Grækenland har søgt om nyt lån

Landet lover nye reformer, hvis det kan få endnu et lån i tre år.

Tidligt mandag åbner de græske banker igen, og borgerne må også stadig kun hæve 450 kroner om dagen. (Foto: © AP, AP Graphics)

Landet lover nye reformer, hvis det kan få endnu et lån i tre år.Onsdag lovede Grækenland, at regeringen i det krise-ramte land vil indføre reformer for pension og skat allerede i næste uge til gengæld for et tre-årigt lån.

Lånet skal hjælpe landet ud af dets økonomiske krise, står der i et brev fra Grækenland til den europæiske krisefond (ESM) ifølge avisen The Wall Street Journal.

Ansøgningen behandles i weekenden

Lørdag skal finansministrene i de 19 eurolande diskutere og behandle Grækenlands ansøgning.

Søndag er der EU-topmøde i Bruxelles, hvor alle 28 EU-lande igen skal diskutere den græske krise.

Tidligst mandag åbner de græske banker igen, og borgerne må stadig kun hæve 450 kroner om dagen. Dog kan pensionisterne hæve det dobbelte.

/ritzau/