EU har store ambitioner for fremtiden, og derfor er det nødvendigt, at medlemslandene spytter flere penge i fælleskassen, nu hvor Storbritannien er på vej ud af samarbejdet.
Sådan lød det hvert fald fra EU-Kommissionens formand, Jean Claude-Juncker, da han for kort tid siden skulle redegøre for kommissions udspil til det kommende EU-budget.
Men spørger man den danske finansminister, Kristian Jensen (V), kan de ambitioner sagtens udleves inden for de nuværende budgetrammer.
- Det er helt forkert, at man vil øge budgettet, selvom antallet af medlemslande falder fra 28 til 27. Vi betaler i forvejen nok ind til systemet, og vi mener, at der skal være plads til, at landene selv kan prioritere noget mere, siger han.
- Derfor vil vi kæmpe rigtig hårdt for at få nedbragt regningen og gøre budgettet mere effektivt og målrettet.
Samme prioriteter som regeringen
Det kommende EU-budget træder i kraft i 2021 og skal løbe frem til 2027.
Står det til Kommissionen, skal landenes indbetalinger til fælleskassen stige fra de nuværende 1,0 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst til 1,114 procent.
Det vil helt konkret betyde, at det kommende EU-budget vil være på mere end 9.528 milliarder kroner.
Regeringen går efter, at medlemslandene fortsat kun skal indbetale 1,0 procent af bruttonationalindkomsten.
Og finansministeren understreger, at dagens udspil blot ”er første skridt på et maratonagtigt forløb”, og at det først er i sommeren 2020, at landene når målstregen.
Han påpeger samtidig, at han er positiv over mange af de ting, som Kommissionen ønsker at prioritere.
Den vil blandt andet bruge flere penge på EU’s fælles grænsekontrol, på forskningsindsatsen, på at begrænse migrationen og på energi- og klimaindsatsen.
- Det er nogle af de ting, vi selv har ønsket, siger han.
Midler kan frigøres
Men ifølge Kristian Jensen kan man inden for det nuværende budget frigøre midler, som kan bruges på netop de ting.
Udover at skære i landbrugsstøtten, som Kommissionen selv lægger op til, ønsker finansministeren også at tage et opgør med samhørigheds- og strukturfondene, så de ikke fortsætter med at vokse.
Det er de fonde, som blandt andet yder økonomiske støtte til innovation, iværksætteri, uddannelse samt miljø- og transportprojekter rundt om i medlemslandene.
- Jeg synes, det er mærkeligt, at vi har strukturfondsmidler, som vi betaler ned til EU, og som de bagefter kan betale op til Danmark igen. Det ville da være mere rimeligt, hvis vi bare klarede det internt i Danmark, siger han.
'Vi er forberedt'
Ser man rundt i Europa, er Danmark ikke det eneste land, som er imod et øget budget. Hverken Sverige, Holland eller Østrig går ind for, at medlemslandenes bidrag skal stige fra det nuværende niveau.
Omvendt ønsker en gruppe lande med Tyskland og Frankrig i spidsen, at hullet efter Storbritannien skal fyldes op med øgede bidrag fra de resterende medlemsstater.
Og Kristian Jensen erkender da også, at det ikke bliver nogen nem kamp.
Det skyldes ikke mindst, at Storbritannien, som indtil nu har været en af Danmarks tætte allierede i EU-systemet, ikke længere skal sidde med ved forhandlingsbordet.
- Det er klart, at det er et dobbelttab, at Storbritannien forlader EU. Vi mister både en bidragsyder og en allieret i forhold til et så stramt budget som muligt. Men der er også andre lande, der snakker om, hvordan vi skal bruge de penge, det er, understreger han.
- Vi har ikke tænkt os at stille os i noget hjørne. Og vi har tidligere taget kampen, så det er noget, vi er forberedt på.
Det er ikke kun i regeringen, at udspillet bliver mødt med panderynker og nedadvendte tommelfingre.
Farvel til rabat
Hos Socialdemokraterne mener Jeppe Kofod, der er gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, at Jean Claude Juncker skal tage "en tørn mere ved kuglerammen" frem for at bede Danmark om flere penge.
En lignende kritik kommer fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.
- Det er et meget negativt budgetforslag, der er kommet i dag. Dels vil EU øge budgettet, selvom man samtidig kræver budgettilbageholdenhed fra medlemslandenes side - og dels vil man fjerne de rabatordninger, som Danmark har haft gavn af, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth med henvisning til den milliardrabat, som Danmark fik forhandlet ind i det nuværende budget.
Står det til EU, skal alle rabatordninger til medlemslandene udfases over fem år.
Men det spørgsmål vil finansministeren først tage stilling til, når han ved, hvor stort det samlede budget bliver.
- Det har været vigtigt for mig at holde principielt fast i, at hvis de andre lande skal fortsætte med deres rabatter, så skal Danmark også, understreger Kristian Jensen.