Frankrig er "et ret korrupt samfund", og derfor er det ikke unormalt, at franske toppolitikere bliver viklet ind i skandalesager om misbrug af offentlige midler.
Det fortæller Henrik Prebensen, der er seniorforsker i fransk ved Københavns Universitet.
Men for franskmændene er der ifølge Henrik Prebensen stor forskel på, om politikerne selv nyder godt af det, eller om de gør det for partiets skyld. Derfor kan sagen om den republikanske præsidentkandidat, François Fillon, der er blevet afsløret i at have haft både sin kone og sine to børn på lønningslisten, få store konsekvenser for det kommende præsidentvalg.
- Alle franskmændene forventer, at offentlige personer ikke har helt rent mel i posen. Selvom folk er imod det, trækker de fleste bare på skuldrene af det: Sådan er det bare. François Fillon har dog prøvet at fremstille sig selv som en meget hæderlig person, der aldrig har snydt eller har haft affærer. Men med de seneste dages afsløringer er der mange, som nu føler, at han er ligesom alle de andre, der har snablen lidt for langt nede i den offentlige kasse, siger Henrik Prebensen og fortsætter:
- Derfor står François Fillon lige nu i en håbløs situation, og jeg har svært ved at se, hvordan han kan slippe ud af den.
Føler sig forrådt
Sagen startede i sidste uge, efter at den franske avis Le Canard Enchaîné kunne afsløre, at den republikanske præsidentkandidat igennem en årrække havde sin kone, Penelope Fillon, på lønningslisten som politisk assistent.
Penelope Fillon havde ellers altid sagt, at hun bare var husmor, og at hun ikke blandede sig i mandens politiske arbejde.
Men efterfølgende hævdede François Fillon, at konen havde arbejdet for ham med at skrive eksempelvis taler og tage imod henvendelser fra folk, og det fik i denne uge det franske antikorruptionspoliti til at gå ind i sagen.
I dag kan avisen så afsløre, at Penelope Fillon har modtaget i alt syv millioner kroner i løn, og man mistænker hende for ikke at have lavet noget reelt politisk arbejde for pengene. Derudover har hans to sønner modtaget mere end en halv million kroner for at have arbejdet for ham, mens han var senator i henholdsvis 2005 og 2007.
For egen vindings skyld
Lige nu er politiet i gang med at undersøge sagen, og ifølge Henrik Prebensen er det uvist, hvor den ender.
Men mange franskmænd føler, at François Fillon har løjet over for dem, og det vil komme til at ramme præsidentkandidaten, som ellers har ligget lunt i meningsmålingerne, hårdt, vurderer Henrik Prebensen.
- Franskmændene kan ellers godt tilgive politikeres misbrug af offentlige midler, hvis de har gjort det i partiets tjeneste, siger han og peger på Alain Juppé, som François Fillon sidste år kæmpede med om at blive Republikanernes præsidentkandidat.
- Han fik blandt andet et års betinget fængsel for at have misbrugt offentlige midler til at hjælpe den tidligere præsident Jacques Chirac. Men det har franskmændene tilgivet ham for, for han satsede alt for sit parti, og han tog skraldet for præsidenten. Men det virker som om, at François Fillon har gjort det for egen vindings skyld, siger Henrik Prebensen.
Godt for Le Pen
Det franske præsidentvalg foregår af to omgange i henholdsvis april og maj. I den første runde kan alle partier stille op med en kandidat. Men det er kun de to kandidater, der får flest stemmer, som går videre til den anden og sidste runde.
Meget tyder for tiden på, at lederen af det højrenationale parti Front National, Marine Le Pen, vil gå sikkert videre til anden runde – også selvom hun selv er under beskydning for at have misbrugt EU-midler til at betale en nær veninde for at lave arbejde for partiet, som intet havde med EU at gøre.
Men om François Fillon også går videre til anden runde - hvis han stadig er partiets præsidentkandidat til den tid - er nu uvist, siger Henrik Prebensen.
- Man har hidtil antaget, at han ville gå videre, fordi venstrefløjen er så splittet. Men det er ikke sikkert længere, og centrumvenstre-kandidaten Emmanuel Macron, som ikke stiller op for noget bestemt parti, kan godt gå hen og vinde en plads i anden omgang. Mange anser ham for at være ren, fordi han ikke er en klassisk politiker. Men det er meget, meget usikkert for øjeblikket, siger han.
Nyt syn på korruption
Henrik Prebensen tror dog, at de seneste skandaler kan få franskmændene til at ændre deres syn på politisk korruption som noget ret normalt og i grunden banalt.
- Mange franskmænd ser med misundelse på de protestantiske lande som Danmark, hvor korruptionen er lavere. Valgkampen har igen sat fokus på det, og jeg tror, at man i den næste parlamentssamling vil vedtage nogle nye antikorruptionslove, siger han og fortsætter:
- Jo mere jura, der er bag, des mere bevidste bliver folk om, at det er utilstedeligt, og at politikere bør følge samme normer som andre mennesker.