Nu kan det store slagsmål om EU's fremtidige budget begynde.
EU-Kommissionen har fremlagt sit forslag til budget for perioden 2021 til 2027 - det første budget, efter Storbritannien har forladt EU.
Ifølge Kommissionen må EU´s budget maksimalt udgøre 1,114 procent af de til den tid 27 medlemslandes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Det vil betyde, at EU-budgettet de næste 7 år vil råde over 9.528 milliarder kroner.
I dag udgør EU's budget 1 procent af den samlede BNI, og med stigningen signalerer EU-Kommissionen, at medlemslandene skal betale mere til EU-kassen efter Brexit.
Når Storbritannien ikke længere er medlem af EU, opstår der et årligt hul i unionens indtægter på omkring 100 milliarder kroner om året.
Hullet har skabt en principiel diskussion om det fremtidige budget mellem medlemslandene.
En gruppe lande med Tyskland og Frankrig i spidsen ønsker, at hullet skal fyldes op af øgede bidrag fra de resterende medlemmer, mens Danmark, Sverige, Holland og Østrig kæmper for, at bidragene ikke skal stige fra nutidens niveau.
Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for kort tid siden skrevet på Twitter, at budgetforslaget ikke matcher virkeligheden.
- EU-Kommissionen har lige præsenteret et EU-budget på størrelse af 28 medlemslande. Men vi er kun 27 medlemslande til at finansiere det. Et mindre EU bør betyde et mindre budget, skriver statsministeren på det sociale medie.
Af med rabat
Og det er langtfra det eneste punkt i budgetforslaget, som ventes at vække heftig debat i EU-kredsen.
Som noget nyt lægger EU-Kommissionen for eksempel op til, at udbetalingen af EU-støtte skal kunne bremses, hvis et medlemsland forbryder sig mod EU's principper og værdier.
Forslaget er en direkte følge af striden mellem EU på den ene side samt Polen og Ungarn på den anden. De to lande har allerede protesteret kraftigt over tiltaget.
Polens nationalkonservative regering har blandt andet fået hård kritik af EU for at gøre indgreb i domstolenes uafhængighed, mens Bruxelles har anklaget Ungarns højreregering for at undertrykke oppositionen i landet.
Desuden foreslår EU-Kommissionen, at Danmark og andre landes rabatter på EU-budgettet skal udfases over en periode på fem år.
- Storbritanniens udtræden af EU er en lejlighed til at tage hånd om det komplicerede system med rabatter og endda rabatter på rabatter, hedder det i EU-udspillet, skriver Ritzau.
Ud over Storbritannien får Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark i dag rabatter på deres indbetalinger til EU-budgettet.
Danmark har dog samlet set betalt mere til finansiering af andre EU-landes rabatter, end værdien af den danske rabat udgør.