USA's præsident, Donald Trump, har aldrig lagt skjul på, at han er imod atomaftalen med Iran.
Han har kaldt den 'den værste aftale nogensinde', og han lovede under præsidentvalget, at han ville trække USA ud af aftalen og genindføre skrappe sanktioner mod Iran, hvis han blev valgt.
I aften har han mulighed for at indfri det løfte, når han meddeler, om USA er klar til at skrotte atomaftalen.
Det var hans forgænger, Barack Obama, der i 2015 indgik aftalen for at få Iran til at afvikle sit atomprogram, mod at det internationale samfund løftede omfattende sanktioner, der var ved at tvinge landet i knæ økonomisk.
Men hvad kan der egentlig ske, hvis USA trækker sig?
Dét og fire andre spørgsmål svarer DR's internationale korrespondent, Steffen Gram, på her:
Hvorfor er Donald Trump imod atomaftalen med Iran?
- Trump mener ikke, at aftalen er skrap nok over for iranerne, idet den ifølge ham udskyder tidspunktet for Irans muligheder for at udvikle atomvåben. Den forhindrer ikke Iran i at få atomvåben.
1. Udgangspunktet for aftalen er, at Iran lover aldrig at skaffe sig atomvåben. Men det tror Donald Trump og hans rådgivere ikke på.
Donald Trump siger, 'Iran har før løjet, det ved vi'. Det gjorde landet op til 2003 og frem til 2009, hvor de havde gang i en eller anden form for atomvåbenprogram, og derfor hævder han, at man ikke kan stole på Iran.
Og den nuværende aftale forhindrer ikke, at Iran på et senere tidspunkt kan anskaffe sig atomvåben.
2. Samtidig mener Trump ikke, at Iran efterlever ånden i aftalen. Forventningen var, at Iran var en nation, man kunne samarbejde med i Mellemøsten.
Det var måske naivt, at man ikke analyserede Irans situation og sikkerhedsbehov, for med amerikanerne på den ene side i Afghanistan og på den anden side i Irak, har Iran historisk følt sig omklamret.
Måske var det ønsketænkning at tro, at Iran ikke vil blande sig i konflikter og øge indflydelsen i Mellemøsten.
For Iran har finansieret Hizbollah i det sydlige Libanon, støttet Syriens præsident, Bashar al-Assad, og senest - ifølge amerikanerne - støttet den shiamuslimske gruppering houthierne i Yemen.
3. Derudover er der afprøvningerne af ballistiske missiler og krydsermissiler, som Donald Trump mener er helt uacceptable:
Hvorfor skal de have dem, hvis ikke de vil anvende dem til et atomvåbenprogram?
Hvad sker der, hvis USA trækker sig?
- Hvis USA trækker sig fra atomaftalen, træder en række procedurer i kraft.
Først vil der være en runde på en 30-45 dage, hvor man kan sunde sig.
Så følger 120 dage, der giver plads til genforhandlinger. Nogle spekulerer i, at Donald Trump vil sætte fuld skrue på i den periode og se, om virkeligheden går op for iranerne og forsøge at få dem til forhandlingsbordet, så man kan adressere nogle af de punkter, Trump-regeringen har.
Det vil også være en periode, hvor man kan få defineret de sanktioner, man vil iværksætte, så det bliver en periode med høj diplomatisk aktivitet.
Hvad betyder det for Iran?
- Det her kan ramme Iran relativt markant på en række områder, afhængig af hvordan forløbet bliver.
Den interne politiske situation vil blive besværlig for den iranske præsident, Hassan Rouhani.
Han kan muligvis, hvis det lykkes for ham, blive landets øverste leder og afløse landets nuværende religiøse leder, ayatollah Khamenei. Men det her kan gøre tilværelsen svær for ham på den indenrigspolitiske bane.
Hassan Rouhani og regeringen har satset på en dialog med Vesten og forhandlet atomaftalen på plads. Men hvis USA trækker sig, risikerer hele præsidentens forhandlingsværk og den udenrigspolitiske dialog at falde til jorden.
Hvor stiller det Europa?
- Hvis europæerne holder fast i aftalen sammen med kineserne og russerne, vil iranerne også holde fast i europæerne og gøre, hvad man kan, for at at imødekomme Europa.
USA er ikke afgørende for Irans økonomi, for der er stadig ikke amerikanske investeringer i Iran, men masser af europæiske.
Hvis europæerne holder fast, er det derfra, kapitalen til Iran skal komme - samt fra eksempelvis Kina og Rusland.
Hvis europæerne tjener på at handle med Iran, og USA afholder sig fra det, er der ingen tvivl om, at Donald Trump vil lægge pres på Europa. Kigger man på den amerikanske internationale doktrin, som Trump definerer den, kan den meget groft deles op i et "enten er du med os, ellers er du imod os."
Hvis europæerne går med Iran i stedet for USA, vil der være gengældelse fra USA, så europæerne kan blive presset til at skrotte aftalen.
En mulig mellemvej?
- Eftersom det stadig er uvist, præcist hvad Donald Trump senere i dag melder ud, er der mange forbehold at tage og svært at svare på, præcist hvilket forløb der venter.
Men der er en mellemvej, amerikanerne kan vælge at tage.
De kan trække sig fra aftalen, men ikke iværksætte sanktioner.
Det vil efterlade europæerne på den diplomatiske slagmark, hvor de kan gøre, hvad de kan for at få Iran til at forhandle om nogle af de ting, som USA kræver.
Det gælder blandt andet afprøvningen af de ballistiske missiler og løftet om aldrig at anskaffe sig atomvåben, droppe støtten til Assad, houthierne etc.
Trumps tale i aften bliver sendt live her på dr.dk.
Atom-aftalen kort fortalt
- •
Den nuværende aftale blev indgået i juli 2015.
- •
Den er indgået mellem de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd: USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland, samt Tyskland. Udover Iran og EU.
- •
Med aftalen reduceres Irans lager af uran med 98 procent til kun 300 kilo i 15 år.
- •
Iran forpligter sig sig til ekstraordinær grundig overvågning og inspektion fra Det Internationale Atomenergiagentur.
- •
De skrappe økonomiske sanktioner, der var med til at invalidere den iranske økonomi, løftes.