Ser man på økonomien, så går det egentlig bedre i EU, end det har gjort i mange år.
Der er økonomisk vækst, hjulene ruller og arbejdsløsheden falder. Så der burde egentlig være brede smil hos EU´s finansministre og glæde hos stats- og regeringscheferne. Men det er der ikke. For politik er meget andet og mere end bare økonomi.
EU-samarbejdet er presset på områder, som gør ondt politisk. Mod syd er EU under pres fra flygtningestrømme og frem for alt fra illegal immigration. Og mod øst er EU under pres fra et stadig mere aggressivt Rusland, som militært har annekteret en del af et af EU´s nabolande - og et Rusland, som ikke står tilbage for at blande sig i europæisk politik på måder, som Europas politiske ledere ikke bryder sig om.
Og som om presset fra syd og øst ikke var nok, så er EU-samarbejdet presset af betydelig uro i det, der kunne kaldes egne rækker. Internt i EU har stormagten Storbritannien meddelt, at landet forlader EU-samarbejdet. Og udenfor har EU´s nærmest allierede gennem de seneste årtier, USA, sat spørgsmålstegn ved det transatlantiske samarbejde på områder som frihandel, klima og sågar forsvar.
I en tid hvor forandringens vinde blæser så kraftigt for EU-samarbejdet, så skal Europas ledere i de kommende måneder gøre op med sig selv og hinanden, hvilken type EU-samarbejde de ønsker fremover.
Det gælder både internt i Unionen, hvor EU-landene skal bestemme sig for, hvordan det interne samarbejde mellem medlemslandene skal udvikle sig. Og eksternt, hvor Europas ledere skal gøre op med sig selv, om EU skal spille en langt større rolle globalt i vidt forskellige spørgsmål som kampen mod klimaforandringer, udviklingspolitik i Afrika og forsvaret af Europa i forhold til ydre trusler, lige fra Rusland til terror.
Diskussion om penge
For EU-ledere som kansler Merkel, præsident Macron og statsminister Lars Løkke Rasmussen er det ikke svært at blive enige om en række ambitiøse målsætninger for fremtidens europæiske samarbejde.
Men fra i dag så ændres diskussionen om Europas fremtid sig fra at være en diskussion om ord til at være en diskussion om penge. Og først når den diskussion for alvor går i gang, vil det være muligt at se, om EU´s ledere også er parate til at sætte handling bag de seneste mange måneders pæne ord om betydningen af det europæiske samarbejde i en ny verdensorden.
I dag præsenterer Europa-Kommissionen sit udspil til de økonomiske rammebetingelser for EU-samarbejdet de kommende år.
Hvordan skal EU´s budget se ud efter Storbritannien har sagt farvel til EU-samarbejdet?
Hvad skal der bruges penge på og hvor skal pengene komme fra?
Flygtninge og forsvar
Der findes ikke noget EU-land, hvor spørgsmålet om flygtninge og illegal immigration ikke står højt på den politiske dagsorden, og derfor er der næppe nogen tvivl om, at et kommende EU-budget vil indeholde forslag om, at der skal bruges langt flere penge på kontrol ved EU´s ydre grænser. Og der er også planer om at justere i EU´s omfattende regionalstøtte, sådan at regioner, som har taget imod mange flygtninge, fremover vil have lettere adgang til at søge om penge fra EU-kassen til forskellige projekter.
EU-lederne ventes også at være enige om, at der skal bruges flere penge på at udvikle det europæiske forsvarssamarbejde fremover. EU-landene – dog ikke Danmark på grund af det danske forbehold – har udviklet en strategi for et øget forsvarssamarbejde. Det berører en række områder lige fra fælles udvikling af droner til samarbejde om forsvarsforskning, og specielt Ruslands ageren og Trumps tøvende opbakning til NATO-samarbejdet gør, at EU-landene er parate til at bruge flere penge på et område som forsvar.
Det store spørgsmål - og det som afgør hvor store EU´s fremtidsambitioner egentlig bliver - er, hvor mange penge EU-landene er villige til at bruge på at gennemføre de nye ambitioner.
For udgangspunktet for det fremtidige EU-budget er ikke præget af den økonomiske fremgang, Europa står i for øjeblikket. For med Storbritannien på vej ud af EU, så opstår der fra januar 2021 et betydeligt hul i EU´s budget.
EU´s budget udgør i dag lige knap 1 procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst. Det betyder, at der for øjeblikket kommer omkring 1.100 milliarder kroner ind i EU-kassen hvert år. Når den økonomiske vækst i EU vokser, så betaler landene som udgangspunkt flere penge til EU-kassen, så egentlig ser det ud til, at indbetalingerne til EU-kassen vil vokse, når der er større økonomisk vækst i EU-landene.
Men i dag er det sådan, at Storbritannien betaler væsentligt mere til EU-kassen, end der udbetales fra EU-budgettet til britiske landmænd, britiske regioner, britiske forskere og så videre. Storbritannien er netto-bidragsyder til EU-kassen, og Brexit efterlader de resterende 27 EU-lande med et hul på omkring 100 milliarder kroner.
De økonomiske fordele og ulemper ved EU-medlemskab kan selvsagt opstilles på mange måder. Ser man snævert på, hvor meget for eksempel Danmark betaler ind til EU-kassen i forhold til, hvor mange penge som kommer tilbage til Danmark igen i form af EU-støtte, så er EU-medlemskabet en underskudsforretning.
Men gennem årene er der lavet mange andre økonomiske analyser, som vurderer fordele og ulemper ved EU-medlemskabet ud fra andre kriterier end, hvad der kommer ind og ud af EU-kassen for det enkelte land.
