I dag rammes Iran af første bølge af amerikanske sanktioner mod landet.
Der vil blive indført forbud mod at handle med blandt andet iranske fødevarer, tæpper og guld.
I november rammer anden bølge, hvor det olierige lands energisektor står for skud.
Det efterlader et enormt tomrum, som det mellemøstlige land havde håbet på, at Kina kunne fylde.
Men trods kinesisk interesse skal iranerne ikke forvente, at Kina kan redde landet økonomisk.
- Det kan Kina næppe, lyder det fra Lars Erslev Andersen, seniorforsker i globale transformationer ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Det vides endnu ikke, om Kina kan eller vil løfte den tunge opgave i Iran, lyder vurderingen.
Kan rage uklar med arabiske lande
Kina har en klar interesse i Irans olie for at understøtte den vækst, landet har gang i, siger Lars Erslev Andersen til DR Nyheder.
- Derudover har de investeret i den iranske energisektor med henblik på at opgradere og renovere den, siger han kineserne, som er den største aftager af iransk olie.
De forestående sanktioner har fået en lang række internationale virksomheder til at trække sig, da de risikerer amerikanske sanktioner, hvis de handler med Iran.
Ifølge Lars Erslev Andersen har der både i og uden for Kina været diskuteret, om Kina ville udnytte situationen til at forsøge at få olie til discount-pris, men også at overtage nogle af de investeringer, som blandt andet europæiske virksomheder har trukket sig fra. Men:
- Der er stor skepsis, om Kina har kapacitet og vilje til at gøre det, siger seniorforskeren.
Han peger på, at der rent praktisk kan være udfordringer med at levere de ting, Iran har brug for til at renovere deres energisektor.
Det andet spørgsmål er, om Kina gider.
- Politisk ville det komme til at udfordre en lang række andre aftaler, som Kina har med blandt andet Irans fjender på den anden side af den persiske golf, siger han med henvisning til Saudi Arabien og dets arabiske allierede.
Balancerer på et knivsæg
- Endelig kan det udfordre USA, som ikke vil se med milde øjne på, at man underminerer sanktionsregimet, siger Lars Erslev Andersen.
Kinesiske virksomheder har også store interesser i USA, så derfor kan de blive straffet på samme måde som de europæiske virksomheder, pointerer seniorlektoren, som siger, at Kina befinder sig i et dilemma.
- Kina har ikke nogen interesse i at fremstå som leder for en antiamerikansk alliance i den persiske golf, så de har brug for at prøve at se, om de kan balancere det her og undgå at blive for involveret i en konfrontation.
Iranerne mærker allerede konsekvenserne
Selv om sanktionerne først nu træder i kraft, er iranerne allerede ramt på pengepungen, fortæller Puk Damsgård.
- De har kunne mærke det, siden det blev meldt ud i maj, at USA ville trække sig fra aftalen, siger hun til DR Nyheder.
Et af de tydelige krisetegn er, at den iranske valuta har været i frit fald, hvilket blandt andet skyldes udsigten til sanktioner, fortæller korrespondenten.
- De sidste fire måneder har den mistet halvdelen af sin værdi, og samtidig ser iranerne prisstigninger, og der er generelt en økonomisk krise. Det gør situationen rigtig svær, lyder det fra korrespondenten, som pointerer, at der med de kommende sanktioner er udsigt til endnu flere økonomiske udfordringer.