Kæmpegæld, lukkede banker, truende statsbankerot og et muligt exit fra euroen.
Det er de udfordringer, Grækenland i disse dage står over for. Torsdag aften sendte den græske Syriza-regering så sit seneste reformudspil til europæiske kollegaer.
Og både lørdag og søndag mødes EU-landenes spidser for at tage endelig stilling til det kriseramte middelhavslands fremtid.
Men hvad er der egentlig sket i de seneste 12 timer? Og hvad er køreplanen for de kommende døgn?
DR Nyheder klæder dig på til Grækenlands skæbneweekend:
Hvad er seneste nyt?
Den venstreorienterede græske regering sendte som bekendt torsdag aften sit længe ventede reformudspil af sted til EU og de internationale kreditorer, som har milliarder af kroner til gode hos Grækenland.
Det 13 sider lange og detaljerede udspil kom blot få timer før midnat, som eurogruppen – det vil sige de 19 EU-lande, der har indført euroen som møntfod – havde sat som endelig deadline.
De har nemlig krævet et nyt reformudspil fra det gældsplagede land, hvis de skal fortsætte forhandlingerne om at finde en løsning på middelhavslandets voldsomme og årelange gældskrise.
Den græske statskasse er nemlig gabende tom, og derfor har landet brug for at låne endnu flere penge for at betale gælden tilbage.
Alene i år skal Grækenland betale 139 milliarder kroner tilbage til blandt andre Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og en række private banker og pensionskasser rundt om i verden.
Men søndag stemte et overvældende flertal af de græske vælgere nej til de lånebetingelser, som EU, IMF og ECB tilbød for nye nødlån. Derfor er det bydende nødvendigt, at der kommer en ny låneaftale hurtigst muligt.
Og den endelige chance for at finde en løsning er ifølge EU-præsident Donald Tusk søndag, hvor alle EU’s stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles til endnu et krisemøde om Grækenland.
Hvad har den græske regering foreslået?
Der er flere dele i udspillet:
På den ene side lægger den græske regering op til store besparelser på statsbudgettet. Der skal blandt andet skæres i udgifterne til militæret, og derudover skal flere havne og lufthavne rundt om i landet privatiseres.
Derudover vil regeringen reformere pensionssystemet, øge selskabsskatterne og fjerne en række momsfordele, som de græske ferieøer har nydt godt af i årevis.
Det skal samlet set styrke den græske økonomi, lyder det fra regeringen.
På den anden side ønsker den græske regering at låne 53,5 milliarder euro – godt og vel 400 milliarder kroner – over de næste tre år. Hjælpepakken vil den græske regering bruge til at betale af på landets enorme gæld.
Derudover håber regeringen på, at den kan få lagt landets gæld om, så de kan få flere år til at betale den tilbage – og til nogle lavere og mere favorable renter.
Hvad siger de græske politikere til det?
Den første udfordring kommer i dag, fredag, hvor det græske parlament skal tage stilling til Syrizas udspil.
Det er nødvendigt, hvis de andre økonomi- og finansministre i eurozonen skal have tillid til, at der overhovedet er opbakning blandt de græske politikere til at omforme udspillets detaljer til konkret lovgivning bagefter.
Og det er ingen hemmelighed, at de andre eurolandes tillid til den græske regering kan ligge på et meget lille sted. Grækenland har tidligere lovet de andre EU-lande at gennemføre reformer, som der efterfølgende ikke var politisk opbakning til i hjemlandet.
I den græske regeringstop er man dog overbevist om, at udspillet nok skal møde opbakning fra de andre græske partier.
Men internt i partiet er der kritik af udspillet, som på nogle punkter er mere omfattende end det, som grækerne stemte nej til i sidste uge. Derudover har Syrizas støtteparti endnu ikke sagt god for det.
Ifølge DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg, er den klare forventning dog, at oppositionen vil bakke op om det. Om grækerne så efterfølgende skal til endnu en folkeafstemning om de nye lånebetingelser, er endnu umuligt at sige, lyder det fra DR's korrespondent.
Hvad siger EU-spidserne til udspillet?
Det har indtil videre været begrænset med reaktioner på det nye græske reformudspil.
Den franske præsident François Hollande har dog fredag formiddag udtalt, at han umiddelbart er positiv over de græske reformforsalg.
Han kalder dem ifølge Ritzau både ”seriøse og troværdige”, men understreger, at intet er afgjort endnu.
Eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, betegner ifølge nyhedsbureauet Reuters det græske reformforslag som ”en grundig tekst”.
Hvad sker der i weekenden?
Lige nu sidder regnedrengene i Bruxelles, hos IMF og ECB og regner som vanvittige på, om udspillet overhovedet hænger sammen – og om det er nok for at få Grækenland på ret køl igen.
Det er nemlig det nye udspil, der skal danne grundlag for forhandlingerne.
Og hvis ikke det hænger sammen, kan det blive noget nær umuligt at få en aftale på plads, når eurozonens finans- og økonomiministre lørdag skal mødes i Bruxelles og prøve at forhandle en aftale på plads med den græske regering.
Derfor bliver der efter alt at dømme bidt en del negle i både Grækenland, Bruxelles og de andre EU-hovedstæder lørdag aften og natten til søndag.
Ellers kan konsekvensen nemlig blive, at Grækenland ryger ud af eurozonen og derfor bliver nødt til at genindføre den gamle møntfod, drachmeren.
Det er det, alle EU-landenes stats- og regeringschefer – heriblandt Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) – i givet fald skal tage stilling til, når de mødes i Bruxelles søndag til krisetopmøde om Grækenlands fremtid.
Den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V), har udtalt, at Danmark er klar til at hjælpe grækerne med humanitær bistand, hvis landet bliver nødt til at forlade euroen.