Det nordirske parti Democratic Unionist Party, DUP, sidder på blot 10 af det britiske underhus' 650 mandater.
Alligevel har partiet spillet en stor rolle i de seneste års brexit-drama.
DUP har nemlig holdt De Konservative ved magten i Storbritannien og har derfor haft mere at sige, end deres 10 mandater lægger op til.
I går kom der en stor nyhed fra Bruxelles, hvor alverdens medier gik i breaking-format, da den britiske premierminister, Boris Johnson, proklamerede, at han havde landet en ny brexit-aftale med EU.
Straks efter var manges øjne rettet mod DUP. Ville de vende tommelfingeren op eller ned?
Kort tid efter tog brexit-optimismen så et dyk, da nordirerne meldte ud, at de ikke kunne sige ja til aftalen.
Dermed står Boris Johnson over for en endnu større opgave med at finde et flertal for sin brexit-aftale, inden den i morgen skal til afstemning i det britiske underhus.
I det følgende kigger vi nærmere på DUP.
Et parti med blodige rødder, og som altså kan ende med at stå i vejen for Boris Johnsons brexit-triumf.
Milliarder for at støtte regeringen
Året var 2017, og DUP levede en stille tilværelse i det britiske parlament i Westminster.
Her sad partiet på otte af parlamentets 650 mandater.
Men så tog premierminister Theresa May en skæbnesvanger beslutning og bad om et nyvalg i Storbritannien. Hun ville have flere mandater til sit konservative parti, men valget endte med at blive en gedigen maveplasker, og hendes parti mistede sit flertal i parlamentet.
Her kommer DUP ind i billedet.
Partiet var med sine nu 10 mandater blot den sjettestørste gruppe i parlamentet, men stod pludselig i rollen som kongemager.
DUP sagde ja til at pege på Theresa May som premierminister. Men det ville ikke være gratis.
Theresa Mays konservative parti blev enige med DUP om den såkaldte supply and confidence-aftale. Den går kort sagt ud på, at DUP støtter den britiske regering i spørgsmål om centrale emner som blandt andet finansloven og ved mistillidsafstemninger.
Omvendt kunne DUP melde ud, at de havde sikret sig en milliard pund øremærket Nordirland over de kommende to år samt forpligtelser om ekstra hjælp til pensionister og en anerkendelse af Nordirlands særlige status i Det Forenede Kongerige.
- De blev kastet direkte ind i centrum og fik en helt utrolig magt, fordi det var dem, der afgjorde, om De Konservative fik deres ting igennem eller ej, fortæller Kim Bildsøe Lassen, DR's korrespondent i Storbritannien.
- De fik også afgørende indflydelse på den måde, at Theresa May ikke kunne lave nogen brexit-aftale uden om DUP, siger korrespondenten.
Flere konservative parlamentarikere meldte nemlig ud, at de ville stemme efter DUP i forbindelse med de vigtige brexit-afstemninger.
DUP-faktoren
Årsagen skal blandt andet findes i, at partiet for mange repræsenterer det britiske i Nordirland, siger Kim Bildsøe Lassen.
Han peger på, at DUP historisk har haft en stor rolle i at formulere tankegangen om unionen mellem Nordirland og det britiske Forenede Kongerige.
Tre gange lykkedes det ikke Theresa May at få DUP til at støtte hendes brexit-aftale - og lige så mange gange blev den nedstemt.
- En stor del af den udfordring, som Theresa May havde, er skabt af, at hun var nødt til at have DUP med, hvis det skulle lykkes. Når nu det ikke lykkedes, er det i høj grad derfor, siger Kim Bildsøe Lassen.
- DUP kom til at sidde med en form for veto-ret over en masse. Det passede dem enormt fint, men det gjorde, at deres indflydelse var helt uforholdsmæssig stor.
Partiet har i teorien mistet sin afgørende rolle, efter Boris Johnsons regering er kommet i mindretal, efter regeringen har smidt 21 medlemmer ud af partiet for at gå mod partilinjen.
Men i praksis har de stadig en vis magt, når det kommer til brexit.
- Der er stadig mange i parlamentet, der siger, at de kigger på, hvad DUP gør. Om det så er afgørende for, hvad de selv stemmer, kommer vi til at se i morgen, siger korrespondenten.
- Der er ingen tvivl om, at hvis DUP havde sagt god for denne aftale, så var der ikke så stor risiko for, at den ikke kom igennem.
Blodig fortid
DUP blev stiftet af den protestantiske præst Ian Paisley i 1971.
Partiet har en blakket fortid på grund af dets forbindelser til protestantiske militante grupper, der var med til at slå andre nordirere ihjel under konflikten, som skændte Nordirland fra 1969-98. Her kæmpede protestanter og katolikker mod hinanden i en konflikt, som kostede flere end 3.500 mennesker livet.
Da protestanter ved et lukket møde i Belfast i 1986 etablerede den militante gruppe Ulster Resistance, var det med Sammy Wilson som mødeleder, beretter The Guardian. Wilson er i dag brexit-talsmand i DUP.
Til stede var også DUP's stifter, Ian Paisley, såvel som Nigel Dodds, som i dag er næstformand i DUP.
