Europas natur og biodiversitet er under et stort pres i disse år.
Derfor er der brug for at gøre meget mere for at forbedre vandløbene, skovene, havbundene og andre naturområder rundtom i EU.
Det er meldingen fra EU-landene, som i aftes blev enige om en naturgenopretningslov, der blandt andet sikrer, at landene genopretter henholdsvis 20 procent af deres landarealer og 20 procent af deres havområder, inden dette årti er omme.
Samtidig skal alle økosystemer, der har behov for det, være genoprettet inden 2050.
- Europa forpligter sig på ikke blot at bevare og beskytte naturen, men også at genoprette den, siger Teresa Ribera Rodríguez, der er Spaniens minister for økologisk omstilling, og som har forhandlet på vegne af medlemslandenes regeringer, til nyhedsbureauet Reuters.
Udover det overordnede genopretningsmål, som bliver bindende for alle medlemslandene, skal de også lave planer for, hvordan de inden 2030 vil genoprette mindst 30 procent af de naturtyper, som i dag er i ringe stand.
En undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur har nemlig vist, at godt 80 procent af de europæiske naturtyper, heriblandt tørveområder, store græsarealer samt klitter, er i ringe stand.
I 2040 skal 60 procent af de udsatte naturtyper være genoprettet, mens de i 2050 skal gælde for 90 procent af dem.
SF: Et syret forløb
Der er tale om en foreløbig aftale, som endnu mangler at blive endeligt godkendt af både Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer.
Den danske miljøminister, Magnus Henicke (S), skriver på det sociale medie X, at han først skal have "læst aftalen grundigt igennem", før han kan tage endelig stilling til den, men at "Danmark fortsat støtter op om en styrket indsats for mere og bedre natur i EU."
- Biodiversiteten og naturen er under massivt pres herhjemme og i resten af Europa, og der er behov for, at vi laver en samlet indsats for biodiversiteten, skriver han.
Hos SF er europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen glad for, at der nu er landet en foreløbig aftale, for naturgenopretningsloven har bestemt ikke haft noget nemt liv.
Den har nemlig været genstand for en heftig værdipolitisk armlægning blandt EU-politikerne, og den er af mange blevet et symbol på den afmatning over for EU's grønne kurs, som man i den seneste tid har set på især højrefløjen.
Det gælder ikke mindst i den store kristenkonservative EPP-gruppe, hvor flere har frygtet, at loven ville føre til nye, unødige byrder for landbruget og derved koste arbejdspladser.
- Det har været et meget syret forløb, så på den måde er det enormt positivt, at der nu er landet en foreløbig aftale. Og det er en sejr til de kræfter, der stadigvæk gerne vil naturen og klimaet, siger Kira Marie Peter-Hansen.
V: Alle skal kunne følge med
Når det er sagt, mener SF'eren dog ikke, at loven er ambitiøs nok.
- Det er ikke en aftale, der kommer til at gøre det, der er nødvendigt. Så skulle man blandt andet have sat nogle højere mål for, hvornår og hvor meget man skal genoprette naturen, siger hun.
Erik Poulsen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, er også tilfreds med, at der nu er landet en foreløbig aftale. Da parlamentarikerne i sommer skulle lægge sig fast på deres forhandlingsmandat, var han ellers at finde på den kritiske fløj.
Men det var ifølge Erik Poulsen fordi, Europa-Kommissionens oprindelige udspil var "ret ekstremt og splittede både medlemslandene og Europa-Parlamentet meget mere, end det var nødvendigt."
- Jeg har hele tiden ment, at der var behov for en naturgenopretningslov. Den skulle bare laves rigtigt, og der har vi været med til at rykke den i en retning, som flere kan se sig selv i, siger han.
- Vi skal ikke sætte den grønne omstilling i stå, men vi skal sørge for at have befolkningen med og gøre det i et realistisk tempo - og hvor man ikke gør alt muligt på én gang. Derfor er det godt, at vi hele tiden stopper og spørger os selv om, hvor hårdt og hvor stærkt vi skal klø på.
DN: En vigtig, vigtig håndskrækning
Spørgsmålet er dog, om det foreløbige aftale også når hele vejen igennem Europa-Parlamentet, når alle europaparlamentarikerne på et tidspunkt skal stemme om den.
Da de i juli skulle stemme om deres forhandlingsmandat, var det tæt på at falde, og ifølge Kira Marie Peter-Hansen skal man "nok forvente at få store debatter om det igen".
- Naturgenopretningsloven vidner om, at det store grønne flertal, vi havde efter europaparlamentsvalget i 2019, forsvinder mere og mere, som dagene går, siger hun.
Erik Poulsen tror, at den nok skal ryge igennem.
- Hvis ikke, går der flere år, før der kommer en ny aftale, og det vil være skidt for naturen, siger han.
Enhedslistens europaparlamentariker, Nikolaj Villumsen, kalder aftalen for "godt nyt for naturen", og han regner selv med at stemme for kompromisset.
Hos Danmarks Naturfredningsforening håber præsident Maria Reumert Gjerding, at loven bliver vedtaget. For som hun ser det, er de overordnede genopretningsmål "en vigtig, vigtig håndsrækning til den danske natur."
- Det ser ud som om, at man har afværget den udvanding, som blandt andet landbruget har forsøgt at få igennem. Så der er virkelig positive takter i den aftale, der ligger nu, siger hun.