Budskabet var klart – og grønt – da Europa-Kommissionen sidste år kunne præsentere sit udspil til en ny og noget skrappere pesticid-lov for Danmark og de andre EU-lande.
Landmændene rundt om i Europa bruger alt for mange sprøjtemidler, når de skal producere deres fødevarer, og det er et problem for både naturen og biodiversiteten, som i forvejen er under pres.
Derfor skal medlemslandene halvere deres samlede pesticidforbrug inden 2030 og fokusere på at opbygge en mere bæredygtig fødevareproduktion, lød det i forslaget.
- Det er på tide, at vi ændrer vores kurs i forhold til brugen af pesticider i EU. Det handler både om vores borgeres og vores planets sundhed, fastslog EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, i forbindelse med præsentationen.
Men nu hænger Europa-Kommissionens pesticidforslag, som ellers var tænkt som en af de bærende søjler i EU’s storstilede 'grønne pagt', og dingler i en særdeles tynd tråd.
- Lige nu ser forslagets skæbne meget usikker ud. Jeg synes, det er ekstremt skuffende, for der er brug for at få reduceret brugen af pesticider i EU, lød det i sidste uge fra miljøminister Magnus Heunicke (S), da han gjorde status på sagen i Folketingets europaudvalg.
En vanskelig og skuffende situation
Det var ellers planen, at medlemslandenes regeringer i dag skulle have lagt sig fast på deres fælles forhandlingsposition i forhold til forslaget.
Men på grund af store, interne uenigheder og hård modstand fra ikke mindst de østeuropæiske lande, hvad angår bindende reduktionsmål, blev det droppet. Og da der om mindre end et halvt år er valg til Europa-Parlamentet, hvor hele lovarbejdet stopper, ser det nu noget sort ud for forslaget.
Der ærgrer den danske regering, som bakker op om den overordnede målsætning om at halvere pesticidforbruget i Europa.
- Min vurdering er, at det kun er en teoretisk mulighed (at nå i mål, red.), som ikke forekommer særlig sandsynlig. Det er ikke fordi, vi giver op, men det er den realistiske vurdering, konstaterede Magnus Heunicke under udvalgsmødet.
- Det er en meget vanskelig og skuffende situation, vi står i.
Kaotisk afstemning
Det er ikke første gang, at de nye pesticid-regler ramler ind i politisk modstand.
Da europaparlamentarikerne i november skulle tage stilling til forslaget, endte det med at blive forkastet efter en noget kaotisk afstemning med hundredvis af ændringsforslag fra især den store, kristenkonservative EPP-gruppes side.
På venstrefløjen, der ellers har presset hårdt på for at sikre skrappere pesticidregler, mente man nemlig, at højrefløjen havde fået udvandet forslaget så meget, at det ikke gav mening at stemme for det.
Samtidig var den yderste højrefløj lodret imod skrappere regler på området, og derfor valgte de også at stemme imod.
- Det er en særdeles sort dag for hele samfundet og for miljøet. Herunder også for landmændene, lød det efterfølgende fra den grønne europaparlamentariker Sarah Wiener, som havde været hovedforhandler på sagen.
Nye love rammer hårdt
Pesticid-forslaget er dog blot det seneste eksempel i rækken på det, der bliver betegnet som en grøn afmatning rundt om i unionen.
Siden det seneste europaparlamentsvalg i 2019 har landene vedtaget en lang række grønne love, hvis mål er at bekæmpe klimaforandringerne samt forbedre naturen og miljøet.
Men i den seneste tid har flere af de tilbageværende forslag, heriblandt den ombruste naturgenopretningslov, nye krav til plasticemballage samt skrappere klimakrav til lastbiler og busser, fået en særdeles hård medfart fra både medlemslandenes regeringer og i Europa-Parlamentet.
Ifølge Anders Overvad, der er chefanalytiker hos Tænketanken Europa, skyldes afmatningen først og fremmest, at mange af de grønne love nu er ved at blive implementeret rundt om i medlemslandene. Og det kan mærkes, understreger han.
Ikke mindst i de lande, heriblandt i Øst- og Sydeuropa, som ikke er så langt med den grønne omstilling, som Danmark eksempelvis er.
- Der er rigtig mange af de nye love, som rammer på samme tidspunkt. Spørger du virksomhederne, så er der nogle voldsomme rapporteringskrav, som træder i kraft, og som de mener, undervurderer konkurrenceevnen. Det betyder, at den grønne dagsorden har tabt lidt af pusten, siger han.
Større kampplads
Samtidig er hele den grønne dagsorden blevet en langt større politisk kampplads, end den var for bare et år siden. Det har været tydeligt på højrefløjen, hvor især de kristenkonservative i EPP-gruppen flere gange har forsøgt at spænde ben for nye forslag på det grønne område.
I foråret besluttede EPP, at de ville forsøge at modarbejde både de nye pesticidkrav og naturgenopretningsplanen. Og deres formand, den tyske CDU-politiker Manfred Weber, har været ude at efterlyse et reelt stop for flere nye grønne love.
Han frygter, at de mange nye regler og krav, som er blevet vedtaget i de seneste år, vil blive en økonomisk byrde for ikke mindst virksomhederne og landbruget, når de nu skal til at virke i virkeligheden.
Samtidig er EPP-partierne ifølge EuropeElects, der holder øje med meningsmålingerne rundt om i medlemslandene, under hårdt pres fra partierne på den yderste højrefløj, som ikke er kendt for deres høje klimaambitioner. Derfor kæmper de kristenkonservative for ikke at miste flere stemmer til en voksende højrefløj ved at skærpe deres grønne kurs.
Men også Irlands liberalkonservative premierminister, Leo Varadkar, samt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har været ude med lignende budskaber.
- Vi har allerede vedtaget en masse miljøbestemmelser på europæisk niveau. Flere, end man har gjort i andre lande. Nu er der brug for at få implementeret dem, fremfor at lave nye ændringer. Ellers mister vi alle vores industrielle spillere, sagde den franske præsident tidligere på året.
Større kampplads
Omvendt har venstrefløjspolitikerne understreget, at det ikke nytter noget skrue ned for den grønne omstilling nu. Og ifølge Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, er det en "enormt skræmmende" udvikling, der sker på højrefløjen.
- Det er politisk uansvarligt, at vi kan svinge fra at være et så grønt parlament, som jeg oplevede, vi var i starten, til så tre år efter at gå i den fuldstændige modsatte grøft. Det giver hverken klare rammevilkår for virksomheder og forbrugere, eller gør, at vi kommer i mål med den grønne omstilling, siger hun.
Spørger man Anders Overvad, vil det grønne område kun blive en endnu større kampplads frem mod europaparlamentsvalget, som finder sted i Danmark den 10. juni næste år.
- Der er nok nogle parlamentarikere, som gerne vil genvælges, og som kan se, at der er nogle i deres valgkredse, der kommer i klemme. Derfor mener de ikke, at man skal lave omstillingen så hurtigt, som der er lagt op til, siger Anders Overvad.
Samtidig står venstrefløjsgruppen De Grønne ifølge EuropeElects til at miste mere end en fjerdedel af deres pladser i parlamentet til valget om mindre end et halvt år. Derfor bliver næste års europaparlamentsvalg vigtigt for den grønne omstilling, vurderer Anders Overvad.
- Det, man er bange for, er at få et parlament, der hælder så meget til højre, at det efter valget vil blive umuligt at få sat endnu mere fut på den grønne omstilling, som der ellers er behov for.