En bølge af knivstikkerier og overfald på tilfældige jøder har rystet det israelske samfund.
Gerningsmændene bag angrebene er unge palæstinensere – flere af dem er teenagere – uden nogen form for tilknytning til militante grupper. Det tilfældige valg af ofre og angrebstidspunkt gør det vanskeligt for sikkerhedsstyrkerne at forudsige dem og dermed at forhindre dem.
Hvem som helst kan på et hvilket som helst tidspunkt trække en kniv eller en skruetrækker op af lommen og stikke vildt omkring sig på en tæt befolket gade, en markedsplads eller en busstation.
Angrebene skaber en fornemmelse af utryghed i det israelske samfund på samme måde som tidligere tiders palæstinensiske selvmordsbomber.
Svært at forhindre
Flere af angrebene er blevet gennemført af medlemmer af Israels arabiske mindretal.
De føler sig stadigt mere marginaliseret, selvom de talmæssigt set udgør omkring en femtedel af landets indbygger, og det er yderligere en udfordring for politiet.
For hvor mange af de tidligere palæstinensiske terrorangreb kunne afværges ved at gøre det sværere for palæstinenserne at komme fra de besatte områder ind i selve Israel, så kan man ikke på samme måde forhindre de israelske arabere, der er statsborgere i Israel i at bevæge sig frit rundt i landet.
I hvert fald ikke uden at komme alvorligt i karambolage med internationale konventioner om menneskerettigheder og israelernes generelle opfattelse af deres land som Mellemøstens eneste demokratiske stat.
Adskillelsesmur
I første omgang har myndighederne oprettet en midlertidig adskillelsesmur mellem den jødiske bydel Armon Hanatziv og den palæstinensiske Jabbal Mukkabir i Østjerusalem, hvor et af angrebene fandt sted.
Nogle israelere mener, at muren er nødvendig for at højne sikkerheden i byen, og at den burde gøres permanent.
Andre er af den opfattelse at den fysiske adskillelse skader forestillingen om Jerusalem som jødernes evige og udelelige hovedstad. Og spørgsmålet er også om den reelt kan fjerne truslen, for det bliver umuligt at indhegne hvert eneste palæstinensiske bydel i Israel.
Rygtemøllen maler
Knivstikkerierne begyndte tidligere på måneden efter vedholdende rygter blandt palæstinenserne om, at de israelske myndigheder forsøger at ændre reglerne omkring den delte helligdom, som israelerne kalder Tempelbjerget og som blandt muslimer er kendt som Haram al-Sharif.
De to helligsteder ligger bogstavelig talt ovenpå hinanden i den forstand, at den guldkuplede Klippemoské og den noget mindre iøjnefaldende al-Aqsa moské er bygget oven på resterne af det gamle jødiske tempel, der blev ødelagt af romerne i år 70 efter vor tidsregning.
Muslimernes religiøse autoritet Waqf har myndighed over selve helligdommen, mens Israel har den øverste administrative ansvar for området, og ifølge en årtier gammel aftale er det forbudt for jøder at bede oven på Tempelbjerget.
Den officielle og religiøse forklaring er, at kun jødernes ypperstepræster må bede i den inderste og allerhelligste del af templet, og da ingen er helt sikre på nøjagtig, hvor det lå, er det hele området, der er omfattet af forbuddet.
Den mere praktiske forklaring er, at det ville give meget store sikkerhedsmæssige problemer for de israelske myndigheder at opgive forbuddet, fordi det vil føre til konstante konfrontationer mellem bedende jøder og vrede palæstinensere, der vil forhindre det.
Vil have omgjort forbud
Men yderliggående jødiske grupper presser jævnligt på for at få forbuddet omgjort og de lægger ikke skjul på at deres endemål er at få genopbygget et nyt og tredje jødisk tempel i al-Aqsa moskeens sted.
Og netop en gruppe højreorienterede jøders politieskorterede besøg inde på al-Aqsa moskeens område, var med til at bringe sindene i kog.
Disse grupper har sympatisører langt ind i premierminister Benjamin Netanyahus regering, og det er med til at øge palæstinensernes frygt for at regeringen har en skjult dagsorden om at overtage eller ødelægge helligdommen, der regnes for at være det tredjevigtigste i Islam – kun overgået af Mekka og Medina.
Forsikringer er ikke nok
Derfor er det ikke nok, at den israelske regering gentagne gange forsikrer omverdenen om, at den ikke har nogen intentioner om at ændre status quo på Tempelbjerget.
Et effektivt skridt kunne være at sætte en stopper for gruppernes adgang til bjerget, på samme måde som palæstinensernes ledere må dæmme op for strømmen af rygter. Og det haster.
Ellers kan det religiøst og politisk følsomme Tempelbjerg endnu engang blive årsag til langvarige konfrontationer mellem israelere og palæstinensere.