- Jeg er – som de fleste andre danskere – stærkt imod atomkraft.
Budskabet var klart og blottet for afbødende forbehold, da den dengang 29-årige Dan Jørgensen i april 2005 satte sig til tasterne og skrev et debatindlæg til JP Århus.
Den socialdemokratiske politiker var året forinden blevet valgt ind i Europa-Parlamentet, og han lagde i spalterne ikke skjul på sin kritik af energiformen, som også dengang skabte stor debat rundt om i Europa.
Det gjorde han heller ikke, da han to år efter skrev et debatindlæg til Fyens Stiftstidende med overskriften "Atomkraft er ikke svaret". Her pegede han blandt andet på "problemet med det farlige affald" fra atomkraftværkerne samt "hele sikkerhedsdiskussionen".
- Når man tænker på, hvor store effekterne ville være ved en ulykke, mener jeg ikke, man kan løbe risikoen, skrev han og tilføjede, at det tilmed er "en ekstremt dyr energiform".
- Atomkraft er ikke løsningen på fremtidens energiproblemer. Lad os i stedet satse på energikilder, der både er rene, sikre og økonomisk forsvarlige. Som for eksempel vind, sol og bølger, som han formulerede det i Århus Stiftstidende i 2009.
Men nu, her 15 år efter, har tonen i den grad fået en markant anden lyd.
For den i dag 49-årige Dan Jørgensen står på nippet til at blive EU's nye energi- og boligkommissær. Og hvis han bliver endeligt godkendt, skal han fremover kæmpe for at udbrede netop atomkraft i Europa.
Vigtige for den grønne omstilling
En af hans arbejdsopgaver bliver nemlig ifølge den opgavebeskrivelse, som han har fået udstukket af kommissionsformand Ursula von der Leyen, at "hjælpe med at fremskynde udviklingen og udbredelsen af små modulære reaktorer i Europa i løbet af 2030’erne."
Disse reaktorer er små, kompakte kernekraftværker, der kan masseproduceres, hvilket gør dem lettere og billigere at bygge end de klassiske værker. Derudover skal han også sikre teknologineutralitet, hvilket blandt andet betyder, at atomkraft kan blive en del af løsning på EU's grønne omstilling.
Ifølge Dan Jørgensen selv vil de små modulære reaktorer komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til at sikre den grønne omstilling af Europa.
- Små modulære reaktorer har potentialet til at kunne levere elektricitet og varme med et lavt CO2-udslip samt hjælpe til med at reducere udledningerne ikke kun fra elproduktion, men også fra sektorer, der er svære at gøre grønne, såsom transport, kemisk industri og stålproduktion, skrev han i oktober i et svar til Europa-Parlamentet.
Det er nemlig europaparlamentarikerne, der skal godkende Dan Jørgensen og de andre kommissærkandidater, før de kan gå i gang med arbejdet, og den danske socialdemokrat skal til sin eksamen nu på tirsdag.
Netop spørgsmålet om atomkraft er et særdeles ømtåleligt og sprængfarligt et, der splitter medlemslandene på kryds og tværs, og som kan gå hen og blive knald eller fald for ham under høringerne, alt afhængigt af hvordan han svarer.
Afviser kovending
Lande som Østrig, Luxembourg, Tyskland og Spanien er kendt som de mest højlydte modstandere af kernekraft i Europa, mens Frankrig, Holland, Polen, Ungarn, Sverige og Rumænien er blandt de lande, som satser stort på atomenergien.
Det har ikke været muligt at få et interview med Dan Jørgensen, da han ikke udtaler sig så tæt på høringen. Men i midten af september fastholdt han over for DR Nyheder, at han skam "hverken har fået - eller skal have - en ny holdning til atomkraft."
- Men det bliver helt sikkert et kontroversielt spørgsmål (ved høringen, red.). Og det vil være et kontroversielt spørgsmål, uanset hvem man pegede på, fordi det er et område, som vi er meget splittede på i Europa, sagde han.
De danske politikere besluttede tilbage i 1985 at pille energiformen ud af den danske energiplanlægning.
Ifølge Dan Jørgensen befinder Danmark sig i den såkaldte midtergruppe af medlemslande, der hverken er arge modstandere af energiformen eller store tilhængere af den. Derfor ser han også sig selv som en "kompromismager" på området.
- Selv i Danmark, som er et forholdsvis anti-atomkraftland på vores eget territorium, er vi afhængige af atomkraft andre steder fra. Og vi har altid haft den holdning, at det er landene selv, der bestemmer deres energimiks. Derfor har jeg heller ikke nogen ambitioner om, hvorvidt man skal have atomkraft i Frankrig eller ej. Det er selvfølgelig dem selv, der bestemmer det, sagde han.
'Et tilbageskridt'
I 2011 skrev han dog i MetroXpress, at han håbede, at "resten af EU efterhånden nærmer sig den danske holdning", når det kommer til atomkraft.
Og det er ikke mere end et par år siden, at Dan Jørgensen som klimaminister kæmpede indædt imod, at man fra EU-toppens side ville stemple atomkraft som såkaldte bæredygtige investeringer på linje med eksempelvis vindmøller og solceller.
Det ville nemlig være "et tilbageskridt", som ville "sende de forkerte signaler til de finansielle markeder."
- Samtidig vil det trække investeringerne væk fra vedvarende energikilder, skrev han i 2022 i et brev med sine ministerkollegaer fra Østrig, Luxembourg og Spanien.
I oktober kunne Altinget fortælle om et lækket dokument, hvor embedsmænd fra Europa-Kommissionen havde oplistet en række potentielt ømtålelige spørgsmål, som Dan Jørgensen kunne blive mødt med til høringen. Heriblandt et spørgsmål om hans "anti-atomkraft-synspunkt".
Her anbefalede embedsmændene, at han skulle understrege, at hans "opgaver som EU-kommissær ikke er de samme som en national minister", og at atomkraft helt sikkert vil bidrage væsentligt i skabelsen af et mere elektrificeret EU.
Nicolai Bech Kofoed, der er senioranalytiker ved den grønne tænketank Concito med særligt fokus på EU, er ikke i tvivl om, at spørgsmålet om atomkraft bliver det punkt, hvor europaparlamentarikerne vil presse Dan Jørgensen hårdest under høringen.
- Jeg tror dog godt, at Dan Jørgensen kan gennemskue, at det er en kamp, som ikke er værd at kæmpe. For atomkraft bliver under alle omstændigheder en af farverne på fremtidens europæiske energi-palet, men det kommer ikke til at spille nogen afgørende rolle. Så hvis der er nogen i Frankrig, Sverige eller Finland, der rigtig gerne vil bruge deres skattekroner på atomkraft, så kan de gøre det, siger han.
Der, hvor skoen dog kan komme til at trykke for Dan Jørgensen, er i forhold til, hvor mange penge på EU-budgettet der fremover skal øremærkes atomkraft.
- Den danske regering er imod, at man skruer voldsomt op for det på fællesbudgettet, og det var også holdningen, da han var minister. Så på den måde kan fortiden godt indhente ham, tilføjer Nicolai Bech Kofoed.
Dan Jørgensens høring går i gang tirsdag 5. november. Vi livedækker den her på dr.dk.