Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, kan få lidt af et forklaringsproblem over for de græske vælgere, efter hans regering torsdag aften sendte et nyt reformudspil af sted til kreditorerne.
Sådan lyder vurderingen fra DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.
I udspillet lægger det kriseramte middelhavsland blandt andet op til at ændre pensionssystemet, så det blive sværere for grækerne at gå på efterløn, skære i udgifterne til militæret, samt hæve skatterne og momsen for blandt andet hotellerne og restauranterne på de græske øer.
Samlet set lægger regeringen op til udgiftsbesparelser, der svarer til en procent af bruttonationalproduktet i 2016.
Og det er på flere punkter mere omfattende end den gældsplan, som både den græske regering selv og et overvældende flertal af vælgerne i sidste uge afviste, siger Ole Ryborg.
- Det kan godt ligne lidt af et politisk selvmord, det Alexis Tsipras er ude i. Det bliver lidt svært for ham at forklare, at regeringen nu kommer med besparelsesforslag, som er endnu mere vidtgående end dem, man afviste inden folkeafstemningen, siger DR’s EU-korrespondent.
Intern kritik af udspillet
Den græske regering har dog vedlagt en låneansøgning på 53,5 milliarder euro – godt og vel 400 milliarder kroner – til det nye reformudspil. De milliarder vil landet bruge til at betale tilbage på sin enorme gæld.
- Grækenland har dog bedt om en gældsomlægning, så landet kan få længere tid til at betale gælden tilbage. Derudover vil den græske regering formentlig også bede om at få lavere renter. Det kan være med til at gøre den græske økonomi holdbar på længere sigt, og det skal være med til at sælge forslaget, siger Ole Ryborg.
Det græske parlament skal i dag stemme om det nye reformudspil. Og i Alexis Tsipras’ eget parti, det venstreorienterede Syriza, er der optimisme inden dagens afstemning.
Men ifølge Ole Ryborg har udspillet allerede mødt kritik internt i partiet.
- Derudover har Syrizas støtteparti heller ikke skrevet under på udspillet. Til gengæld bakker oppositionen op om det, så det burde være muligt at få det gennemført i det græske parlament, siger Ole Ryborg.
Lav troværdighed i Bruxelles
Det græske reformudspil kom efter flere dages ventetid, og nu skal EU-Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) regne på, om udspillet er nok til at få vendt den negative situation i Grækenland.
Hvis de vender tommelfingeren nedad, kan Grækenland ikke fortsætte forhandlingerne om et græsk låneprogram.
I morgen, lørdag, skal de andre finansministre i eurozonen så diskutere udspillet på et topmøde i Bruxelles. Og søndag skal alle stats- og regeringscheferne i EU - heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - tage stilling til det.
Men tilliden til det kriseramte land er langt fra høj i den belgiske hovedstad.
- Der er nogle forskellige elementer i udspillet, som er nye og som skal bidrage til at give forslaget højere troværdighed. Den græske regering foreslår blandt andet at oprette en politisk uafhængig skatteopkrævningsenhed, siger Ole Ryborg og fortsætter:
- Derudover kommer der en plan for, hvordan man kan kontrollere finansieringen af de politiske partier. Det er et af de områder, hvor det er velkendt, at der har været en hel del måder at bruge de offentlige kasser til at finansiere de græske partier, siger DR’s EU-korrespondent.