4.200 ekstra soldater og hundredvis af topmoderne tanks og andet militært udstyr skal holde Rusland i skak i forhold til de østeuropæiske Nato-lande.
Sådan lyder en ny plan fra USA, der træder i kraft til februar næste år. Det betyder, at der så vil være flere end 29.000 amerikanske soldater udstationeret i Europa.
Truslen fra Rusland
Amerikanernes oprustning i Østeuropa skyldes især Ruslands fremfærd i Ukraine de seneste to år, hvor landet har annekteret halvøen Krim og mere eller mindre åbentlyst sendt soldater og udstyr til den østlige del af landet.
Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, siger, at USA med de ekstra soldater ønsker at forsikre Nato's østeuropæiske medlemmer om, at man tager deres sikkerhed alvorlig.
Dertil kommer, at "Ruslandsproblemet" er vokset i betydning i USA's sikkerhedspolitik.
- Nu - fremfor 2014 - ser man Rusland som et alvorligt problem og en potentiel, global udfordrer til USA's alliancerelationer, først og fremmest i Europa, siger Kristian Søby Kristensen:
- Det her handler også konkret og helt reelt om at afskrække Rusland - at man faktisk forbereder sig og har tænkt over, hvad det er for nogle scenarier, man forestiller sig i Østeuropa.
60 timer fra sejr
En rapport fra en amerikansk tænketank viste for nylig, at selv på en dårlig dag ville det højest tage den russiske hær 60 timer at løbe Nato-landene Estland og Letland over ende.
Rapporten og lignende analyser har fået USA og Nato til tasterne, og facit på regnemaskinen endte altså på 4.200 soldater fra USA, der skal kobles med soldater fra andre Nato-lande.
- Nu er vi ved at nærme os, at det kan måske give mening militært faktisk at forsvare de baltiske lande. Det er en konkret militærfaglig afvejning, siger Kristian Søby Kristensen.
Han mener, at den amerikanske plan er en klar optrapning af konflikten mellem Nato og Rusland.
Russisk protest
Planen fik i går Ruslands repræsentant i Nato til at varsle et modsvar.
- Vi er ikke passive iagttagere. Vi vil tage alle de militære foranstaltninger, som vi finder nødvendige for at imødegå den øgede militære tilstedeværelse, sagde Alexander Grushko.
Han tilføjede, at svaret "helt sikkert vil blive asymetrisk".
- Det betyder, at Rusland ikke har tænkt sig at sætte 4.200 russiske soldater ind på den anden side af grænsen, forklarer DR Nyheders Rusland-korrespondent Matilde Kimer:
- Men tværtimod vil man forsøge at kæmpe videre ad andre, mindre konventionelle kanaler. Det kan være indenfor propaganda eller politisk sabotage.
Nato som aggressiv part
Korrespondenten forventer dog ingen forhastet reaktion fra Rusland.
- Vi skal huske på, at argumentationen fra russisk side er helt spejlvendt i forhold til den vestlige, siger Matilde Kimer:
- For Rusland er det Nato, der er den aggressive part - den, der udvider grænser og opfører sig krigerisk langs Ruslands grænser med enorme militære øvelser. De kalder truslen mod Baltikum for et fatamorgana.