Hvis folk gerne vil investere bæredygtigt og være med til at skubbe på den grønne omstilling, så er det hverken atomkraft eller naturgas, de skal sætte deres sparepenge i.
Det er den klare melding fra regeringerne i Danmark, Østrig, Luxembourg og Spanien, der i et fællesbrev til Europa-Kommissionen tager klart afstand fra forslaget om, at de to energiformer i visse tilfælde bør stemples som såkaldte bæredygtige investeringer på linje med eksempelvis vindmøller og solceller.
Ifølge de fire lande vil der nemlig være tale om "et tilbageskridt", der kommer til at "sende de forkerte signaler til de finansielle markeder", hvis atomkraft og naturgas bliver inkluderet i EU’s store guide over bæredygtige investeringer, den såkaldte ’taksonomi’.
Tanken med den er nemlig, at det skal være lettere for eksempelvis pensionskasser, banker og investeringsforeninger at finde hoved og hale i, hvad der rent faktisk er bæredygtigt eller ej.
- Når man ser på den lange levetid, både atomkraft og naturgasfaciliteter har, så vil det føre til en teknologisk fastlåsning i årtier, hvis de bliver inkluderet i taksonomien. Samtidig vil det trække investeringerne væk fra vedvarende energikilder, skriver klimaminister Dan Jørgensen (S) med sine ministerkollegaer.
Udvander begrebet
Atomkraft er i sig selv en CO2-fri energiform, som i årtier har leveret energi til millioner af europæiske hjem.
EU-Kommissionens egen uafhængige forskningstjeneste fastslog sidste år, at atomkraft på de grønne parametre klarer sig mindst lige så godt som sol, vind og andre energiformer, der allerede har fået bæredygtighedsstemplet.
Og ifølge FN kan man umuligt nå målet om at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grader celsius, medmindre man også inkluderer atomenergi i klimakampen.
Men regeringens modstand skyldes "de miljømæssige konsekvenser i form af radioaktivt affald og risici ved ulykker" som i Tjernobyl og Fukushima. Og når det kommer til naturgas, så handler det om, at det er et fossilt brændsel, som udleder CO2.
- Det udvander derfor betegnelsen grønne investeringer at kalde dem bæredygtige. Særligt når der i vedvarende energi findes reelt bæredygtige alternativer, lød det tidligere på måneden fra klimaminister Dan Jørgensen (S).
Gade: Brug for stabil energi
Men den kurs møder hovedrysten fra flere på den borgerlige fløj.
Søren Gade, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, bakker "klart op om både atomkraft og naturgas", og han mener, at den socialdemokratiske regering fører "en meget defensiv kurs."
- Jeg har ingen forhåbninger om, at vi får atomkraft i Danmark, men jeg forstår ikke, at vi skal forhindre andre lande i at gøre noget klogt og rigtigt for miljøet, siger han og fortsætter:
- Jeg ved godt, at sol og vind er en vigtig del af den grønne omstilling, men hr. og fru Europa har også brug for energi til at leve et ordentligt liv, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser. Og hvis vi skal undgå energipriser, der svinger op og ned, som vi oplever det lige nu, så har vi brug for stabile energikilder. Det er atomenergi, siger Søren Gade.
Frankrig, hvor atomenergi allerede i dag leverer mere end 70 procent af landets elproduktion, vil i stil med EU-lande som Holland, Polen, Ungarn, Rumænien og Slovenien satse stort på nye atomkraftværker i de kommende år. Og Europa-Kommissionen har blandt andet lagt op til, at de kun kan betragtes som bæredygtige, hvis de får deres byggetilladelser inden 2045 og samtidig har planer for det farlige radioaktive affald.
Derudover understreger Søren Gade, at selvom naturgas er et fossilt brændsel, så udleder det trods alt mindre CO2 end olie og kul. Og Europa-Kommissionen har lagt op til, at det kun kan få det bæredygtige stempel, hvis det erstatter netop olie eller kul.
- Når man skal fra A til Z, bliver man nødt til at have nogle trin. Hvis naturgas indgår som sådan et trin i nogle årtier, så må det være sådan, så længe vi bevæger os mod et fossilfrit Europa. Og så længe vi har brunkulsværker i Tyskland, der er den værste af de fossile energikilder, så kan jeg ikke se problemet i naturgasværker, der forurener langt mindre, siger Søren Gade, som dog tilføjer, at det ikke er alle hans Venstre-kollegaer, der er enige i hans syn på naturgas.
Intet krav om at bruge den
Hos De Konservative bakker europaparlamentariker Pernille Weiss også op om, at naturgas og atomkraft skal klassificeres som bæredygtige investeringer. Hun peger på, at atomkraft kan være med til at sikre, at Europa ikke skal være afhængig af naturgas fra eksempelvis Rusland.
- I dag er vi for følsomme over for, hvad præsident Putin mener, siger hun og tilføjer, at der bliver brug for naturgas som en overgangsenergiform ”al den stund, at den er bedre end kul og olie”.
Tyskland ser i disse år på naturgas som erstatning for de atomkraftværker, som nu er ved at blive lukket.
Men hvorfor ikke springe naturgassen over i overgangen og gå direkte fra kul og olie til vindmøller og solceller?
- Det er der heller ikke nogen, der tvinger nogen til, for det er frivilligt, om investorerne vil bruge taksonomien eller ej. Og hvert enkelt land kan sammensætte deres energimiks, præcis som de vil, siger Pernille Weiss.
Svært at blokere
Striden om de to energiformer er endnu ikke slut.
Både medlemslandene samt et ekspertpanel har brugt de seneste uger på at granske Europa-Kommissionens udkast, og de skal komme med eventuelle bemærkninger senest i dag.
Herefter vil kommissionen færdiggøre og vedtage det endelige forslag – det, der hedder en delegeret retsakt - og dernæst har både medlemslandene og Europa-Parlamentet op til fire måneder til at gøre indsigelser og eventuelt spænde ben for det.
De kommer dog til at skulle tage stilling til atomkraft og naturgas under ét. Og hvis medlemslandene skal blokere for det, kræver det, at mindst 20 lande, som til sammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning, bakker op.
Det ser på nuværende tidspunkt ikke ud til at være tilfældet, selvom der er flere lande, som er kritiske over for dele af det. Den tyske regering er eksempelvis imod, at atomkraft skal inkluderes, mens den franske præsident, Emmanuel Macron, har sagt, at EU-landene bliver ”nødt til at anerkende, at atomenergi er en energikilde, der ikke udleder drivhusgasser”.
Skal Europa-Parlamentet afvise det, kræver det et simpelt flertal. Men også her er det uvist, hvor fronterne står, for mange har ikke taget stilling til det endnu. Den socialdemokratiske S&D-gruppe meddelte dog tidligere på dagen, at den ikke kan bakke op om forslaget, som det ser ud nu.
- For en global frontløber i kampen mod klimaforandringerne er det mærkeligt, at man nu vil kæmpe for at betegne naturgas og atomkraft som bæredygtigt, lyder det fra den hollandske parlamentariker Paul Tang.