Fra i dag vil iranerne for alvor mærke et pres på deres økonomi og liv i det hele taget.
En række amerikanske sanktioner mod Iran træder i kraft efter, at den amerikanske præsident Donald Trump i maj trak USA ud af en international aftale med Iran fra 2015, som USA underskrev sammen med Rusland, Storbritannien, Kina, Tyskland og Frankrig efter lange forhandlinger.
Aftalen ophævede økonomisk lammende sanktioner mod Iran til gengæld for, at landet accepterede at begrænse sit atomprogram og tillod internationale inspektører at besigtige landets atomfaciliteter.
Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) overvåger Irans atomprogram og fastholder, at landet overholder sin del af aftalen.
- Aftalen gør intet for at forhindre Irans destabiliserende aktiviteter. Siden aftalen har Irans blodige ambitioner kun vokset sig større, lød det fra Trump, da han annoncerede at USA trækker sig fra aftalen i maj.
Efter 90 dages varsel bliver en række af sanktionerne nu genindført. De resterende lande i atomaftalen ønsker at blive i aftalen, men europæiske virksomheder der handler med Iran risikerer at blive straffet af USA.
Hvad går sanktionerne ud på?
Sanktionerne kommer også til at ramme virksomheder verden over, som handler med Iran og eksporterer deres varer til USA. Virksomheder, som driver forretning med Iran risikerer at blive retsforfulgt af den amerikanske stat og risikerer både bøde og fængselsstraf.
Selvom både Storbritannien, Frankrig og Tyskland har appelleret til den amerikanske regering om at fritage europæiske virksomheder fra sådanne sekundære sanktioner, står Trump-administrationen fast.
- USA er ikke i en position til at gøre undtagelser, med mindre det gælder meget særlige tilfælde og er et spørgsmål om national sikkerhed, lød det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.
Den 4. november træder endnu en bølge af amerikanske sanktioner i kraft. De er målrettet de iranske energi-, shipping- og forsikringssektorer samt Irans centralbank.