Paisley deltog ved flere rekrutteringsmøder for den militante gruppe, hvor han slog fast, at enhver nordirer "må være klar til at gøre modstand – med de midler, som situationen kræver – mod dem, som ønsker at drive os ind i en samlet irsk republik mod vores ønsker".
Året efter var gruppen med til at smugle hundredvis af skydevåben og tusindvis af patroner ind i Nordirland.
Ifølge The Guardian blev nogle af de smuglede våben over de næste 17 år brugt til tre massakrer, der kostede 19 mennesker livet, samt til mord eller mordforsøg på omkring 70 mennesker i Nordirland.
DUP er dog ikke det eneste parti i Nordirland, der har politikere, som har været involveret i volden i landet, påpeger den britiske avis, som henviser til pro-irske Sinn Féin, der har pladser i både Underhuset og det nordirske parlament.
Kæmper for deres eksistensgrundlag
DUP hældte i går en kold spand vand i hovedet på Boris Johnson, da man meldte ud, at man ikke ville støtte hans brexit-aftale. Og man skal ikke forvente, at de kan fristes til at ombestemme sig, fastslår Kim Bildsøe Lassen.
Hele partiets eksistensgrundlag er nemlig på spil.
DUP er unionistisk, hvilket vil sige, at de kæmper for, at Nordirland skal forblive en del af det britiske Forenede Kongerige.
Partiets vælgere findes derfor blandt Nordirlands protestantiske befolkning, mens langt de fleste katolikker stemmer på republikanske partier, som ønsker et forenet Irland.
DUP eksisterer på grund af overbevisningen om, at Nordirland skal være en del af Det Forenede Kongerige. Så ethvert tiltag, der gør ting anderledes i Nordirland end i resten af Det Forenede Kongerige, er en udfordring for DUP, forklarer Kim Bildsøe.
Han peger på, at en række af tiltagene i Johnsons brexit-aftale gør, at Nordirland netop behandles anderledes end resten af kongeriget.
DUP's største frygt er, at de med tiden vil glide væk fra Det Forenede Kongerige, og at Nordirland så vil blive genforenet med Irland.
- De eksisterer for at forhindre det. Det her er hjerteblod for dem, siger Kim Bildsøe Lassen.
DUP har også dybe religiøse rødder og er derfor indædte modstandere af både abort og ægteskab mellem personer af samme køn.
Tilbage i 2015 blokerede partiet en ny lov med et særligt veto, da et flertal i det nordirske parlament stemte for at tillade homo-ægteskaber.
Flere konservative langede derfor ud efter aftalen, som Det Konservative Parti i 2017 indgik med DUP.
Herunder den tidligere ledende konservativ Lord Chris Patten, som mente, at DUP havde et "giftigt" brand, og at aftalen kunne være en udfordring for den skrøbelig fred i Nordirland.
Har oplevet konfliktens grimme ansigt
Den såkaldte Langfredagsaftale satte i 1998 et foreløbigt punktum for de borgerkrigslignende tilstande i Nordirland.
DUP stemte som det eneste større nordirske parti imod.
I går meldte partiet ud, at Johnsons nye brexit-aftale er til fare for fredsaftalen.
- Her i sidste øjeblik er Irlands regering, EU og den britiske regering blevet enige om at trampe hen over Langfredagsaftalen, som de eller havde svoret på at støtte, lød det fra Nigel Dodds, DUP's næstformand.
Du kan blive klogere på udfordringen med Nordirland i denne video. Den er lavet inden Boris Johnsons seneste brexit-udspil.
Partiets formand, Arlene Foster, er en person, der i den grad har haft den nordirske konflikt tæt ind på kroppen.
Da hun var otte år gammel, blev hendes far skudt i hovedet af IRA, der i næsten 100 år førte en væbnet kamp for Nordirlands forening med Irland, og som betragtes som en terrororganisation af blandt andre Storbritannien og USA.
I et interview med den nordirske avis Belfast Telegraph fortæller hun om den traumatiske oplevelse.
Hun sad i køkkenet med sin mor i deres hjem på en gård i det landlige Fermanagh i den sydlige del af Nordirland, da de pludselig hørte pistolskud.
- Jeg vidste ikke, hvad det var, indtil min far kravlede ind på alle fire med blod strømmende ud af hovedet.
Hendes far overlevede angrebet, som menes at være sket, fordi han var medlem af det nordirske politi.
Familien flyttede efterfølgende, men det betød ikke, at de kom i sikkerhed.
Da Foster var 16 år gammel, blev hendes skolebus udsat for et bombeangreb, hvor IRA forgæves forsøgte at dræbe buschaufføren, som var deltidssoldat i den britiske hær.
De to traumatiske oplevelser har været med til at forme hende, siger Arlene Foster.
- Det er en del af, hvem jeg er, og kan ikke benægtes. Det påvirkede mine teenageår, og det påvirkede mine politiske beslutninger, men samtidig mener jeg ikke, at vi skal lade fortiden definere, hvad vi gør i fremtiden.
Hvad fremtiden bringer for Arlene Foster og hendes nordirske parti, kan meget vel blive afgjort inden for den kommende tid.
I morgen vil Boris Johnson forsøge at få Underhuset til at sige ja til hans brexitaftale. Det vides endnu ikke, om DUP vil stemme nej eller blot undlade at stemme.
Men en ting har de slået fast: Johnson får ikke hjælp fra DUP.