Kaos er et populært ord at bruge, når talen falder på britisk politik i disse tider. Her stjæler et altoverskyggende emne overskrift efter overskrift: Nemlig brexit.
Artikel 50, backstop og skilsmisseaftalen er alle centrale begreber for at forstå, præcis hvad det er, parlamentarikerne i det britiske parlament snakker om.
Men det holder vi os fra.
Her giver vi dig de helt overordnede linjer i forhold til brexit, så du kan få overblikket på tre minutter.
Hvad er brexit?
Brexit er den populære betegnelse for Storbritanniens udtræden af EU.
Hvordan skete det?
I juni 2016 stemte 51,9 procent af briterne ja til at forlade EU. Folkeafstemningen blev sat i verden af premierminister David Cameron fra Det Konservative Parti.
Ifølge politiske iagttagere var hans beslutning om at udskrive en folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab hverken en politisk nødvendighed eller et resultat af et stort folkeligt pres.
Der var i stedet tale om et forsøg på at få ro på bagsmækken i Det Konservative Parti, hvor der var en højtråbende EU-skeptisk fløj.
Cameron anbefalede et ja til at fortsætte med at være medlem af EU, men tabte overraskende folkeafstemningen og trådte derefter tilbage som premierminister.
Hvorfor er brexit ikke sket endnu?
Det er der også mange briter, der spørger sig selv om.
Brexit har indtil videre kostet to premierministre jobbet, mens Boris Johnson heller ikke har fået en nem start som premierminister på grund af hans tilgang til brexit.
Briterne stemte som sagt ja til at vinke farvel til EU i 2016. Theresa May overtog som premierminister efter Cameron i juli 2016, og den 29. marts 2017 satte hun officielt gang i skilsmisseprocessen med EU.
Datoen for brexit blev sat til den 29. marts 2019.
Herefter tog det 20 måneder for hendes regering at blive enig om en aftale med EU.
Nu manglede der bare et ja fra det britiske parlament.
Men det blev til et nej. Og så endnu et nej. Efterfulgt af et tredje rungende nej.
Undervejs skubbede briterne datoen for brexit til først den 30. juni og siden til den 31. oktober 2019.
Efter de mange nederlag gik Theresa May af og blev i slutningen af juli erstattet af Boris Johnson, der gang på gang har lovet at forlade EU den 31. oktober uanset hvad.
Men det britiske parlament er imod at forlade det europæiske samarbejde uden en aftale med EU og har derfor gennemført lovgivning, der skal forhindre Boris Johnsons regering i at gøre dette.
Dermed forbliver brexit som det plejer: Spændende, uforudsigeligt og lettere kaotisk.