Et af de steder, hvor andre fordele og ulemper ved EU-medlemskabet har været undersøgt intenst, er i Storbritannien op til den britiske folkeafstemning om EU-medlemskab.
Finansministeriet i London har for eksempel lavet en undersøgelse, som viser, at handel med varer er 73 procent højere mellem EU-landene end mellem lande, som bare handler med hinanden via en almindelig frihandelsaftale. Finansministeriet konstaterer derfor, at medlemskabet af det indre marked har meget stor økonomisk betydning for en handelsnation som Storbritannien.
Confederation of British Industries – det britiske svar på Dansk Industri – har i en beregning vurderet de økonomiske fordele ved deltagelse i det indre marked til at have en værdi af 25.000 kroner pr. husholdning.
Besparelser eller øget indbetaling
EU-landene står altså i en situation, hvor der er bred opbakning til at EU skal bruge penge på nye ambitioner som eksempelvis øget kontrol ved de ydre grænser og et udbygget forsvarssamarbejdet. Men samtidig er der udsigt til, at der fremover kommer færre penge i EU-kassen end tidligere.
Det efterlader EU-lederne overfor et stort principielt slagsmål. Skal pengene til at betale for de nye ambitioner og projekter findes ved, at der spares andre steder på EU-budgettet? Det mener lande som Danmark, Holland, Sverige og Østrig.
Eller skal EU´s medlemslande fremover indbetale flere penge til EU-budgettet for at dække hullet efter Storbritannien og finansiere nye EU-politikker. Det mener en række lande, og markante medlemslande som Tyskland og Frankrig har allerede erklæret, at de er parate til at betale mere til EU-kassen end de gør i dag.
Øst mod Vest
I sidste ende ligner det kommende politiske slagsmål om pengene i EU i høj grad et slagsmål mellem øst og vest. I dagens EU er det landene i vest, som betaler mere til EU-budgettet, end de får tilbage fra EU-kassen i form af støtte til landmænd, regionale udviklingsprojekter, forskning, og hvad der ellers finansieres af penge fra den fælles EU-kasse. Mens landene i Central- og Østeuropa er de store nettomodtagere af penge fra EU-kassen.
I et land som Ungarn kommer næsten fire procent af landets BNP fra EU-kassen. EU-medlemskabet er med andre ord helt afgørende for den økonomiske vækst i et land som Ungarn. Ungarn betaler mindre end en milliard euro til EU-kassen hvert år, men landet får mere end seks milliarder euro tilbage fra EU-kassen i form af støtte til projekter i Ungarn.
Polen er et andet land hvor EU-medlemskabet er en meget stor plusforretning.
Hvis nye projekter på EU-budgettet som grænsekontrol, hjælp til håndtering af flygtninge og forsvarssamarbejde skal finansieres gennem besparelser andre steder på EU´s budget, så vil det være naturligt at blikket rettes mod de mange projekter i Central- og Østeuropa, som i dag får støtte fra EU-kassen.
Specielt Polen og Ungarn er ofte på kant med Bruxelles, og både Europa-Kommissionen og en række EU-lande – med Frankrig i spidsen – ville gerne kunne skære i støtten til lande, som gennemfører love, der kan være en trussel både mod retssikkerheden og mediefriheden.
Et andet oplagt sted at skære er i støtten til de europæiske landmænd. Også her leges der med tanken om nedskæringer. I dag er det sådan, at 20 procent af de største landbrug i EU får hele 80 procent af landbrugsstøtten. Så en oplagt nedskæringsmulighed, som drøftes, er at skære i støtten til de største landmænd.
Men det vil ikke nødvendigvis være et spareforslag, som falder i det ellers spareivrige Danmarks smag. Det er nemlig sådan, at 70 procent af alle de penge, som kommer tilbage til Danmark fra EU-kassen i Bruxelles er støtte til danske landmænd. Og da dansk landbrug gennem årtier har konsolideret sig mere og mere, så er der i dag en del meget store landbrug i Danmark – og de ville blive ramt på støtten ved et sådant forslag.
EU-rabatterne
Listen over budgetmæssige udfordringer kunne fortsættes væsentligt længere. Blandt andet er der hele spørgsmålet om, hvovidt lande som Danmark, Sverige, Holland, Østrig og Tyskland fortsat skal have forskellige typer af rabatordninger på deres indbetalinger til EU-kassen, når rabatlandet Storbritannien nu forlader EU? Eller om tiden er inde til at gøre op med alle rabatter.
Slagsmålet om EU´s fremtidige budget indledes, når EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker i eftermiddag tager ordet på talerstolen i Europa-Parlamentet og præsenterer Europa-Kommissionens bud på et fremtidigt budget. I offentligheden vil meget af debatten komme til at handle om tale og der vil – som altid – være ekstremt meget fokus på, hvor meget hver enkelt land skal betale til EU-kassen, og hvor meget landet får tilbage fra kassen i form af støtte.
Men bag de mange tal og den naturlige og logiske kamp for enhver europæisk leder for at få så meget så muligt – og slippe så billigt som muligt - så vil det færdige resultat af budgetforhandlingerne også ende med at vise bundlinjen på et europæisk regnskab. For indretningen af det fremtidige EU-budget vil mere end tusindvis af ord og politiske erklæringer vise, hvordan EU-landene ser EU som aktør både internt og eksternt i fremtiden - i en verden, hvor Europa er under pres fra Putin, Trump, migrationsstrømme og meget andet.
Det kommer til at handle om tal. Men det handler i høj grad også om politik.