Nedskydningen af MH17, Geert Wilders' forhold til Vladimir Putin og ukrainske kyllingers levevilkår.
Når hollænderne i dag går til stemmeurnerne for at sige ja eller nej til en europæisk frihandelsaftale med Ukraine, så er det efter en valgkamp med emner i både øst og vest på dagsordenen.
Valgkampens brede vifte af emner bunder blandt andet i, at mange hollændere ikke helt er klar over, hvad den aftale, de skal stemme om ved dagens valg, faktisk indebærer.
Det fortæller DR's udsendte reporter i Holland, Clara Binczak Lindhardt.
- Kun de allerfærreste har læst aftalen - eller bare dele af den. Måske forståeligt nok, eftersom den er på over 1.000 sider, hvis man tæller bilag med.
Ifølge Clara Binczak Lindhart har langt størstedelen af hollænderne heller intet forhold til Ukraine - bortset fra som det land, hvor et fly med hundredvis af deres landsmænd blev skudt ned.
- Det giver jo nærmest i forvejen en negativ indstilling til Ukraine. så det har været nemt for modstandssiden at bruge en lang række argumenter, som er nemme at forholde sig til, men som kun dækker over en lille flig af aftalen.
Spøgelset fra MH17 og relationen til Rusland
MH17 er da også et ømt punkt, når det kommer til hollændernes opfattelse af Ukraine.
194 hollandske statsborgere mistede livet, da passagerflyet blev skudt ned over et prorussisk-kontrolleret område østlige Ukraine i juli 2014.
En hollandsk undersøgelse har vist, at det med stor sandsynlighed var prorussiske militser, der skød flyet ned, og det har kølnet forholdet mellem de to lande.
Før ulykken var forholdet mellem Holland og Rusland ellers varmt, blandt andet på grund af den omfattende mængde russiske handelsvarer, der bevægede sig igennem Rotterdams havn.
I modsætning til andre europæiske lande, havde Holland før ulykken ikke lagt afstand til Rusland eller landets statsminister, Vladimir Putin, efter Ruslands indtræden i konflikten i Ukraine. Så sent som ved vinter-OL i Sochi i 2014 blev den hollandske konge fotograferet, mens han nød en kold Heineken i selskab med Putin.
Relationen til Putin har været et tema på både ja- og nejsiden, hvor ja-siden argumenterer for, at et nej til aftalen med Ukraine vil gavne Putin, mens nej-siden frygter, at et ja vil skade forholdet til Rusland.
Imens svirrer rygterne og konspirationsteorierne ifølge ukrainske medier om, hvem der i virkeligheden stod bag nedskydningen af passagerflyet i sommeren 2014.
- Tro på os
I Ukraine er man særdeles opmærksom på det hollandske valg. På sociale medier opfordrer unge ukrainere endda hollænderne til at stemme ja under hashtagget #TakIsJa.
- Jeg ved, du tvivler på min regering, på dens evner. Men jeg beder dig ikke stemme på min regering, men om at udvise tro på mit folk, på vores potentiale, på vores ambitioner og drømme, lyder det fra den unge kvinde i videoen her.
https://www.youtube.com/watch?v=oHlNP4b5ghg&feature=youtu.be
Kampen for kyllingerne
Hjemme i Holland er dyrevelfærdsaktivister også gået ind i kampen - dog for et nej handelsaftalen.
Formanden for dyrevelfærdspartiet Partij voor de Dieren (Partiet for Dyrene), som har to sæder i det hollandske parlament, har skrevet en kronik i flere hollandske dagblade, som skoser Ukraine for deres standarder - eller mangel på samme, indenfor dyrevelfærd.
I kronikken skriver hun blandt andet, at standarderne i for eksempel ægindustrien i Ukraine, er "langt værre" end i Europa, blandt andet fordi landbruget beskæftiger "helt unge børn". Det skriver EU Observer.
"Ukrainske æg kommer fra store bure, som har været forbudt i EU i årevis", lyder det blandt andet i teksten.
Partiet frygter, at de europæiske dyrevelfærdsrettigheder, menneskerettigheder og miljøstandarder vil blive forringet for at imødekomme Ukraine.
Dødt løb
Folkeafstemningen blev udløst af en underskriftsindsamling, der blev sat i gang af den satiriske og EU-kritiske blog Geenstilj i samarbejde med de to NGO'ere Burgercomite EU (Folkes EU-komite) og Forum Voor Democratie (Forum for Demokrati).
NGO'erne har tidligere - uden held, kæmpet for en folkeafstemning om Hollands EU-medlemskab på lige fod med den britiske folkeafstemning, der skal finde sted til sommer.
Gruppen formåede at samle de 300.000 underskrifter, der, som følge af en nyligt ændring af den hollandske grundlov, udløser en folkeafstemning.
Ifølge EU Observer viser en meningsmåling foretaget af de hollandske socialistparti, SP, i en lille hollandsk landsby med det påfaldende navn De Krim, at 76 procent af vælgerne vil stemme nej ved dagens folkeafstemning.
Ifølge en landsdækkende meningsmåling foretaget for avisende Volkskrant vil 57 procent stemme nej, mens 43 procent vil sætte kryds ved ja.
De første exitpolls fra den hollandske folkeafstemning forventes klokken 2o i aften.