Selvransagelse blandt svenske politikere: ’Den nuværende politik virker jo ikke’

Situationen i Sverige er eskaleret i en grad, hvor man er klar til at tage helt nye redskaber i brug.

- Alt er i spil. Både inden for de nuværende lovgivning og i de love, som hurtigt må laves som, sagde statsminister Ulf Kristersson i går. (Foto: © Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix)

I løbet af september er 12 mennesker blevet dræbt under den bølge af vold, der er skyllet ind over Sverige.

11 er dræbt af skud, mens en ung kvinde blev dræbt i et bombeangreb. Og svensk politi vurderer, at man vil se flere voldshandlinger, inden udviklingen vender.

Der fortæller rigspolitichef Anders Thornberg på et pressemøde i dag.

- Det er en skala af terrorlignende voldshandlinger, som vi ikke har set før. Det er en alvorlig trussel mod sikkerheden i landet, siger han.

Og den svenske statsminister, Ulf Kristersson fra Moderaterna, har lovet at skride til handling.

- Den nuværende politik virker jo ikke. Derfor ændrer vi den, sagde han i en tale til nationen i går.

Rådvildhed og frustration

De svenske politikere har "famlet lidt i blinde" de seneste år både i forhold til spørgsmål om integration og den stadig grovere bandekriminalitet.

Det fortæller Johan Varning, der er Kristeligt Dagblads journalist i Sverige.

- Man har forsøgt efter dansk forbillede at stramme på rigtig mange områder: Hårdere straffe, flere ressourcer og beføjelser til politi og myndigheder.

- Men det er som om, at hver gang man har strammet skruen en lille smule, så er bandekrigen eskaleret.

Og det har ført til en omfattende rådvildhed og frustration både blandt almindelige svenskere, men også blandt lovgivere og myndigheder, fortæller han.

- Flere og flere svenskere efterlyser ganske hårde tiltag og handlekraft i den her situation, som på mange måder er fuldstændig exceptionel og alvorlig, siger han.

Ifølge SVT har der været 42 skuddrab og 259 skyderier i Sverige i år. (Foto: © Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix)

For lidt og for sent

Ifølge Johan Varning mener størstedelen af svenskerne, at regeringen har gjort for lidt og sat ind for sent, så problemerne med bandekriminaliteten er vokset både lovgivere og myndigheder over hovedet.

- Man har behov for at tage nogle endnu kraftigere redskaber i brug, end man tidligere har diskuteret, siger han.

Derfor kan de svenske politikere blive nødt til at skæve til andre lande, end de normalt sammenligner sig med.

- Problemerne i Sverige kan bedre sammenlignes mere med store amerikanske byer end for eksempel Danmark.

- Derfor er spørgsmålet, hvorvidt svenskerne er klar til at bakke op om nogle af de redskaber, som der kan være brug for i den her ekstreme situation, siger Johan Varning.

Statsminister Ulf Kristersson fortalte i sin tale i går, at han blandt andet har snakket med New Yorks borgmester:

Socialdemokrat: Vi har svigtet

På ti år er antallet i skuddrab i Sverige tredoblet.

I otte af de år har Socialdemokratiet siddet på magten. Og Lawen Redar, der er medlem af Riksdagen for netop Socialdemokratiet, mener, at hendes parti har svigtet på integrationsområdet.

- Vi har reageret alt for sent på den her udvikling, og lige nu står Sverige i en meget svær tid, siger hun til P1 Morgen.

Man I har jo kendt til problemet med banderne i Sverige i årevis. Hvorfor har I ikke stoppet det her langt tidligere?

- Ingen af de partier, der har siddet på regeringsmagten, har taget den her situation særligt alvorligt.

Tirsdag morgen ramte en eksplosion i Linköping, som ligger cirka to timers kørsel fra Stockholm. (Foto: © Jeppe Gustafsson/Shutterstock/Ritzau Scanpix)

Ifølge Lawen Redar skyldes det blandt andet, at de svenske politikere har ført en human migrationspolitik, men ikke indsat de ressourcer, som det kræves, for at føre en god integrationspolitik.

- Det bærer Socialdemokratiet også ansvaret for. Der skal foretages en stor selvransagelse, siger hun.

- Der er en ny, ung socialdemokratisk generation, som har en indsigt om, at fremtiden ikke kan se sådan her ud, og at integrationen må være det primære spørgsmål for Socialdemokratiet.

Vadested for den svenske selvforståelse

Ifølge Johan Varning befinder svenskerne i de her år sig i et vadested i forhold til deres selvforståelse.

Siden flygtningekrisen i 2015 har man set sig selv om et humanistisk fyrtårn, landet med de åbne arme og hjerter.

- Nu er man lige pludseligt blevet landet, der strammer mest muligt på alt, hvad man overhovedet kan komme til, for at bekæmpe de problemer, man står med.

- Den svenske selvforståelse bliver vendt fuldstændig på hovedet i de her år, måneder og dage, siger han.

Regeringen overvejer at inddrage militæret i opgaven med at komme bandevolden til livs. (Foto: © Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix)

I P1 Morgen bliver socialdemokraten Lawen Redar spurgt, om det var en fejl, at Sverige præsenterede sig selv om en humanistisk stormagt, der tog imod flygtninge og indvandrere.

- Jeg synes, man skal føre en politik, som handler om at stå op for internationale konventioner, men samtidig kan påtale, at antal betyder noget, svarer hun.

- Vi så kun den ene del i Sverige. Vi formåede ikke at analysere den anden del.

En stor del af den svenske befolkning frygter dog, at nogle af de tiltag, som regeringen har annonceret, risikerer at gå for langt og knægte nogle af de rettigheder, som svenskerne i mange år har brystet sig af, fortæller Johan Varning.

- Rigtig mange svenskere bryder sig næsten lige så lidt om at sætte så hårdt ind, som man diskuterer i øjeblikket, som at der bliver begået den her bandekriminalitet, siger han.

"Den kurdiske ræv" er midtpunktet i Sveriges blodige bandekrig, hvor han ligger i konflikt med sin tidligere højre hånd "Jordbærret". Det kan du læse mere om her: