlig ende med et pressemøde, hvor begge parter vil hævde, at forholdet mellem USA og Israel nu er genoprettet efter flere år i dybfryseren under Barack Obama.
Den konservative jødiske lobby i USA vil sandsynligvis blive begejstret, men det er ikke ensbetydende med, at alle amerikanske jøder nødvendigvis vil være enige i retningen.
For selv om præsident Trump som kandidat før valget forsøgte at lancere sig selv som den mest pro-israelske af de republikanske og demokratiske kandidater, er det ikke ensbetydende med, at han dermed vandt opbakningen fra den samlede jødiske befolkning i landet.
Der findes ikke præcise tal for, hvor mange jøder der bor i USA, men det anslås, at tallet er mellem seks og syv millioner, og en undersøgelse foretaget af Gallup under valget viste, at et flertal af den amerikansk-jødiske befolkning definerede sig som demokrater.
Holdningen til Donald Trump var i samme undersøgelse overvejende negativ.
Historisk tætte bånd
Historisk er båndene mellem Israel og USA ellers tætte. USA støttede som den første nation etableringen af en jødisk stat i 1948, og siden er forholdet kun blevet stærkere og tættere.
Faktisk går de nære relationer meget længere tilbage, og allerede i 1914 talte præsident Woodrow Wilson positivt om at støtte oprettelsen af en jødisk stat.
Og den positive tone fastholdes blandt andet gennem et pres fra den konservative jødiske lobby i USA, der har stor magt og indflydelse på den politik, der bliver ført i Washington.
Det handler især om Aipac – American Israeli Public Affairs Committe - der advokerer for en pro-israelsk politik i Washington. Aipac har omkring 100.000 medlemmer, 17 kontorer fordelt over hele USA og en formue på over 700 millioner kroner, og organisationen hævder selv, at dens indsats betyder, at USA hvert år bruger op imod 26 milliarder kroner på militærstøtte til Israel.
Aipac regnes da også for en af de mest indflydelsesrige jødiske lobby-organisationer i USA, men den er langt fra den eneste. Mange andre formelle og uformelle grupper, medier og tænketanke arbejder for at fremme Israels interesser gennem påvirkning af den amerikanske holdning og politik.
Aipac støtter ikke direkte politiske kandidater i Kongressen, men den har meget pengestærke medlemmer, og disse støtter i stor stil de politikere, der har en Israel-venlig politik.
Den anden jødiske lobby
På den måde ligner den jødiske lobby flere af de andre indflydelsesrige organisationer, der arbejder for at fremme en given sag: Olielobbyen, våbenlobbyen, tech-lobbyen eller miljølobbyen.
Det er alle bevægelser, der er beskyttet af det første tillæg til den amerikanske forfatning, der blandt andet handler om retten til øve indflydelse på regeringen.
Men når man taler om den konservative jødiske lobby, er det langt fra alle amerikanske jøder, der er en del af den. 31 procent af de adspurgte amerikanske jøder siger ifølge en undersøgelse foretaget af Pew Research Centre i 2013, at de ikke følger sig knyttet til Israel.
Den konservative lobby udfordres da også af mere liberale grupper som J Street, der er skabt som et modstykke til den traditionelle lobby.
Den venstreorienterede bevægelse J Street, der nu har eksisteret i 10 år, regner sig selv som en del af den jødiske lobby, men arbejder ud fra et andet og blødere standpunkt end den traditionelle jødiske lobby.
Den har på ingen måde samme indflydelse som Aipac og de andre mere etablerede lobbyorganisationer, men den er et udtryk for, at der er en ny generation af amerikanske jøder, der ikke nødvendigvis bekender sig til den traditionelle zionismes opfattelse af, at jøderne skal have deres egen stat.
Men uanset om man tilhører den konservative eller mere liberale del af den jødiske lobby, vil mødet i dag blive fulgt med spænding i de jødiske kredse i USA.
For lige nu er Israels premierminister Benjamin Netanyahu uden tvivl en af Donald Trumps vigtigste allierede i Mellemøsten.