Artiklens rubrik er efter publiceringen blevet rettet, så det nu er præciseret, at planen er stemt igennem EU-Parlamentet og ikke EU.
En storstilet naturgenopretningsplan er blevet stemt igennem Europa-Parlamentet.
Det skete her til middag, hvor 336 stemte for, 300 stemte imod og 13 stemte blankt.
Den endelige afstemning fandt sted, efter at Europa-Parlamentet havde stemt om en lang række ændringsforslag til EU-Kommissionens oprindelige forslag. Efter afstemningen om ændringsforslagene var gennemført, valgte et flertal at stemme ja til den ændrede plan.
SF’s europaparlamentariker, Kira Marie Peter-Hansen, er enormt lettet efter afstemningen.
- Vores natur og økosystemer er i kollaps, og dette er den første naturlovgivning i EU i 30 år. Derfor er det altafgørende, at loven blev vedtaget, så vi kan komme i gang med at genoprette vores natur, siger hun.
Kira Marie Peter-Hansen tilføjer dog, at hun havde ønsket sig meget mere, og at planen med ændringsforslagene ikke er så god, som hun havde ønsket.
- Men i forhold til slet ikke at få en lov er vi et rigtig godt sted nu, siger hun.
Bergur Løkke Rasmussen, der er parlamentariker for Moderaterne, kalder afstemningens resultat for en kæmpe sejr for Europa.
- Hvis loven var faldet, havde det været en kæmpe katastrofe for naturen. Det gjorde den heldigvis ikke, og det er jeg selvfølgelig enormt begejstret for, siger han.
Det er stadig uklart, hvad ændringsforslagene har af betydning for den endelige naturgenopretningsplan.
Medlemslandene skal nu forhandle om en endelig tekst med målet om at nå frem til en aftale, inden der afholdes valg til Europa-Parlamentet i 2024.
Plan: 20 procent europæisk natur skal genoprettes
Den oprindelige plan fra EU-Kommissionen går konkret ud på, at 20 procent af den europæiske natur – både til lands og til vand – skal genoprettes i 2030.
Formålet er, at bestanden af arter skal stige, og at man skaber flere leveområder for dyr. Det skal blandt andet ske ved, at man genopbygger diger og genopbygger stenrev, og at man stopper med at dræne vand fra jord, der lige nu bruges til landbrug.
Peter Stæhr, der er professor i marinbiodiversitet ved Aarhus Universitet, siger, vi står over for en markant krise med tab af arter og levesteder.
- Hvis vi ikke gør noget nu, så bliver det svært og – for nogle arter og leveområder - umuligt at genoprette. Og det bliver dyrere, jo længere vi venter, siger han.
Planen har skabt stor uenighed
Blandt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet har der været uenighed om, hvorvidt planen var en god ide.
Venstres Erik Poulsen har op til afstemningen kaldt forslaget for upræcist og foreslået, at man venter med at gennemføre en naturgenopretningsplan, til man ved mere om, hvad det har af konsekvenser for virksomheder og borgere. Han endte dog med at stemme for det endelige forslag.
Planen har ikke vakt begejstring i Landbrug & Fødevarer. Interesseorganisationens klimadirektør, Niels Peter Nørring, siger, at den på ingen måde sikrer udviklingen af den europæiske fødevareproduktion.
Modsat mener Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsident, Sebastian Jonshøj, at en bindende aftale er uhyggeligt vigtig. Samtidig har han kaldt det et svigt af naturen, hvis planen blev nedstemt.
Hos WWF Verdensnaturfonden siger generalsekretær Bo Øksnebjerg, at han nærmest ikke kan få armene ned.
- Skal vi i fremtiden sænke temperaturen, have adgang til rent vand, fødevarer og ressourcer nok til vores erhvervsliv, er naturgenopretning den eneste vej frem, siger han.