Danmark fik sig noget af en lang næse, da EU-landenes regeringer i går skulle gøre op med sig selv, hvor skrappe klimakrav de fremover vil stille til lastbiler, busser og andre såkaldte tunge køretøjer.
Blandt de andre medlemslande var der nemlig ikke opbakning til det ønske, som regeringen med opbakning fra et bredt politisk flertal på Christiansborg var gået til forhandlingsbordet med, om helt at forbyde nye tunge køretøjer, der kører på benzin og diesel, fra 2040.
Kompromiset blev, at CO2-udledningen fra nye busser og lastbiler skal være reduceret med 90 procent i 2040 sammenholdt med udledningsniveauet i 2019. Men trods presset fra dansk side får forbrændingsmotoren altså lov til at overleve i de tunge køretøjer.
- Forhandlingerne har været vanskelige. Vi har fået hævet målene betydeligt, men vi er desværre ikke endt med den fulde udfasning i 2040, vi fra dansk side har kæmpet for, lyder det fra klimaminister Lars Aagaard (M).
Ifølge den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose ser det med danske briller ikke meget lysere ud i Europa-Parlamentet, som skal forhandle de nye klimakrav på plads med regeringerne.
For som hun oplever det, er europaparlamentarikerne i den grad blevet ramt af en grøn afmatning i den senere tid, som smitter af på de klimamæssige ambitioner.
- Jeg er dybt bekymret over udviklingen. Konsekvensen bliver, at det bliver sværere for os i EU overhovedet at nå vores mål om at reducere vores udledninger med 55 procent inden 2030, siger Christel Schaldemose, der sidder med i parlamentets interne forhandlinger om de nye reduktionsmål, og fortsætter:
- Derudover risikerer vi at blive overhalet indenom af andre regioner i verden, når det kommer til klimateknologier, fordi vi simpelthen ikke er ambitiøse nok.
Økonomiske konsekvenser fylder
Christel Schaldemose har selv presset på for, at forbrændingsmotoren i de tunge køretøjer skal udfases inden 2040. Men som det ser ud lige nu, går europaparlamentarikerne efter et reduktionskrav på 92,5 procent.
Det er en tand højere end Europa-Kommissionens forslag på 90 procent. Men det er slet ikke sikkert, at det overlever de afgørende afstemninger i parlamentet, fortæller Christel Schaldemose.
- Der er ingen villighed, og i stedet for at tale om vores klimaudfordringer, bliver der nu talt om de økonomiske konsekvenser ved lovene, og at borgerne er imod det. Det harmonerer ikke helt med vores egen forestilling om, at EU skal være en grøn foregangsunion, tilføjer hun.
Ifølge Anders Overvad, der er chefanalytiker hos Tænketanken Europa, befinder Danmark sig lige nu i en lille gruppe af nordeuropæiske lande, som "virkelig banker på for at højne de grønne ambitioner".
- Men vi har også været i gang med det her længe, og vi har et godt udgangspunkt, når det eksempelvis kommer til energieffektivitetsløsninger og vedvarende energi. Men hvis du kigger mod landene i Øst- og Sydeuropa, så er de slet ikke i nærheden af at være, hvor de skal være, siger han.
Hvor er Italien, Spanien og Kroatien?
Kampen mod klimaforandringerne har ellers været et af de altoverskyggende fokuspunkter for EU i de seneste fire år, og medlemslandene har vedtaget en lang række omfattende klimalove, som nu er ved at blive foldet ud.
Men i den seneste tid har især højrefløjen, ikke mindst den store, kristenkonservative EPP-gruppe, trukket i håndbremsen i forhold til den grønne dagsorden – både hvad angår klimaet og miljøet.
Det så man også tydeligt i sommer, hvor de kristenkonservative forsøgte at spænde ben for den omstridte naturgenopretningsplan, hvis fremtid fortsat er noget usikker.
- Hvis man taler med industrien, så er det mildt sagt krævende, alt det, vi har vedtaget. Der er brug for at finde en ny balance, og EPP foreslog tidligere på året et moratorium (en midlertidig standsning af yderligere lovgivning, red.), sagde EPP-formand Manfred Weber i sommer til Politico.
Det er noget, som Frankrigs præsident, den socialliberale Emmanuel Macron, og den irske premierminister, Leo Varadkar, også har været ude at bakke op om.
Men Christel Schaldemose understreger, at der også er regionale forskelle, som strækker sig på tværs af de klassiske politiske skel - herunder ind i den socialdemokratiske S&D-gruppe, som hun selv er en del af.
- Det, der skræmmer mig allermest, er at se en tøven over for den grønne omstilling i de lande, der bliver allerhårdest ramt af klimaforandringerne. Hvorfor er det ikke italienerne, spanierne og kroaterne, som er blevet ramt af skovbrande og tørke, der går forrest med kravet om, at vi skal gøre noget?
Anders Overvad fra Tænketanken Europa er dog trods den seneste tids udvikling relativt fortrøstningsfuld, når det kommer til den grønne omstilling.
- I de senere år er den grønne omstilling og udbygning af vedvarende energi også blevet et spørgsmål om at styrke vores egen sikkerhed og forbedre vores konkurrenceevne. Og det er ikke så vigtigt for planeten, om vi bygger vindmøller for at styrke vores konkurrenceevne, eller om vi vil gerne vil redde planeten. Det ender det samme sted, siger han.