Da EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, tidligere i år sagde, at EU-medlemskabet koster borgerne i Europa mindre end en kop kaffe om dagen, fik de en idé på internetmagasinet Politico.
De satte et par reportere til at grave i tallene bag EU´s budget, og så gik de i gang med at finde ud af, hvad en kop cappuccino koster hos kaffekæden Starbucks i de forskellige EU-lande.
Arbejdet førte til det såkaldte Cappuccino-indeks.
Indekset viser, at EU-medlemskabet koster danskerne 8,50 kroner om dagen. Hvis danskernes daglige EU-bidrag blev omregnet til, hvad det så koster at købe en kop cappuccino i Danmark, ja, så betød det ifølge Politico, at danskernes daglige bidrag til EU-kassen svarer til 26 procent af, hvad det koster at købe en cappuccino.
Alt er relativt
Nu er tal taknemmelige, og hvis der er noget, EU´s medlemslande er eksperter i, så er det at udarbejde statistikker, som viser, at lige præcis deres land betaler uforholdsmæssigt meget til EU-kassen.
Så i stedet for kaffe-statistikker foretrækker Finansministeriet normalt andre udregninger, som viser, at danskerne betaler uforholdsmæssigt meget til EU-kassen i forhold til, hvor meget der kommer tilbage til Danmark fra Bruxelles i form af støtte til for eksempel landbrug eller forskning.
Da EU-landene sidst forhandlede en stor og langsigtet budget-aftale på plads, var størrelsen af Danmarks såkaldte netto-bidrag helt afgørende for, at det dengang lykkedes daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt at få de øvrige EU-lande til at acceptere, at Danmark fik en årlig rabat på det danske bidrag til EU-kassen på en milliard kroner.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Et hul til 100 milliarder
Hvis man ser på EU-budgettet i dag, betaler Danmark omkring 20 milliarder kroner om året til EU-kassen, og omkring 12 milliarder kroner vender tilbage til Danmark igen – blandt andet i form af støtten til de danske landmænd.
Uanset hvordan man vender og drejer tallene, så er der ikke den store tvivl hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige medlemmer af den danske regering: Danmark ønsker ikke umiddelbart at skulle betale mere til EU-kassen fremover.
Men det er et synspunkt, Danmark står rimeligt alene med.
Når Storbritannien forlader EU, efterlader briterne et enormt hul i EU´s budget. Hvis EU-landene efter Brexit ønsker at bruge lige så mange penge til EU-gøremål som i dag, så vil der være et hul i budgettet på omkring 100 milliarder kroner, som nogen skal fylde.
Og det store budget-hul efter Storbritannien er ikke det eneste element, som gør, at Europa-Kommissionen snart ventes at præsentere et forslag om, at EU´s budget skal vokse fremover.
Der er nemlig – efter Kommissionens opfattelse – brug for flere penge, for at EU skal kunne udføre nye opgaver, som er dukket op. En af dem er for eksempel kontrollen ved EU´s ydre grænse, hvor EU-landene alle er enige om, at der er behov for at gøre mere for at kontrollere den eksterne grænse.
EU er delt i tre
Når EU-landene i dag drøfter EU´s fremtidige budget, så er landene groft sagt opdelt i tre grupper.
Der er de lande, som ønsker, at der ikke skal skæres i EU´s udgifter. De ønsker i stedet, at medlemslandene bare skal betale mere ind til EU-kassen for at dække hullet efter Storbritannien. Det gælder typisk de lande, som i dag modtager langt mere fra EU-kassen, end de indbetaler. Det er typisk lande som Polen, Ungarn og Bulgarien.
På den modsatte fløj står lande, som mener, at hullet efter Storbritannien skal findes ved at gennemføre besparelser. Og hvis EU vil bruge penge på nye områder som for eksempel grænsekontrol, så skal de penge findes gennem omprioriteringer. Den gruppe består af fire lande – Danmark, Holland, Sverige og Østrig. De er ikke mange – men lige nu virker de meget stålsatte på, at de ikke vil betale mere.
Og så er der endelig en gruppe af lande med Tyskland i spidsen, som er indstillet på at betale mere til EU-kassen – men som ikke ønsker at dække hele hullet efter Storbritannien. Det er gruppen af lande, som både vil betale mere, men som også kræver reformer og besparelser på nogle dele af EU-budgettet.
Langt til mål
Fredagens EU-topmøde bliver kun startskuddet på, hvad der ventes at blive en maratonlang forhandling om EU´s fremtidige budget.
Den nuværende EU-budgetaftale løber helt frem til udgangen af 2020. Og frem til det tidspunkt har Storbritannien lovet at blive ved med at betale til EU-kassen – også selv om briterne forlader EU-samarbejdet allerede ved udgangen af marts næste år.
Så de kommende budgetforhandlinger handler først og fremmest om, hvad EU skal bruge penge på fra 2021 – og hvor pengene skal komme fra.
Lagt op til slagsmål
Forhandlingerne begynder først for alvor, når Europa-Kommissionen i starten af maj præsenterer et formelt forslag. Og først når forslaget er kendt, vil det for alvor være muligt at begynde at regne på, hvor stor en del af en kop cappuccino, danskerne i fremtiden skal betale om dagen for det danske EU-medlemskab.
For eksempel har Europa-Kommissionen leget med tanken om, at der burde indføres en EU-skat på plastikflasker. Hvis der kom sådan en EU-skat – sådan at EU øger sine egne indtægter – så ville medlemslandenes statskasser skulle betale mindre til EU-kassen. Men man skal ikke have været mange minutter i Bruxelles for at vide, at tanken om en EU-skat ikke er en, som vinder stor opbakning blandt mange medlemslande.
Hvis alt går vel, håber EU´s medlemslande, at de vil være i stand til at lave en ny aftale om EU's fremtidige indtægter og udgifter inden udgangen af næste år. Men tidsplanen er stram, og når kassen er så tom, som den er efter Storbritanniens EU-exit, så er der lagt op til nogle dramatiske penge-slagsmål i EU i de kommende måneder.