Lørdag var udråbt til Super Saturday i den lange brexit-saga.
Her var der lagt op til, at Boris Johnsons nye brexit-aftale skulle til afstemning i det britiske underhus.
Sådan skulle det dog ikke gå. Den store afstemning om brexit blev sparket til hjørne, og briterne må fortsat vente tålmodigt på at få afklaring om, hvad brexit ender med.
Et brexit, der efter planen skal finde sted om 10 dage.
Men hvad var det præcis, der skete i weekenden? Og hvor står briterne så nu?
Hvis du ikke har brugt de sidste dage af efterårsferien på at følge brexit-dramaet fra start til slut, så er der hjælp at hente her:
Hvad skete der i weekenden?
I lørdags var der altså lagt i kakkelovnen til en kæmpe brexit-dag, hvor parlamentarikerne i Westminster var indkaldt på en lørdag for første gang i 37 år.
Her var det planen, at det britiske underhus skulle vende tommelfingeren op eller ned til Boris Johnsons nye brexit-aftale.
Men sådan blev det altså ikke.
Det endte i stedet med, at parlamentet - med stemmerne 322 for og 306 imod - stemte for, at man sparkede godkendelsen af aftalen til hjørne.
Man ønsker i stedet, at den britiske regering skal have lovgivningen omkring brexit på plads og vedtaget, før selve godkendelsen af skilsmisseaftalen kan finde sted i det britiske parlament.
Det skal sikre, at et brexit vil ske under ordnede forhold. Skeptikere har nemlig frygtet, at regeringen ville kunne svigte deres løfter om, hvordan brexit gennemføres, efter at Johnsons brexit-aftale var blevet stemt igennem.
Parlamentets beslutning betød samtidig, at premierminister Boris Johnson blev tvunget til at sende et brev til EU, hvor han bad om en udskydelse af brexit.
Premierministeren har tidligere udtalt, at han hellere vil ligge død i en grøft end at bede om en udsættelse. Det var derfor også en trodsig Boris Johnson, der ikke underskrev brevet til EU.
Derudover sendte han yderligere to breve afsted, hvori han i det ene skriver, at han mener, at et EU-exit senere end deadlinen 31. oktober vil være en fejl.
Nogle har lagt op til, at manøvren fra premierministeren kan være ulovlig, mens John McDonnell, der er finansordfører for oppostionspartiet Labour, mener, at Boris Johnson har opført sig som en 'forkælet møgunge'.
Hvad betyder det?
DR Nyheder mødte i går flere briter, der var godt trætte af situationen omkring brexit.
Parlamentets beslutning betyder, at der fortsat er usikkerhed om den fortsatte kurs - og om man når at komme ud af EU inden deadline den 31. oktober.
Det betyder også, at der står nogle sure briter tilbage, der kan blive enige med deres politiske modstandere om, at det her i hvert fald ikke var det, at de stemte for ved folkeafstemningen i 2016.
Og de frustrerede vælgere står ikke alene.
Hvad så nu?
I dag samles det britiske underhus klokken 15.30. I den forbindelse forventes regeringen igen at forsøge at få en afstemning om Boris Johnsons brexit-aftale.
Men om de får lov til det, ved vi endnu ikke.
Det bestemmer Underhusets formand, John Bercow. Han forventes i eftermiddag at give en melding om, hvorvidt han vil tillade en ja/nej afstemning om brexit-aftalen.
Ifølge det politiske magasin Politico, så er der lagt op til, at i morgen bliver den store dag.
Her får de britiske parlamentarikere muligvis lov til at tage stilling til selve lovforslaget om udtrædelsen fra EU - det vil sige lovgivningen, som implementerer brexit.
Ifølge de seneste meldinger bliver lovforslaget præsenteret for Underhuset i dag, mens der er lagt op til, at der i morgen vil komme en afstemning om køreplanen for, hvor hurtigt regeringen kan få lovforslaget gennem parlamentet.
Derefter er der lagt op til en afstemning om, hvorvidt man vil fortsætte med behandlingen af lovforslaget.
Her kan modstand fra parlamentarikerne betyde, at loven ikke bliver vedtaget inden den 31. oktober - den dato Boris Johnson har lovet, at Storbritannien er ude af EU.
Men selv hvis regeringen får et ja til, at lovforslaget kan behandles videre i parlamentet, er det ikke ensbetydende med, at alt er godt for regeringen.
For ved den senere behandling af lovforslaget kan parlamentet komme med ændringsforslag til aftalen, som på ingen måde er regeringens kop te.
Det kunne være, at der skal være en ny folkeafstemning om brexit, eller at briterne skal forblive i toldunionen med EU.
Ifølge The Guardian er meldingen fra regeringen, at man vil droppe afstemningen om lovforslaget, hvis parlamentarikerne piller ved den.
Der er derfor stadig mange ubekendte.
Men når Underhusets formand senere i dag tager bladet fra munden, bør briterne komme et skridt tættere på at vide, hvor de står. For nu.